Jacob BirklerEtisk Råd får ny formand
Efter små to år som næstformand i Etisk Råd rykker Gorm Greisen op på formandsposten.
Han er blevet beskikket af sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) per 15. februar, oplyser rådet på dets hjemmeside.
Gorm Greisen har været medlem af Det Etiske Råd siden 2013 og blev valgt som næstformand et år senere. Til daglig arbejder han som børnelæge. Han er professor i pædiatri ved Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalets neonatalklinik, hvor han har haft sin gang i mere end 25 år.
På samme tid, som han indtager formandsstolen, optager rådet to nye medlemmer. Det er Anne-Marie Gerdes, professor og klinikchef på Klinisk Genetik afdeling på Rigshospitalet og journalist Bolette Marie Kjær Jørgensen, der overtager et par poster.
Hvem, der skal være ny næstformand efter Gorm Greisen, bliver afgjort i løbet af april måned.
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Nogle af landets største svineproducenter slipper udenom EU-kontrol med dyrevelfærd










































