Debat

3F-formand: Rød blok har vendt valgkanonerne mod sig selv

DEBAT: Elbæk, Skipper og Østergaard har mere travlt med at udstikke ultimative krav og lufte statsministerdrømme end med at tælle til 90. Virkeligheden er, at de tre partier kan vinke farvel til begge dele, hvis ikke Socialdemokratiet vinder valget, skriver Per Christensen.

Elbæk og Skipper kan godt vinke farvel til statsministerdrømme og ultimative krav, hvis ikke Socialdemokratiet vinder næste valg, skriver Per Christensen. 
Elbæk og Skipper kan godt vinke farvel til statsministerdrømme og ultimative krav, hvis ikke Socialdemokratiet vinder næste valg, skriver Per Christensen. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix (Arkiv)
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Christensen
Forbundsformand i 3F

Et kommende folketingsvalg står for døren, og selv om statsminister Lars Løkke Rasmussen senest på Venstres netop overståede sommergruppemøde bebudede, at han ikke udskriver valg før 2019, så er der for alvor ved at komme gang i den. Naturligt nok køres valgkanonerne i stilling.

Desværre har man i rød blok vendt kanonløbene mod sig selv. Uffe Elbæk (ALT) vil gerne være statsminister, og hvis han ikke bliver det, skal man ikke regne med Alternativets mandater. Man må forstå, at Uffe er vigtigere end den grønne dagsorden.

Pernille Skipper (EL) vil også gerne være statsminister og har sammen med Morten Østergaard (R) travlt med at udstikke ultimatum til Mette Frederiksen om denne og hin.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Men hør nu her: Det kræver 90 mandater at samle et flertal i Folketinget. Af samme grund er det derfor både absurd og på ingen måde befordrende at råbe op i medierne og stille ultimative krav. Det er politik det her, og her burde både Uffe Elbæk, Morten Østergaard og Pernille Skipper være klar over, at det handler om at indgå kompromiser, når man skal finde de bedste løsninger.

Mener Elbæk helt oprigtigt, at Danmark vil få en grønnere profil med en Venstre-ledet regering? En regering, der gennem flere år har nedprioriteret den grønne omstilling, øget elforbruget og dermed også CO2-udledningen, og en regering, der absolut ingen ambitioner har, når det gælder energieffektiviseringer.  

Både Alternativet, Radikale og Enhedslisten kan glemme alt om statsministerdrømme og ultimative krav, hvis ikke Socialdemokratiet vinder næste folketingsvalg.

Per Christensen
Formand for 3F

På samme måde kan man spørge Morten Østergaard, om han og Radikale virkelig tror, at Danmark vil få en mere lempelig og anstændig kurs over for udlændinge, hvis Inger Støjberg fortsætter på den post?

90 mandater
Virkeligheden er jo den, at både Alternativet, Radikale og Enhedslisten kan glemme alt om statsministerdrømme og ultimative krav, hvis ikke Socialdemokratiet vinder næste folketingsvalg. Stort set intet af det, de tre partier går til valg på, kan blive til noget uden en socialdemokratisk regering. Heller ikke når det gælder en ny udlændingepolitik, for den får de heller ikke gennemført med Løkke og resten af blå blok.

Det betyder ikke, at de tre partier skal følge Socialdemokratiet i tykt og tyndt. De skal selvfølgelig forfølge egne mål og drømme og presse Socialdemokratiet alt det, de kan. Men uden forhandling og 90 mandater går det ikke. Det kaldes parlamentarisme. Brug stemmerne i stedet for at hæve stemmen på egen stue.

Ellers får vi en blå regering, hvor vi ikke får et grønnere Danmark. Hvor vi ikke får styrket indsatsen mod social dumping, sikret Arbejdstilsynet ro til at udføre deres arbejde, stoppet udhulingen af dagpengene og droppet alle planer om at hæve pensionsalderen igen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

Per Christensen

Faglig sekretær, 3F Mølleåen, fhv. forbundsformand, 3F
tømrer

0:000:00