Ny rapport: 30 års ghetto-indsats er slået fejl

GHETTO: Allerede i 1985 var de nuværende 31 særligt udsatte boligområder kendetegnet ved få ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.

Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Cecilie Gormsen

Én gang særligt udsat boligområde – altid særligt udsat boligområde.

Sådan lyder den lettere forenklede konklusion i et nyt forskningsprojekt om særligt udsatte boligområder.

Det er Kraks Fond Byforskning, der står bag studiet ”Et historisk tilbageblik på særligt udsatte boligområder”, og det viser, at særligt udsatte boligområder langt fra opstår ud af det blå.

Forskerne har nemlig kortlagt, at de 31 områder, som SR-regeringen i 2014 udpegede som særligt udsatte boligområder allerede tilbage i 1985 opfyldte kriterierne for at være særligt udsatte – og de kriterier har været opfyldt helt frem til i dag.

Lille mobilitet
Boligområderne er kendetegnet ved at have en høj koncentration af beboere med få ressourcer i forhold til arbejdsmarkedet, uddannelse og indkomst.

Det fortæller Cecilie Dohlmann Weatherall, der er den ene af de tre forskere bag studiet.

”Kortlægningen viser, at andelen af til- og fraflyttere i de særligt udsatte boligområder er forholdsvis lille. Andelen af beboere uden uddannelse og arbejde, et lavt indkomstniveau, en plettet straffeattest og udenlandsk baggrund har vist sig at være stor blandt de fastboende i de særligt udsatte boligområder,” siger Cecilie Dohlmann Weatherall i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Det er altså ikke det kun det selektive flyttemønster, der opretholder det lave ressourceniveau i de særligt udsatte boligområder.”

Et selektivt flyttemønster
Med det selektive flyttemønster henviser hun til, at dem, der flytter ind i de særligt udsatte boligområder, har færre ressourcer end dem, der flytter ud.

”Dem, der flytter til de særligt udsatte boligområder, har en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, et lavere uddannelses- og indkomstniveau, de får flere domme og kommer i højere grad fra ikke-vestlige lande end personer, der flytter fra de særligt udsatte boligområder,” uddyber Bence Boje-Kovacs fra Kraks Fond Byforskning.

Den nye kortlægning viser desuden, at de særligt udsatte boligområder siden 1985 har oplevet en kraftig vækst i andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00