Dagens overblik: EU-toppolitiker mener, at Danmarks asyllov bør vurderes lige så kritisk som Ungarns krænkelser af retsstaten

Muslimske friskoler modtager trods løfter stadigvæk millioner, lækket EU-udspil presser regeringen på klimaområdet, og eksperter vil have droppet coronarestriktionerne. Få tirsdagens nyhedsoverblik.

"For nylig så vi i Danmark en afstemning om asylloven. Den betyder i praksis, at i Danmark har de afskaffet asylretten," har Manfred Weber sagt.
"For nylig så vi i Danmark en afstemning om asylloven. Den betyder i praksis, at i Danmark har de afskaffet asylretten," har Manfred Weber sagt.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nickolaj Storgaard OksenRasmus Straka Skjødt

Velkommen til et rids af tirsdagens vigtigste nyheder i dansk – og europæisk – politik.

Vi begynder med lederen af den borgerlige gruppe (EPP) i Europa-Parlamentet, tyske Manfred Weber, som mener, at den danske asyllov skal vurderes med samme alvor og kritiske tilgang, som der bruges i tilgangen til Ungarns, og premierminister Viktor Orbans, krænkelser af retsstaten. Det skriver Jyllands-Posten.

"For nylig så vi i Danmark en afstemning om asylloven. Den betyder i praksis, at i Danmark har de afskaffet asylretten. Tænk lige over et øjeblik, hvad I ville sige, hvis sådan en afstemning fandt sted i Slovenien eller i Ungarn?," har Manfred Weber sagt i en tale til Europa-Parlamentet.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) tager afstand fra kritikken og udtaler, at "den danske regering mener, at der er brug for grundlæggende forandringer af asylsystemet i Europa."

"Som det er i dag, drukner tusindvis i Middelhavet, og mange af dem, der når frem, er ikke reelle flygtninge med krav på beskyttelse. Alligevel er der mange, der ikke respekterer afslaget på asyl, og som det er vanskeligt at sende hjem igen. Det er ikke holdbart. Derfor arbejder vi for et mere retfærdigt asylsystem. Det skal selvfølgelig realiseres indenfor rammerne af både retsstaten og de internationale konventioner. Det har vi aldrig lagt skjul på," siger Mattias Tesfaye til Jyllands-Posten.

Eksperter vil have droppet coronarestriktionerne
Tre professorer påpeger, at tiden er inde til at droppe coronarestriktionerne. Det skriver Berlingske.

"Covid er ikke farlig længere. Det, vi oplever nu, svarer til en mildere influenzaepidemi. Indlæggelsestallet er lille," siger Niels Høiby, som er overlæge og professor i klinisk mikrobiologi ved Panum Instituttet og Rigshospitalet, til Berlingske.

Et politisk flertal – bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet – er blevet enige om en yderligere udfasning af coronarestriktioner mellem 11. juni og 1. september.

Læs også

Muslimske friskoler modtager millioner trods regeringens løfter
Selvom Socialdemokratiet gik til valg på at fjerne støtten fra friskoler, hvor over halvdelen af eleverne havde udenlandsk baggrund, udbetaler staten i år over 200 millioner kroner til de såkaldte muslimske friskoler. Det skriver Jyllands-Posten.

"Det her er endnu et eksempel, hvor Socialdemokratiet gik til valg på noget, som, jeg tror, rigtig mange sympatiserer med, men nu to år senere har vi stadig ikke set noget, der bare minder om et lovforslag fra regeringen," siger politisk ordfører Marcus Knuth (K) til Jyllands-Posten.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) lovede i maj 2020, at regeringen senest inden for et år ville fremlægge en model. Hendes ministerium oplyser i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at "det er fortsat regeringens ambition, at elevsammensætningen på folkeskoler samt fri- og privatskoler i højere grad skal afspejle befolkningssammensætningen".

EU-forslag om digital skat er udskudt
EU-Kommissionen har udskudt planen om at fremlægge et forslag om skat på digitale virksomheder, som Kommissionen ellers skulle have fremlagt i juli. Det siger Margrethe Vestager, der er ledende næstformand for Et Europa klar til den digitale tidsalder, til Washington Post.

Udskydelsen vil ifølge næstformanden give Kommissionen mulighed for at se de "endelige detaljer" i OECD's forventede aftale om en global minimumsskat på multinationale selskaber.

"Vi har udskudt indtil oktober. Det skulle kunne give os mulighed for at se de endelige detaljer i OECD-aftalen. For som sagt vil vi have, at det skal være to separate ting," siger Margrethe Vestager til Washington Post.

Sag om tidligere kommunaldirektørs privatindkøb vokser
Stormvejret for den fyrede kommunaldirektør i Greve Kommune, Claus Thykjær, tager til. DR har gennemgået transaktioner, som viser, at den tidligere kommunaldirektør har brugt sit kommunale kreditkort til private indkøb i et større omfang, end det hidtil har været fremme.

"Der er ikke noget af det her, der giver mening. At det sker i det her omfang og på den her måde, har jeg ikke set i andre kommuner. Det er helt uforklarligt," siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, til DR.

Kommunaldirektøren har ifølge DR købt sportsferie og tøj på borgernes regning. Kreditkortet er i Claus Thykjærs ansættelsesperiode fra 2016 til 2021 blevet brugt 304 gange, men kommunen kan ikke finde bilagene for 184 transaktioner, som svarer til, at over 60 procent af bilagene mangler.

Borgmester Pernille Beckmann (V) afviser at stille op til interview med DR og skriver i stedet i et svar til DR, at "nogle af købene er private, og dem har den tidligere kommunaldirektør betalt tilbage". Claus Thykjær henviser til sin fagforening, Djøf, hvor pressechef Torben Gross udtaler, at "vi har ikke yderligere kommentarer".

Boligordfører sælger lejlighed efter afsløring
Socialdemokratiets boligordfører, Tanja Larsson, vil nu sælge sin andelsbolig, efter at Ekstra Bladet har afsløret, at ordføreren har handlet i strid med andelsforeningens vedtægter.

Boligordføreren flyttede hjem til sine forældre i Faxe Ladeplads i oktober 2016, samtidig med at hun holdt fast i andelsboligen i København. Andelsforeningens vedtægter foreskriver, at andelshavere ikke må være fraflyttet i over to år ad gangen, når de fremlejer deres andelsbolig. Men Tanja Larsson har ifølge andelsforeningens bestyrelse ikke søgt om at få godkendt fremlejen i forbindelse med hendes fraflytning.

Tanja Larsson har i et skriftligt svar til Ekstra Bladet udtalt, at "jeg har en andelsbolig i København, som jeg har fremlejet, til nogle andre, som bor der, i for lang tid. Det er ikke i orden, og det beklager jeg".

Mai Villadsen: Reformdebatten er skæv
Selvom langsigtede reformplaner forventes at blive en dominerende dagsorden efter sommerferien, er reformdebatten skæv. Det siger Enhedslistens politiske leder, Mai Villadsen, til Berlingske.

Debatterne om for eksempel at øge arbejdsudbuddet handler ifølge Mai Villadsen slet ikke om, at flere "rent faktisk kommer i arbejde," men "tværtimod alt for ofte om at udhule sikkerhedsnettet, således at flere – i regnemodellerne – står til rådighed for arbejdsmarkedet".

Statsminister Mette Frederiksen (S) har erklæret et behov for nye, store initiativer og beskrevet, at det er nødvendigt at få flere i arbejde i den del af befolkningen, der har rødder i andre – "primært ikkevestlige" – lande, mens politisk leder Sofie Carsten Nielsen (R) har luftet ideer, der kan skaffe mere arbejdskraft, herunder "omfattende" skattereform, der skal lette "betragteligt" på indkomstskatten.

Lækket EU-udspil presser regeringen
Vi slutter, hvor vi begyndte: Med europæisk politik. Et lækket udkast til en ny klimapakke fra EU-Kommissionen, som præsenteres onsdag, peger mod, at Kommissionen har større ambitioner end Danmark. Det skriver Information, som er i besiddelse af udkastet.

Det sætter regeringen under pres, at Kommissionen går længere med et mål for årlige energibesparelser og et krav om årlige renoveringsgevinster i offentlige bygninger. Kommissionen vil blandt andet have, at andelen af den offentlige bygningsmasse, som årligt energirenoveres, stiger fra en procent til tre procent. 

Særligt SF og De Konservative har det seneste år forsøgt at få S-regeringen til at skærpe ambitionerne på området. Konservative fremsatte i marts et beslutningsforslag om en energirenoveringsrate på tre procent om året for de kommunale og regionale bygninger, hvilket klimaminister Dan Jørgensen (S) afviste under forslagets førstebehandling i juni.

"Regeringen bakker op om høje klimamål, men målene skal indføres på en omkostningseffektiv måde, og det tyder på, at krav til energirenoveringer, som de foreslås her, ikke er den bedste løsning," sagde Dan Jørgensen, som nu oplyser til Information, at han ikke vil tage stilling til lækkede udkast, men i stedet vil vente på den formelle offentliggørelse. 

Det sker i dag:

  • Klokken 10: EU-landenes økonomi- og finansministre mødes i Bruxelles. Forventningen er, at den danske genopretningsplan vil blive endeligt godkendt.
  • Klokken 13: Københavns Byret skal afgøre en principiel sag om en beslaglagt Volvo V60. Bilen blev ifølge politiet brugt til vanvidskørsel, mens ejeren, Nordania Finans, mener, at beslaglæggelsen er i strid med EU-regler.
  • Klokken 14: Statens Serum Institut offentliggør den ugentlige beregning af kontakttallet, som indikerer, hvorvidt coronaepidemien er til- eller aftagende.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Dan Jørgensen

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2004)

Mattias Tesfaye

Børne- og undervisningsminister, MF (S)
murersvend (Skanska og Århus Tekniske Skole 2001)

Manfred Weber

Formand og gruppeleder, European People's Party (EPP) i Europa-Parlamentet, MEP (CSU)
ingeniør (1996)

0:000:00