Codan har udpeget Christian Baltzer som sin nye administrerende direktør.
Det skriver forsikringsselskabet i en pressemeddelelse.
"Christian har en dyb forretningsforståelse og stor indsigt i forsikring, både i branchen og i den forsikringstekniske materie. Samtidig er han en dygtig leder, der har vist, at han er i stand til at håndtere udfordringer og sikre solide resultater," siger Ken Norgrove, der er skandinavisk direktør for Codan Trygg-Hansa koncernen.
Christian Baltzer var indtil sin fyring i september i år finansdirektør i Danske Bank. Et job, han ellers havde forladt en lignende chefstilling i Tryg Forsikring til fordel for.
Men nu er han altså tilbage i forsikringsbranchen.
"Jeg glæder mig rigtig meget til at starte i Codan. Det er en virksomhed med enormt dygtige og specialiserede medarbejdere og en forretning med et stort potentiale," siger Christian Baltzer.
Den nye forsikringsselskabsdirektør er uddannet aktuar ved Københavns Universitet i 2004.
Han tiltræder formelt stillingen 1. februar næste år med forbehold for Finanstilsynets godkendelse.
Omtalte personer
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant
















































