Gældsstyrelsen begærede Huset Zornigs konkurs ved Sø- og Handelsretten på grund af en forfalden gæld på 1,3 millioner kroner efter at have afvist en afdragsordning.
Det oplyser Huset Zornig i en pressemeddelelse.
Lisbeth Zornig Andersen oplyser ligeledes på sin Facebook-profil, at hendes økonomiske udfordringer begyndte, da Annette Vilhelmsen i 2013 tildelte kampagnen Stemmer på Kanten millionstøtte på forkerte vilkår. Det skabte negativ medieomtale, der påvirkede økonomien.
Siden da igangsatte Huset Zornig en række initiativer, men uden held. I dag har Lisbeth Zornig Andersens gæld indhentet hende.
"Set i bakspejlet valgte jeg nok forkert, jeg var åbenbart ikke dygtig nok til at opbygge en rådgivningsvirksomhed på socialområdet, og jeg fejlvurderede mulighederne," skriver Lisbeth Zornig Andersen på Facebook og fortsætter:
"I den forbindelse har det næppe hjulpet, at jeg har valgt at være en kontroversiel debattør i offentligheden. Det skaber synlighed, men ikke nødvendigvis tryghed, når man skal vælge rådgiver. Men det har været mine valg, og det er mit ansvar alene, at jeg nu står i denne situation."
Nu vil Huset Zornig afvikles. Idet selskabet ikke er et selskab med begrænset ansvar, men en personlig ejet virksomhed, er Lisbeth Zornig Andersen konkurs med afgørelsen.
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i København. Men de overser noget vigtigt


































