5 A'er: Skarp debatbog giver andelsbevægelsen et overlagt "spark i bollerne"
Hans Jacob Petersens velformulerede bog leverer et kritisk eftersyn af andelsbevægelsen. Den bør være pensum for enhver journalist, der interesserer sig for landbruget og den grønne omstilling, skriver Lars Aarup i sin anmeldelse.
Lars Aarup
Dansk landbrugs historie om den hårdarbejdede bonde, der i pagt med naturen udgør en af grundpillerne i Danmarks økonomi og eksport, er rodfæstet gennem mere end 150 år.
Andelsgiganter som Arla, DLG og Danish Crown står med deres milliardomsætninger som lysende eksempler på andelsbevægelsens succes: Storskala produktion, hvor producenterne i fællesskab ejerproduktionsmidlerne og deler overskuddet.
Men det er en illusion, skriver forfatteren Hans Jacob Petersen, der som drengen i Kejserens nye klæder står og råber: "Men han har jo ikke noget på."
Jurassic Park og andels-dinosaurerne
Tværtimod mener han, at den danske andelsmodel forstenet, forgældet og forældet. Den er udygtigt ledet og skyld i en overudnyttelse af naturressourcerne, øgede co2-udledninger og drabet på de danske åer, søer og indre farvande. Og lige om lidt er det hele slut. Andelsbevægelsen kommer til at gå fallit og må lade sig opkøbe af udenlandske kapitalejede virksomheder.
Hans Jacob Petersen, der selv var bonde og har fulgt faget i en menneskealder, lægger ikke fingrene imellem i denne lille og skarpe debatbog.
Lars Aarup
Fhv. kommunikationsdirektør, Coop Amba
Hans Jacob Petersen, der selv var bonde og har fulgt faget i en menneskealder, lægger ikke fingrene imellem i denne lille og skarpe debatbog.
Fusion efter fusion, lukning af mindre mejerier og slagterier og et urealistisk højt omkostningsniveau, er resultatet af en branche, der gennem generationer har lukket sig omkring sig selv, mens de fastlåste strukturer i det demokratiske andelssystem stækker viljen til- og overser behovet for omstilling til nye markeder, trends og tendenser.
Den grønne omstilling til planteproduktion frem for dyrehold levnes heller ikke mange chancer og efterlader det danske landbrug som en udgave af Jurassic Park, hvor andels-dinosaurerne holdes kunstigt i live, mens udviklingen overhaler os højre og venstre om.
Som eksempel peger Petersen på minkproduktionen, der efter mange år med manglende omstillingsparathed i trettende time fik nådestødet, Danmarkshistoriens dyreste eutanasi, og dermed undgik en offentlig blottelse, ydmygelse og nedtur.
Sådan ser Hans Jacob Petersen dansk landbrug i dag.
Grundtvigs tanker er indavlet til uigenkendelighed
Den danske oplysnings-, forenings- og højskolefadder, N. F. S. Grundtvig, får også én med krabasken. Idylliseringen af fællesskabet, dialogen og enigheden som det højeste ideal på bekostning af solopræstationer i selvstændige virksomheder, står for Petersen som en betonklods på udviklingens vej.
Og samtidig giver han andelsbevægelsen et overlagt spark i bollerne og angriber troen på, at flertallet har ret, at vi sammen i andelsbevægelsen er stærkere end det frie markeds utæmmelige kræfter, og at branchen selv kan skabe det bedste landbrug ved at eje og kontrollere produktionen af svinekød, mælk og foderstoffer.
Man keder sig ikke på vejen gennem Petersens analyser, skarpe konklusioner og hårde domme, men man undres. Kan det virkelig passe?
Lars Aarup
Fhv. kommunikationsdirektør, Coop Amba
Som eksempel nævner han Landbrugsskolerne, hvor landbrugseleverne ifølge Petersen fastholdes i fortidens metoder og logikker.*
Og toppen af de danske landbrugsforeninger, der består af mænd, som selv er bønder, uddannet på de samme skoler og som nu skal træffe store og afgørende beslutninger, som ledere af globale virksomheder med milliardomsætninger. Det kan kun gå galt, mener forfatteren.
Man keder sig ikke på vejen gennem Petersens analyser, skarpe konklusioner og hårde domme, men man undres. Kan det virkelig passe? Står det så slemt til? Og er det i givet fald ejerstrukturen – andelsbevægelsen – der er synderen?
Driver økonomien eller andelstanken udviklingen?
Dansk Landbrug har gennemgået en voldsom udvikling efter Anden Verdenskrigs afslutning. Det er enorme tektoniske plader, der har forskubbet sig siden marshallhjælpen og den senere indtræden i det Europæiske Fællesskab, så at kaste al skyld på ejerformen og andelstanken, er måske lidt forenklet.
Måske havde velnærede og tilfredse aktionærer, hvis de havde styret landbruget, reageret på nøjagtigt samme måde, som landbrugets ledelse gør i dag: Optimeret og fusioneret.
Storskalaproduktion er bare billigere. Og så længe, de reelle omkostninger for naturen og havmiljøet ikke afspejles i forbrugerpriserne, så vil de rationelle forbrugere trække produktionen i den retning – uanset ejerform.
Og nu hvor Petersen har kastet vores elskede Grundtvig ind i spillet, så forhøjer jeg gerne indsatsen med Søren Kierkegaard, der sagde, at man skal følge ham, der søger sandheden, men sky ham, der siger, han har fundet den.
Den sætning er værd at huske på, når man læser og forundres af Petersens velformulerede bog, som i øvrigt bør være pensum for enhver sulten journalist, der interesserer sig for landbruget og den grønne omstilling.
*RETTELSE FREDAG 17/05 KLOKKEN 12.41
I en tidligere version af denne anmeldelse stod der, at Landbrugsskolerne ifølge forfatteren til den anmeldte bog ”ikke er en del af øvrige uddannelsessystem”. Efter publicering har Landbrugsskolerne imidlertid gjort Altinget opmærksom på, at landbrugsuddannelsen er underlagt lovgivning om erhvervsuddannelserne, og derfor kan betragtes som en del af uddannelsessystemet. Altinget har valgt at fjerne sætningen for at undgå misforståelser.