Thomas AdelskovS-borgmester fratræder flere politiske poster
"Det sker ikke så tit, at jeg deler opslag om personlige eller familiemæssige forhold, men i dag gør jeg en undtagelse, da det også har betydning for mit politiske arbejde."
Sådan indleder Odsherred Kommunes borgmester, Thomas Adelskov (S), et opslag på Facebook, hvori han meddeler, at han fratræder flere af sine politiske poster, fordi hans hustru i længere tid har været syg med lymfekræft.
Foruden at varetage borgmesterposten er Thomas Adelskov formand for Socialudvalget og bestyrelsesmedlem i Kommunernes Landsforening (KL) samt medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse.
Det er de poster, han nu fratræder.
Han forklarer i sit opslag, at hustruen Jane har været i kemoterapi siden maj, men at behandlingen ikke har været tilstrækkelig.
"Et sådan langvarigt behandlingsforløb trækker i den grad tænder ud," skriver han og fortsætter:
"Jeg bliver derfor også nødt til at kigge på mine prioriteringer i de kommende måneder."
Christina Krzyrosiak Hansen (S), der er borgmester i Holbæk Kommune, overtager Thomas Adelskovs bestyrelsespost i KL.
Omtalte personer
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Altingets stifter: Efter 26 år har jeg solgt Altinget. Her er min næste plan










































