
Steen Dalsgaard Jespersen er Sundhedsstyrelsens nye vicedirektør.
Det oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
Han er et kendt ansigt i Sundhedsstyrelsen, hvor han første gang blev ansat i 2003. Senest har han haft stillingen som enhedschef, hvor han blandt andet stod i spidsen for udrulningen af de nationale vaccineprogrammer under covid-19.
“Steen har en stor og bred erfaring på sundhedsområdet, han er meget resultatorienteret og har meget stærke analytiske evner. Det har vi brug for nu, hvor Sundhedsstyrelsen står over for mange nye og komplekse opgaver,” siger direktør Søren Brostrøm i pressemeddelelsen.
I sine tidligere ansættelser hos Sundhedsstyrelsen har han blandt arbejdet med udvikling af Den Danske Kvalitetsmodel, kræftområdet, det primære sundhedsvæsen og forebyggelsesområdet.
Steen Dalsgaard Jespersen er oprindeligt uddannet sygeplejerske, hvilket han også arbejdede som på Hvidovre Hospital, inden han fik job i Sundhedsstyrelsen. Her beskæftigede han sig med kvalitetsudvikling i sygehusvæsenet. Imellem perioderne i styrelsen har han arbejdet i konsulentbranchen.
Sammen med direktør Søren Brostrøm og vicedirektør Helene Bilsted Probst vil Steen Dalsgaard Jespersen udgøre direktionen i Sundhedsstyrelsen.
Omtalte personer
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær


















































