3F vælger ny forbundssekretær
På 3F's fjerde ordinære kongres, der i disse dage løber af staben i Aalborg, har fagforbundet haft valg til sine to forbundssekretær-poster.
Søren Heisel blev genvalgt for endnu en treårig periode, mens 44-årige Henning Overgaard fra 3F Esbjerg Transport opnåede nyvalg. Han udtaler til Fagbladet 3F:
"De erfaringer, jeg har gjort mig i Esbjerg, vil jeg tage med mig i jobbet som forbundssekretær. Det er godt traditionelt fagforeningsarbejde – i en moderniseret udgave. For fællesskab virker. Og sammenhold fungerer. Også nu – i 2016," slår Overgaard fast.
Henning Overgaard blev valgt til posten med 63 procent af stemmerne. Tre andre kandidater var opstillet til posten.
På kongressen har der ligeledes været valg til næstformandsposten, som nu besættes af 47-årige Tina Christensen. Hun har senest virket som forhandlingssekretær og næstformand i forbundets Industrigruppe.
Tina Christensen overtager hvervet fra Jane Korczak, der har siddet på posten siden 3F's grundlæggelse i 2005.
Indsigt
- Se listen: Her er de mest populære toppolitikere lige nu
- Han er kendt som en af euroens fædre. Nu kommer han med særlig advarsel til EU
- Özlem Cekic: Her er de to ting, der afgør, om du er dansker
- Aarhus-borgmester: Det giver mig kuldegysninger, at vi er ved at få københavnske tilstande
- Her er, hvad der skete, da Mette Frederiksen skabte vild forargelse med udtalelse om børn, big tech og cigaretter






































