3F, FOA og DM: Rapport afslører uværdig sagsbehandling for syge i jobcentre

Af Tina Christensen, Maria Melchiorsen og Camilla Gregersen
Næstformand i 3F, forbundssekretær i FOA og formand for Dansk Magisterforening

Trænger man til en hårrejsende oplevelse, kan man med rette sætte sig til at læse den rapport, som Psykiatrifonden i samarbejde med SIND netop har udgivet.

Rapporten er baseret på en undersøgelse blandt 1.400 medlemmer af FOA, 3F og Dansk Magisterforening. Den vidner om, at syge mennesker ikke får det bedre af at være i kontakt med det jobcenter, som ellers var tænkt at skulle hjælpe dem.

Undersøgelsen er ikke den første af sin art, idet der er flere undersøgelser, som peger i den samme, triste retning. Der er efterhånden tilstrækkeligt med beviser på, at kvaliteten af jobcentrenes kontakt med de sygemeldte simpelthen er for ringe, og derfor er det nu på tide, at Folketinget handler og tager ansvar for at sikre en værdig behandling af vores syge medborgere.

Systemet forværrer tilstande
7 ud af 10 vurderer i rapporten, at deres kontakt med jobcenteret i høj eller nogen grad belaster deres livskvalitet. Næsten lige så mange - 6 ud af 10 – har i høj eller nogen grad oplevet at føle ydmygelse eller manglende værdighed i forbindelse med deres sagsforløb på jobcentret.

Knap hver fjerde har sågar fået tanker om, at livet ikke er værd at leve. Og jo længere forløbet med jobcentret er, desto mere udtalt er de negative oplevelser. Sammenfattende viser undersøgelsen, at antallet af borgere, som bliver psykisk - også alvorligt - påvirket af kontakt med systemet, stiger voldsomt, jo længere man er i systemet.

3F, FOA og DM vil opfordre til, at der nu kommer svar på, hvordan man så konkret sikrer værdig sagsbehandling, så det ikke blot ender med en tom opfordring til kommunerne.

Tina Christensen, Maria Melchiorsen og Camilla Gregersen
Næstformand i 3F, forbundssekretær i FOA og formand for Dansk Magisterforening

Vi skriver ikke dette for at skyde på sagsbehandlerne, som oplever et hårdt arbejdspres. Undersøgelsen viser faktisk, at det ikke er der, problemet primært ligger. I stedet retter vi blikket mod forbedringer af lovgivningen på området, og så skal der sikres tilpas antal ressourcer til at løfte opgaven. 

Undersøgelsen bekræfter et billede, som vi også hører fra vores medlemmer om, at lægevurdering fra læger, der kender vores medlemmer, hverken respekteres af kommune eller Ankestyrelsen, og vi oplever også, at der er for store huller i forløbene, hvor der ikke sker noget. Der er simpelthen for meget ventetid og tomgang i systemet.

Igennem vores kontakt med vores syge medlemmer oplever vi gang på gang, at der fokuseres ensidigt på indsatsen i et forløb, og at man slet ikke har spurgt ind til, hvordan vores medlemmer får hverdagen til at hænge sammen derhjemme under forløbet.

Begrænsninger fylder meget
Det virker som om, vi har udviklet et system, hvor man ikke må tale om begrænsninger, men kun udviklingsmuligheder. Når du er varigt syg, oplever du begrænsninger, og når det system, som skal hjælpe dig, ikke vil lade dig tale om de begrænsninger, som er reelle og betydningsfulde, så er det umyndiggørende og belastende. Det vidste vi sådan set godt, men nu er der forskning som også dokumenterer det.

Det er ubærligt, at mennesker, som både har mistet deres arbejde og er syge, bliver jaget rundt i manegen af det system, der egentlig skulle hjælpe dem. En stor del af problemet er de rigide regler og antagelserne bag dem, hvor sygemeldte ledige allermest mistænkes for at lide af dovenskab. Mistillid bringer bare ikke nogen tættere på arbejdsmarkedet. Tværtimod, fristes man til at sige, når man læser rapporten.

Allerede i februar fastslog beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at kommunerne skal sikre ledige en værdig sagsbehandling i jobcentret, efter grumme historier om det modsatte. For eksempel var en syg blevet spurgt, hvordan han kunne tørre sig efter toiletbesøg.