De hollandske vælgere tog et massivt skridt til højre ved gårsdagens parlamentsvalg.

Valgets helt store vinder blev nemlig den 60-årige Geert Wilders og hans Frihedsparti (PVV), der med sine 37 mandater nu er det største parti i Holland.

Sådan ser det ud torsdag morgen, hvor 98 procent af stemmerne er talt op.

“Vælgerne har talt, og de har fået nok,” konkluderede den politiske veteran med den karakteristiske tilbagestrøgne manke på valgnatten.

Han gik blandt andet til valg på et asylstop, forbud mod moskeer og Koranen samt en folkeafstemning om et hollandsk “Nexit”. Nu høster han mere end en fordobling i mandater.

De mest vidtgående forslag, der kan stride imod den hollandske forfatning, såsom at forbyde moskeer,  er han dog villig til at lægge på hylden for at veksle mandaterne til ministerbiler. Det har han ifølge flere hollandske medier understreget på valgnatten.

"Som premierminister vil jeg være der for alle hollændere, uanset hvor du kommer fra," sagde han til tv-kanalen NOS.

Trods 25 år i det hollandske underhus, Tweede Kamer, er det tætteste, Geert Wilders har været på magten, da han agerede støtteparti i afgående premierminister Mark Ruttes første regering fra 2010 til 2012.

Men gårsdagens resultat, som er Wilders bedste nogensinde, kan gøre ham uundgåelig i en kommende regereringskoalition.

Der er nemlig hele 12 mandater ned til det næststørste parti, Frans Timmermanns rød-grønne koalition. I samme leje ligger Mark Ruttes konservativt-liberale parti, VVD, nu ført an af justitsminister Dilan Yeşilgöz, som får noget af en vælgerlussing og går tilbage fra 34 til 24 mandater.

Endelig får det nystiftede parti Ny Social Kontrakt, der er skabt af den tidligere kristendemokrat Pieter Omtzigt, sine første 20 mandater i parlamentet.

DF og Orbán ønsker tillykke

Det store spørgsmål er nu, om Geert Wilders kan gå hele vejen og blive Hollands næste premierminister.

Inden valgdagen havde både Frans Timmermans og Pieter Omtzigt afvist overhovedet at samarbejde med ham. Dilan Yeşilgöz har modsat sin forgænger ikke afvist en regeringskoalition med Wilders, men dog understreget i slutningen af sidste uge, at hun ikke ville støtte op om ham som premierminister, selv hvis han skulle få flest mandater.

På valgnatten lovede Timmermans igen sine partisoldater aldrig at gå i regering med Wilders, mens de to andre partiledere undlod at svare direkte på spørgsmålet herom.

"Vi vil tage ansvar," sagde NSC-lederen Pieter Omtzigt ifølge dagbladet de Volkskrant.

"Det bliver ikke nemt med dette resultat. Det kræver at mange politikere træder over deres skygger," sagde han. 

VVD-lederen Dilan Yeşilgöz meddelte, at hun vil diskutere det i sin partigruppe.

Der venter formentlig nu et længere forhandlingsforløb mellem partierne. Efter valget i 2021 var Mark Rutte 299 dage om at danne det, der blev hans foreløbigt sidste regering. Nu ligger bolden for første gang hos Geert Wilders. 

I Europa anses Geert Wilders som én af fadderne til den populistiske højrefløj. I EU-Parlamentet er hans parti repræsenteret i partigruppen Identitet og Demokrati (ID) sammen med blandt andre Dansk Folkeparti og Marine Le Pens Rassemblement National. Hun har ligesom flere andre europæiske profiler kommenteret det opsigtsvækkende valgresultat.

Ungarns premierminister Viktor Orbán ønsker Geert Wilders tillykke på det sociale medie x og kalder sejren et varsel om "forandringernes vind". Ligeledes kalder Marine Le Pen det en "spektakulær præstation", som "vidner om den voksende tilslutning til beskyttelsen af nationale værdier".

DF’s europaparlamentariker Anders Vistisen ønsker Wilders "held og lykke med at danne en regering og bekæmpe masseindvandring og islamisering i Holland".