Borgmester i Kolding, Jørn Pedersen, går af som borgmester 31. december 2021, og Venstre skal derfor finde en ny borgmesterkandidat.
Det skriver TV Syd.
Allerede efter kommunalvalget i 2017 sagde Jørn Pedersen, at nu var det hans sidste periode som borgmester, men han tog det i sig hurtigt efter. Nu er den dog god nok og 2021 bliver det sidste år på borgmesterposten for Jørn Pedersen.
"Mit fokus er fortsat 100 procent at være borgmester for vores kommune frem til 31. december 2021. Hvad jeg skal derefter må tiden jo vise. Jeg har ærligt ikke nogen bud eller planer lige nu, for det er virkelig ikke mit fokus. Venstre skal have opstillingsmødet i efteråret og derfor skal jeg melde ud," siger Jørn Pedersen.
Han har været borgmester i Kolding siden 2010 og har siden første dag givet udtryk for, at man som borgmester ikke bør sidde for lang tid på posten hverken for byens og ens egen skyld.
Udmeldingen kommer små to uger, efter at tidligere udenrigsminister og SF-formand, Villy Søvndal, meddelte, at han muligvis vil stille op som borgmesterkandidat i Kolding.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
















































