Maria Rørbye RønnMaria Rørbye Rønns afløser er fundet til ITU
Maria Rørbye Rønn trådte tidligere på måneden tilbage fra formandsposten for ITU, da hun havde siddet otte år, hvilket er den maksimale periode. Nu er hendes afløser fundet i Carsten Gomard.
Det skriver IT-Universitetet på sin hjemmeside.
Carsten Gomard har en ph.d. i computer science og er medstifter og tidligere direktør og bestyrelsesformand for IT-virksomheden Netcompany.
Han er desuden næstformand i bestyrelsen for Københavns Universitet. Han ser frem til at stå i spidsen for ITU.
"ITU er klassisk i den forstand, at universitetet leverer dyb, forskningsmæssig viden til samfundet og tager sig af forskningsbaseret uddannelse. Samtidig kan IT-Universitetet i min optik noget helt særligt i og med, at universitetet er dybt forankret i det omgivende samfund, og har en evne til med stor agilitet og hurtighed at tilpasse sig de samfundsmæssige strømninger," siger Carsten Gomard.
Afgående bestyrelsesformand, Maria Rørbye Rønn, er begejstret for valget af hendes arvtager:
"Jeg er så stolt over og glad for, at det netop er Carsten Gomard, som jeg kan give stafetten videre til. Jeg kan ikke forestille mig en mere kvalificeret kandidat," siger hun.
Udskiftningen i formandsskabet sker med udgangen af oktober 2020.
Omtalte personer
Carsten Gomard
Medstifter, Netcompany, bestyrelsesformand, IT-Universitetet, næstformand, Københavns Universitet

Maria Rørbye Rønn
Formand for Bikubenfonden, Bestyrelsesleder for Det Kongelige Akademi, Bestyrelsesleder for Børns Vilkår, bestyrelsesmedlem Amedia, Praksis Arkitekter og FrederiksberFonden. Fhv. generaldirektør i DR (2011-25)
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke














































