Om  
Signe Krogstrup
Hugo Frey Jensen

Her er Nationalbankens nye direktør

Signe Krogstrup bliver arvtager fra nationalbankdirektør Hugo Frey Jensen, der har besluttet at gå på pension. 

Claudia Steenhard

Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Signe Krogstrup til nyt medlem af Nationalbankens direktion.

Det fremgår af en pressemeddelelse

Signe Krogstrup er 48 år og har siden 1. juni 2019 været vicedirektør og chef for afdelingen Økonomi og Pengepolitik i Nationalbanken. 

"Efter en omfattende proces, hvor der har været et bredt felt af kvalificerede ansøgere, er valget faldet på Signe Krogstrup. Hun har et solidt fagligt fundament og international erfaring. Hun er herudover udviklingsorienteret med et stærkt strategisk fokus og en dygtig kommunikator," udtaler bestyrelsesformand for Nationalbanken, Christian Schultz, i pressemeddelelsen.

Signe har flere års erfaring inden for økonomisk forskning og pengepolitik, efter hun blandt andet i mange år har arbejdet i den schweiziske centralbank og Den Internationale Valutafond, IMF.

Hun er uddannet cand.polit. fra Københavns Universitet og har desuden en ph.d. i international økonomi fra The Graduate Institute of International and Development Studies i Schweiz.

"Jeg er utrolig glad for og beæret over at skulle overtage posten som nationalbankdirektør efter Hugo Frey Jensen. Nationalbanken spiller en vigtig rolle som samfundsbærende institution, der nyder høj troværdighed. Den position vil jeg værne om og føre videre," udtaler Signe Krogstrup. 

Udover Signe Krogstrup, der tiltræder 1. november, består direktionen af Lars Rohde, der har været nationalbankdirektør siden 2013, og Per Callesen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Signe Krogstrup

Direktør, Danmarks Nationalbank
cand.polit. (Københavns Uni. 1999), ph.d. i international økonomi (Genève 2003)

Hugo Frey Jensen

Fellow, Kraka, fhv. nationalbankdirektør
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1984)









0:000:00