Om  
Karsten Beltoft

Tidligere formand for Realkreditforeningen fortsætter i samme sektor

Forenet Kredit har oprettet en vicedirektørstilling til Karsten Beltoft, der er tidligere direktør for Realkreditforeningen.

Astrid Johanne Bjørnskov

55-årige Karsten Beltoft indtræder 1. januar 2019 i en nyoprettet stilling som vicedirektør i Forenet Kredit.

Det skriver Forenet Kredit i en pressemeddelelse.

Karsten Beltoft var direktør i Realkreditforeningen fra oprettelsen i 2016 og frem til 2017, hvor foreningen fusionerede med Finans Danmark. Senest har han været underdirektør i Forsikring og Pension.

"Få kender dansk realkredit som Karsten, og vi glæder os til, at han bliver en del af holdet i Forenet Kredit. Vi står vagt om foreningsejerskab, medlemsdemokrati og de billige gode realkreditlån, og der har Karsten rigtig meget at bidrage med," siger direktør i Forenet Kredit Louise Mogensen.

Som en del af ledelsen i Forenet Kredit vil Karsten Beltoft blandt andet få ansvar for at lave analyser og formidling om dansk realkredit.

"Jeg glæder mig til at blive en del af Forenet Kredit og deltage i udviklingen af foreningen til gavn for medlemmerne. Realkredit spiller en vigtig rolle for den enkelte dansker og dermed samfundet, uanset om du ejer din egen bolig eller bor til leje," siger Karsten Beltoft.

En vigtig del af hans nye rolle bliver desuden at styrke foreningens kommunikation med medlemmer og offentligheden.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Beltoft

Vicedirektør, Forenet Kredit, fhv. underdirektør, Forsikring & Pension, fhv. direktør, Realkreditforeningen
cand.oecon. (Aahus Uni. 1991)

0:000:00