Sif Holst
Astrid KragRegeringen indstiller DH-næstformand til FN-toppost
Der er en dansker i spil, når der skal vælges en ny komité på handicapområdet i FN. Regeringen indstiller nemlig næstformand i Danske Handicaporganisationer Sif Holst til komitéen.
Det skriver Social- og Indenrigsministeriet i en pressemeddelelse.
Der er i alt 25 kandidater til ni pladser i FN's Handicapkomité, der vælges i enten december 2020 eller juni 2021 afhængigt af corona-pandemien.
Hvis Sif Holst bliver valgt som en af de ni, skal hun sammen med resten af komitéen kæmpe for bedre rettigheder for mennesker med handicap på verdensplan.
"Vi med handicap skal have samme muligheder for at deltage i samfundet, tage en uddannelse eller noget så enkelt som at vælge, hvor man gerne vil bo. Mennesker med handicap skal være herre over deres eget liv og kunne leve et så selvstændigt liv som muligt. Det er nemlig stadig et globalt problem,” siger Sif Holst i pressemeddelelsen.
Handicapkomitéens opgave er at overvåge implementeringen af FN’s Handicapkonvention, der sikrer mennesker med handicap ret til ligebehandling. Komitéen fungerer også som klageinstans for mennesker, der ønsker at påpege brud på rettigheder i handicapkonventionen.
Sif Holst har været næstformand for Danske Handicaporganisationer siden 2015, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med kvinders rettigheder, FN's verdensmål og handicapkonventionen. Desuden har Sif Holst lang erfaring fra råd og nævn som eksempelvis Cabi, Videnscenter om Handicap og Dansk Handicap Forbund.
Det glæder derfor socialminister Astrid Krag, at Danmark kan indstille en så kompetent kandidat.
"Jeg er stolt over, at vi kan bidrage med en dygtig og engageret kvinde, som vil kæmpe for bedre forhold for alle verdensborgere med handicap," siger Astrid Krag i pressemeddelelsen.
Indsigt
Karl Kjær Bang40 årI dag
Chef for samfundsansvar, public affairs og presse, PFA Pension
Lars Brix75 årI dag
Medierådgiver, fhv. chef, DR Nordjylland, fhv. adm. chefredaktør, Nordjyske
Hans Jørgen Kaptain80 årI dag
Advokat (H), partner, HjulmandKaptain, formand for Dokøen, Sæby Fiske-Industri og Dafolo, fhv. viceborgmester (V), Frederikshavn
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Overblik: Her er den foreslåede VLAK-regerings politiske grundlag
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- 5 A'er: Det her er en bog, man slår sig på. Det gjorde Jakob Ellemann-Jensen også

















































