Kresten Schultz-JørgensenKresten Schultz Jørgensen forlader LEAD og bliver selvstændig rådgiver
LEAD Agency fortsætter uden stifter og partner Kresten Schultz Jørgensen, som har solgt sin ejerandel og forlader firmaet per 1. januar.
Det skriver Markedsføring.
Kresten Schultz Jørgensen vil fremover ernære sig som selvstændig rådgiver. Han vil dog fortsat samarbejde med LEAD i et vist omfang om "konkrete projekter" med direktør Søren Kaster, som fortsætter i firmaet.
"Jeg har nu besluttet at kaste mig over nye projekter og vil fokusere på blandt andet personlig rådgivning for internationale kunder, skrivning og bestyrelsesarbejde, og derfor forlader jeg LEAD," udtaler Kresten Schultz Jørgensen til Markedsføring.
Kresten Schultz Jørgensen er uddannet cand.scient.pol. og var blandt andet taleskriver og ministersekretær, inden han i 1994 kom til Politiken og frem til 1998 arbejdede som debatredaktør.
Siden har Kresten Schultz Jørgensen været chefredaktør for Aktuelt og Dagbladet Dagen, ligesom han har haft ledende stillinger hos Coca-Cola og Det Kongelige Teater.
Han sidder i dag i bestyrelsen for blandt andre Operaen i København samt Copenhagen Business School (CBS).
Indsigt
- Løkke fik sit smash tilbage lige i synet
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Tidligere Løkke-rådgiver: Her er tre grunde til, at en VLAK-regering ikke har gang på jord
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- V-formænd afviser regering med S, hvis den blå drøm brister: "Vi har slået os på det her én gang"

















































