Køb abonnement
Annonce
Om  
Henrik C. Wegener
Merete Eldrup

KU-rektor bliver siddende til 2025

11. marts 2021 kl. 08.54

Ud fra en vurdering af Københavns Universitets udvikling de seneste år har bestyrelsen besluttet at lade rektor Henrik C. Wegener blive ved roret frem til 2025. 

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse. 

Begrundelsen fra bestyrelsen går blandt andet på "at KU fortsætter med at levere betydelige forskningsgennembrud i ledende internationale tidsskrifter og at uddanne kandidater af høj kvalitet, som er bredt efterspurgt i samfundet."

Henrik C. Wegener kommer de næste år til at skulle fokusere på udviklingen af forskningsnære uddannelser og et tidssvarende campus. 

"Vi skal fortsætte med at udvikle forskning og uddannelser. Alle studerende skal møde forskning i deres studier, være tættere på forskerne og have undervisning, der tager højde for, hvad der foregår i praksis på arbejdsmarkedet," siger bestyrelsesformand Merete Eldrup og fortsætter:

"Vi skal også videre med at skabe en tidssvarende campus, der kendetegner et moderne topuniversitet. Det glæder mig at kunne fortsætte det gode og tillidsfulde samarbejde med Henrik."

Henrik C. Wegener tiltrådte 1. marts 2017 som Københavns Universitets rektor nummer 259 og dermed som universitetets øverste daglige leder.

Han blev kandidat i fødevarevidenskab i 1988 og ph.d. i mikrobiologi i 1992 fra Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, som i 2007 fusionerede med Københavns Universitet. Han tog desuden en mastergrad i offentlig ledelse (MPA) fra CBS i 2007.

Annonce
Annonce
IconNyeste job
Vis alle

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026