Jens Maaløe
Christian SchønauJens Maaløe bliver ny formand for Grundfos-fond
Poul Due Jensens Fond har endnu en gang fået ny formand. Det bliver administrerende direktør for Terma Jens Maaløe.
Det skriver Børsen.
Jens Maaløe er afgående direktør for teknologivirksomheden Terma, hvor han har været i 16 år. Han er tidligere formand for Innovationsfonden og er i dag bestyrelsesmedlem i NKT, Niras og Grundfos Holding A/S.
Poul Due Jensens Fond, der ejer størstedelen af Grundfos, er ikke ny for Jens Maaløe, der tidligere har været medlem af bestyrelsen i årene 2011-2017. I 2018 blev han genvalgt til bestyrelsen, som han altså nu skal være formand for.
Siden den daværende formand Christian Schønau trak sig som formand 25. marts, har fonden været på udkig efter en ny formand.
Han er hofchef ved kronprinsparrets hof og medlem af flere fondsbestyrelser. Dobbeltrollen affødte en del kritik, og det fik i sidste ende hofchefen til at trække sig som formand, allerede inden han formelt havde tiltrådt posten.
Poul Due Jensens Fonds bestyrelse består nu af Jens Maaløe (formand), Poul Due Jensen (næstformand), Jens Moberg, Elsebeth Gerner Nielsen, Estrid Due Hesselholt, Ingermarie Due Nielsen, Annette Due Jensen, Torben Ømark, Rudi Martini, Jens Erik Lysdahl og Zsuzsanna Tóth.
- Knud Romer: Glædelig 1. maj til de rige røvhuller. Før eller siden bliver det værst for jer selv
- Ny måling: Et nyvalg vil være en gave til Messerschmidt
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Blå partiledere har startet operation bøllebank mod Løkke. Men én af dem har skudt sig selv i foden
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem












































