Anmeldelse af 
Astrid Johanne Høg

5 A'er: Ny bog er noget så gammeldags som en ægte dannelsesrejse i en søgen efter den europæiske ånd

Da krigen bryder ud i Ukraine, tager journalist Jeppe Bentzen på opdagelsesrejse i Europa efter de spor, krigen har sat i hans generation. Han taler især med førende unge intellektuelle, og dermed kunne det være blevet en ulidelig bog. Men den er faktisk fremragende.

Kan krigen i Ukraine være blevet formativ for den unge generation, på samme måde som murens fald var det for 89'erne? Nu, hvor chokket fra krigen har lagt sig, synes jeg ikke, at det tegner sådan, skriver Astrid Johanne Høg.
Kan krigen i Ukraine være blevet formativ for den unge generation, på samme måde som murens fald var det for 89'erne? Nu, hvor chokket fra krigen har lagt sig, synes jeg ikke, at det tegner sådan, skriver Astrid Johanne Høg.Foto: Sergei Supinsky/AFP/Ritzau Scanpix
Astrid Johanne Høg
De vingeskudte: Nye europæiske erkendelser
Jeppe Bentzen
People’s Press. 300 sider. Udgivelsesdato: 29. september 2023

 

Jeppe Bentzen er i forvejen et kendt navn som journalist for Weekendavisen. Nu er han også forfatter med debuten "De vingeskudte - nye europæiske erkendelser".

Da krigen bryder ud i Europa, tager han på opdagelsesrejse efter de spor, krigen har sat i hans generation. Undervejs taler han især med førende unge intellektuelle, og dermed kunne det være blevet en ulidelig bog. Men den er faktisk fremragende.

Jeg ved præcis, hvornår jeg overgav mig. Han er i Rom. Han har lige ført en lang og livlig samtale med forfatteren Ilja Pfeiffer, og han går opstemt ud i natten.

Men; "uanset hvilket hjørne, jeg spejder imod, står de og gør opmærksom på sig selv - de elektriske løbehjul. Foran mig ligger en samling skramlede grønne løbehjul magen til dem, jeg blev overhalet af tidligere på dagen. Alle blinker de med et kraftigt neongrønt lys ud i natten og demonstrerer, hvor tilgængelige de er".

Spoleret autenticitet

De elektriske løbehjul er et humoristisk, velvalgt nemesis. De forfølger ham på hans rejse rundt i Europa og spolerer hans jagt på det autentiske. Værre endnu er de symbolet på den samme bevidstløse og selvcentrerede væren, som han observerer på de historiske caféer.

En af de vigtige, nye erkendelser, som Jeppe Bentzen når frem til, er, at den gamle idé om Europa, Emmanuel Macrons og Ursula Von Der Leyens, er død.

Astrid Johanne Høg

På Café Grecco i Rom og på Café Central i Wien, steder der på Stefan Zweigs var centrum for de intellektuelle samtaler, stirrer alle ned i deres mobiler. Stamklientellet er erstattet af influencers, der får deres kærester til at forevige dem foran en Wiener Melange.

Bentzen kommer undervejs med mange referencer til især Stefan Zweig, blandt andet når han kalder Europa for "verden af i forgårs". Men hvor Zweig allerede anede, at Europa var på vej ned, står det endnu værre til i dag.

Europa er ikke længere førende på hverken kultur eller marked, og vi lever af at sælge vores historie, som også Ilja Pfeiffer påpeger i Rom. En dag vil de få tilbageværende fabrikker kun eksistere som museer. Men krigen har sat noget nyt i gang, som Jeppe Bentzen sætter sig for at undersøge.

Den gamle idé er død

En af de vigtige, nye erkendelser, som Jeppe Bentzen når frem til, er, at den gamle idé om Europa, Emmanuel Macrons og Ursula Von Der Leyens, er død.

Den ældre generation af europæiske ledere var om nogen dem, der købte Fukuyamas tese om historiens afslutning, og som derfor gjorde Europa afhængig af russisk gas, samtidig med at idéen om Europa blev reduceret til en liberal fortælling om frihandel.

Læs også

Det er den generation, som Bentzen iagttager, at de unge europæere tager skarp afstand fra, hvad enten der er tale om den konservative ungdom i Ungarn eller den liberale ungarske bladredaktør, Réka Kinga Papp.

Hun har indset, at Europa ikke skal være en forlængelse af bureaukratiet i Bruxelles, men at den intellektuelle meningsudveksling må ske på tværs af sprog og kulturer med en bevidsthed om, at det er i staternes forskellige historie og kulturer, at styrken ligger.

Kontrast mellem øst og vest

Det er blandt andet kontrasten mellem øst og vest, der er interessant. Krigen i Ukraine har påvirket begges europæiske identitet, men på vidt forskellige måder.

Han er taget på noget så gammeldags som en ægte dannelsesrejse i en søgen efter den europæiske ånd. Han er litterært set direkte forbundet med både Jens Baggesen og Stefan Zweig.

Astrid Johanne Høg

I den ene ende af spektret har vi den unge tyske konservative forfatter Simon Strauss. Han ser med hovedrysten tilbage på tiden før krigen i Ukraine, hvor han og hans jævnaldrende troede, at militæret var overflødigt. Når de mødtes i intellektuelle kredse, var Europa noget, som de "bar som et smykke", samtidig med at de havde blikket stift rettet imod USA uden at ane deres naboer i øst.

I den anden ende har vi den østeuropæiske ungdom, som Bentzen møder på natklubber i togene og til kaffe på caféerne. For dem er Europa ikke et smykke at pynte sig med.

De er født ind i en anden kultur og har altid været nytilkomne i en klub, hvor de ikke havde helt samme status som de ældre medlemmer. Deres forældres romantisering af vestlig kultur har de til gengæld vendt sig imod, for de oplever ikke, at Vesten forstår deres virkelighed som naboer til krigen.

Østeuropæerne er altså stoppet med at spejde mod vest. De er blevet mere patriotiske. Bentzen når også frem til, at mange i vest har fået omstødt deres værdikompas.

Tyske Simon Strauss så før sig selv som en slags postromantisk konservativ, men nu forsvarer han de liberale værdier sammen med Die Grünen, imens de nationalkonservative tale for fredsmægling, så krigen ikke bliver for dyr og går ud over den hjemlige velfærd.

Ikke som ved Berlinmurens fald

Det er umiddelbart overbevisende, at krigen i Ukraine skulle have ændret manges værdikompas som med deres opfattelse af, hvad Europa betyder for dem man kan registrere lignende forskydninger herhjemme.

Betyder det så, at krigen i Ukraine kan være blevet formativ for den unge generation, på samme måde som murens fald var det for 89'erne? Nu, hvor chokket fra krigen har lagt sig, synes jeg ikke, at det tegner sådan.

Læs også

Måske skyldes det, at murens fald ændrede Europa, så alle kunne mærke det, men krigen påvirker ikke de unges hverdag specielt meget her i Vesten.

Man kan måske også indvende imod Jeppe Bentzens generationsportræt, at han primært taler med de intellektuelle  måske er det noget særligt for den intellektuelle elite, at netop deres værdikompas er blevet påvirket af krigen i Ukraine, fordi verdensbegivenheder fylder mere i de kredse?

En ægte dannelsesrejse

Når anmeldelsen alligevel ender på fem A'er, skyldes det Jeppe Bentzens litterære præstation. Han har skrevet en bog, som jeg slet ikke troede, man kunne skrive længere.

Jeg savner, at han træder mere frem som hovedperson i sin egen fortælling og også fortæller os, hvordan hans europæiske dannelsesrejse har formet ham.

Astrid Johanne Høg

Han er taget på noget så gammeldags som en ægte dannelsesrejse i en søgen efter den europæiske ånd. Han er litterært set direkte forbundet med både Jens Baggesen og Stefan Zweig. Hos dem er det heller ikke skildringen af destinationernes landemærker, men af menneskene og de vigtige samtaler, der lægges vægt på.

Jeppe Bentzen skildrer mødet med alle sine samtalepartnere, så de træder frem som farverige figurer.

Dog savner jeg, at han træder mere frem som hovedperson i sin egen fortælling og også fortæller os, hvordan hans europæiske dannelsesrejse har formet ham. Men det er en vigtig bog, der tager hul på en vigtig samtale.

Bentzen formulerer det sådan, at vi er en generation, der kan forenes om at acceptere og forstå de bristede illusioner, vi fik med fra vores forældre og skolegang  vi lærte jo, at vi ikke ville skulle se andet end fred og fremgang i vores levetid. Derfor giver han generationen navnet "de vingeskudte". De bristede illusioner giver til gengæld plads til at bygge noget nyt op.  

Dokumentation

Kan krigen i Ukraine være blevet formativ for den unge generation, på samme måde som murens fald var det for 89'erne? Nu, hvor chokket fra krigen har lagt sig, synes jeg ikke, at det tegner sådan.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Johanne Høg

Journalist, Berlingske
cand.mag. i dansk med tilvalg i statskundskab (Københavns Uni. 2021)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024