Om  
Merete Riisager
Alex Vanopslagh

Merete Riisager trækker sit kandidatur til formandsposten i LA

Merete Riisager trækker sig som kandidat til posten som landsformand i Liberal Alliance. Samtidig samler partiet ledelsen.

Peter Bjørnbak Hansen

Det er ikke længe siden, Merete Riisager meldte ud, at hun ville være landsformand for Liberal Alliance

Men det vil hun ikke længere.

"Jeg har måttet sande, at jeg ikke kan finde tid til både en ledende post i et politisk parti og en erhvervskarriere," siger Merete Riisager, der i oktober trådte ind i bestyrelsen i tænketanken Ideas Beyond Borders og allerede sidste år gjorde det klart, at hun ikke ønskede at fortsætte i politik.

Det ændrede sig i oktober, da hun sagde, hun ville være landsformand for Liberal Alliance.

I samme nu, som den tidligere undervisningsminister trækker det kandidatur, samler Liberal Alliance partileder- og landsformandsposten, så landsformanden fremover både er partiets politiske og organisatoriske leder.

At det sker samtidig med, at Merete Riisager ikke længere vil være landsformand, kalder hun et 'rent tilfælde', men medgiver samtidig, at det giver god mening at samle ledelsen.

"Liberal Alliance er et lille parti, og med det, det nu skal fokusere på, giver det god mening at samle ledelsen. Det har været diskuteret længe, og jeg har stor tiltro til Alex (Vanopslagh, red.) som leder," siger hun.

Liberal Alliances nuværende partileder, Alex Vanopslagh, ser ud til at blive partiformand for hele partiet, men det afgøres formelt på partiets landsmøde i Aarhus 25. april, hvor han er eneste kandidat.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Merete Riisager

Forfatter, foredragsholder, fhv. undervisningsminister (LA), fhv. direktør, Dansk Svømmeunion
cand.mag.pæd. (Københavns Uni. 2003)

Alex Vanopslagh

Partileder, MF (LA)
cand.scient.pol. (København Uni. 2016)

0:000:00