Regeringen vil have flere til at spise grønt, men kødkampagner får flest millioner fra det offentlige

Danmark tildelte sidste år tre gange så mange penge til kampagner for kød- og mejeriprodukter som til vegetabilske fødevarer gennem landbrugets afgiftsfonde.

Og det gør det sværere at få flere danskere til at spise mere klimavenligt og dermed reducere udledningerne fra fødevareforbruget, vurderer regeringens uafhængige ekspertorgan Klimarådet.

Det kan øge forvirringen hos forbrugerne, når der bruges offentlige bevillinger til at promovere animalske produkter.

Klimarådet

Støtten til kampagnerne for de animalske produkter ”modarbejder” nemlig regeringens egne klimatips og nye officielle kostråd, der indeholder anbefalinger om at spise mindre kød og flere grøntsager.

”Det kan øge forvirringen hos forbrugerne, når der bruges offentlige bevillinger til at promovere animalske produkter over for den danske befolkning, hvis man samtidig ønsker, at vi skal spise flere plantebaserede produkter, ”skriver Klimarådet i en rapport om klimavenlig mad fra december.

I samme rapport konkluderer Klimarådet, at danskernes nuværende fødevareforbrug ”udfordrer Danmarks ambition om at være et foregangsland på klimaområdet”.

Danskerne har nemlig ”et af de største klimaaftryk fra fødevareforbruget i verden” – hovedsageligt på grund af ”et meget højt forbrug af animalske produkter”, lyder det fra Klimarådet.

Støttes gennem fonde

Den offentlige støtte til kampagnerne tildeles gennem de forskellige afgiftsfonde i landbruget og består hovedsageligt af indtægterne fra de afgifter, der er pålagt de danske landmænd (læs mere i faktaboksen længere nede i artiklen).

I 2021 brugte fondene knap 30 millioner kroner på at fremme efterspørgslen i den animalske sektor. Til sammenligning blev der sat cirka 10 millioner kroner af til at afsætte produkter i den vegetabilske sektor.

Det fremgår af en budgetoversigt fra Klimarådets rapport.

Tallene bekymrer også Dansk Vegetarisk Forening, der har svært ved at forstå, hvorfor det offentlige er med til at støtte udbredelsen af kødprodukter.

”Midlerne fra landbrugsfondene bør gå til at fremme grøn, klimavenlig kost i tråd med de danske kostråd, klimamålene og af bæredygtighedshensyn,” skriver generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl fredag i et indlæg på Altinget Fødevarer.

Artiklen fortsætter efter tabellen.

L&F: Landmændenes egne penge

Erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer administrerer én af de i alt to promilleafgiftsfonde og fem ud af de i alt 10 produktionsafgiftsfonde i landbruget.

Her anerkender man ikke præmissen om, at pengene fra landbrugets produktionsafgiftsfonde er midler fra det offentlige, der dermed kan fordeles anderledes.

Det er således ”helt misforstået, når Klimarådet tæller midlerne med”, lyder det fra erhvervs- og forskningsdirektør Anders Martin Klöcker i et skriftligt svar.

Han henviser til, at produktionsafgiftsfondene blev indført af landbruget selv, sådan at man på et højere niveau havde mulighed for at samarbejde om forskning og udvikling i erhvervet.

”Og så bad landmændene selv staten opkræve deres egne midler for at undgå free riders. Midlerne er blevet brugt ikke mindst til udvikling af et mere ressourceeffektivt dansk landbrug, både det animalske og det vegetabilske,” skriver han.

Anders Martin Klöcker understreger desuden, at Landbrug & Fødevarer går ”helhjertet ind i udviklingen” af plantebaserede fødevarer.

Samtidig ønsker organisationen dog, at de danske forbrugere får ”nuanceret og afbalanceret information om fødevarer”.

”Klimahensyn er et centralt element i den information, men det vil være unuanceret, blandt andet af ernærings- og sundhedsmæssige årsager, udelukkende at promovere plantebaserede fødevarer,” advarer erhvervs- og forskningsdirektøren.

I top blandt EU-lande

Det er dog ikke kun bevillingerne fra afgiftsfondene, som Klimarådet finder problematiske.

I rapporten fremhæver ekspertorganet også en opgørelse fra Greenpeace, der viser fordelingen af EU-tilskud til afsætning af forskellige typer fødevarer i en række EU-lande fra 2016 til 2019.

Ifølge opgørelsen gik 70 procent af EU-midlerne til de danske virksomheder og organisationer til at fremme animalske fødevarer, mens blot 12 procent gik til at øge efterspørgslen på frugt og grøntsager.

Blandt de øvrige lande på listen er det kun i Irland, at fordelingen er mere skæv. Her blev 78 procent af EU-midlerne brugt på kampagner for kød- og mejeriprodukter i perioden.

I Landbrug & Fødevarer forventer man dog, at andelen af EU-midler til fremme af plantebaserede fødevarer i Danmark vil stige med tiden.

”Branchen omkring plantebaserede fødevarer er fortsat på et meget tidligt stadie, men der vil formentlig, som markederne og industrien modnes, komme større volumen – og dermed også større efterspørgsel på offentlige midler på området,” skriver erhvervs- og forskningsdirektør Anders Martin Klöcker i et skriftligt svar.

Dyk ned i forskellene mellem otte EU-lande i tabellen nedenfor.