Den 1. april stopper Lasse Ravnø som undersøgende journalist på TV 2 for i stedet at blive ny pressechef hos 3F.
Det skriver 3F i en pressemeddelelse.
Lasse Ravnø har de sidste fem år været en del af gravergruppen på TV 2, ligesom han tidligere har været graverchef på Ekstra Bladet. Nu skifter han altså journalistikken ud med et job som pressechef.
"Det er efter min mening vigtigt, at journalistik og kommunikation gør en forskel - ikke mindst for de danskere, som ikke har nem adgang til medierne og beslutningstagerne," siger Lasse Ravnø i pressemeddelelsen.
Dermed bliver en af Lasse Ravnøs nye opgaver at sikre, at 3F's medlemmers virkelighed også bliver hørt i medierne.
"Derfor er det et klart mål for mig som ny pressechef i 3F, at medlemmernes hverdag, oplevelser og udfordringer kommer til at stå endnu tydeligere frem, både i de traditionelle og i de nye medier."
Omtalte personer
- Alt står stille i DR. Det er alarmerende for både brugerne og mediehuset
- Løkke har siden valgnatten kun haft én reel mulighed. Derfor kunne rød blok kalde hans bluff
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Massivt EU-flertal vil stille krav om ja til sex i hele Europa









































