Balladen om den polske retsstat braser ind på ugens europæiske topmøde

Torsdag:

• Energipriser: EU-lederne vil diskutere de voldsomt forhøjede energipriser, som rammer særligt nogle dele af kontinentet hårdt. En række lande taler for flere indgreb i de europæiske energimarkeder, mens andre bruger spørgsmålet som løftestang for at tale for, at den grønne omstilling ikke behøver at gå så stærkt. Omvendt vil lande som Danmark påpege, at problemets løsning netop ligger i at frigøre sig fra fossile brændstoffer.
• Covid-19: Selv om tre ud af fire voksne EU-borgere efterhånden er blevet vaccineret mod coronavirus, dækker det tal over nogle gevaldige udsving og nogle meget forskellige smittetryk på tværs af Unionen. Det tager EU-cheferne også en diskussion af, ligesom de også skal diskutere, hvordan det går med at levere vacciner til verdens fattige lande.
• Polens opgør med EU-rettens forrang: Det klart mest kontroversielle punkt på hele topmødet forventes at være den snak, EU-lederne skal have om en ny afgørelse fra den polske forfatningsdomstol. Den har sået tvivl om, hvorvidt polakkerne har tænkt sig fremover at efterleve domme fra EU-Domstole eller EU-regler, hvis de vurderes at være i strid med landets grundlov. Det bliver set som en kæmpe trussel mod den europæiske retsorden, men er en virkelig varm kartoffel for lederne at håndtere
• Handel: Over aftenens middag vil lederne skulle diskutere, hvordan EU skal bruge sin handelspolitiske rolle. Diskussionen kommer, efter Unionen er begyndt at kalibrere sin holdning til frihandel til blandt andet at fokusere på, om der er områder, hvor EU burde være mere uafhængig af globale handelskæder. Samtidig er en række nyere handelsaftaler stødt på problemer og modstand og enten lagt på is eller kun halvt ratificeret.
• COP26: EU-cheferne vil også diskutere det forestående klimatopmøde i Glasgow i november, herunder den finansiering af klimabistand til fattigere lande, som EU-landene også spiller en stor rolle i at skulle levere.

Fredag:

• Migration: EU-cheferne lægger på mødets andendag ud med en diskussion om migration. Her er der særligt fokus på EU’s ydre grænser, herunder hvad EU skal finansiere af grænsehegn med mere. Diskussionen kommer, mens arbejdet med en ny asylpolitik for Unionen står i stampe, samtidig med at der er nye migrationsmønstre under udvikling, herunder den helt særlige situation, at styret i Hviderusland aktivt har medvirket til at sende migranter mod EU’s østlige grænse.
• Digital omstilling: Som det sidste emne vil lederne skulle diskutere den strategiske retning, som arbejdet mod mere digitalisering tager Unionen i. Både i forhold til de store digitale forslag, der lige nu er på vej gennem EU-lovmøllen eller befinder sig i den lovgivningsmæssige pipeline, og i forhold til at sikre sig mod trusler udefra, som for eksempel cyberangreb eller indblanding i nationale demokratiske processer.