Søren Andersen er blevet ansat som kommunikations- og pressechef hos Danske Spil.
Det skriver han på flere sociale medier.
Søren Andersens seneste job var som særlig rådgiver for Mogens Jensen (S), forhenværende minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde. Men da Mogens Jensen gik af i november, måtte Søren Andersen på udkig efter en ny stilling.
Den har han fundet hos Danske Spil, hvor han skal arbejde med strategisk kommunikation, branding og presse.
"Jeg ser frem til at få ansvaret for den strategiske og langsigtede kommunikation. Til at prøve kræfter med branding-disciplinen, ligesom jeg også får ansvaret for presseindsatsen," skriver Søren Andersen på LinkedIn.
Søren Andersen har tidligere været pressechef hos Landbrug & Fødevarer, presserådgiver for MEP Christel Schaldemose (S) og journalist på DR.
Søren Andersen tiltræder i Danske Spil 20. januar.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
- Dragsted har baglandets støtte, men ikke alle ønsker en regering med Løkke
















































