58 danske jøder svarer igen: Vi må ikke glemme, at Hamas startede krigen

Adit Dan, Alan Melchior m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen.
Vi er jøder i Danmark, og vi støtter Israels ret til selvforsvar og eksistens på lige fod med andre lande i verden – og ikke Hamas' fortælling.
Vi skriver som jøder i Danmark med dybe rødder i både Europa og Israel. Mange af os har familie i Israel, nogle har selv boet der, og vi kender alle smerten ved at være jøde i en verden, hvor antisemitismen igen vokser frem – også i Danmark.
Vi læste med stor sorg debatindlægget fra 16 medlemmer af 'Jøder for Retfærdig Fred'. Det udtrykker ikke vores synspunkter. Tværtimod.
Deres indlæg fordrejer virkeligheden, anklager Israel for forbrydelser uden at nævne den kontekst, der gjorde krigen uundgåelig, og fjerner fokus fra den dødsdyrkende terrorbevægelse, som burde stå til ansvar: Hamas.
7. oktober ændrede alt
Det startede ikke med israelske bomber. Det startede med et angreb 7. oktober 2023, hvor Hamas trængte ind i Israel og begik nogle af de mest bestialske overgreb i nyere tid.
Over 1.200 mennesker blev dræbt – heriblandt spædbørn, familier og festivaldeltagere.
Over 250 mennesker blev kidnappet – herunder børn, kvinder, syge og gamle. Mange holdes fortsat fanget under jorden uden kontakt med omverdenen.
Det er ikke selvforsvar at begå massemord. Det er terror. Og det var en krigserklæring, som intet land i verden – heller ikke Danmark – ville have undladt at reagere på.
Hamas – ikke det palæstinensiske folk
Vi er trætte af den forvirring, som bevidst eller ubevidst opstår, når man taler om palæstinensere, men i virkeligheden forsvarer Hamas.
Det palæstinensiske folk kan og bør ikke reduceres til Hamas' stemme. Selvom Hamas har haft magten i Gaza siden 2007, og nogle meningsmålinger viser opbakning, betyder det ikke, at deres ideologi eller metoder repræsenterer hele det palæstinensiske folk.
De, der anklager Israel for "folkedrab" eller "etnisk udrensning", ignorerer fakta.
58 danske jøder
Se alle afsendere i faktaboksen nederst
De er en islamistisk terrorbevægelse, der siden 2007 har regeret Gaza uden valg, uden ytringsfrihed og uden respekt for menneskeliv – hverken jødiske eller palæstinensiske.
De bruger civile som menneskelige skjolde og hospitaler som våbenlagre og kommandocentraler, og ifølge det israelske militær affyrer Hamas raketter nær civil infrastruktur – herunder skoler og moskeer. Hvilken slags moral ligger bag at bruge børn som menneskelige skjolde?
Deres mål er ikke en tostatsløsning – deres mål er Israels udslettelse, som de åbent erklærer i deres charter.
Når Israel forsøger at ramme Hamas' ledelse og militære infrastruktur, sker det desværre ofte midt blandt civile. Det er en tragedie – men en tragedie skabt og ønsket af Hamas, ikke Israel.
Den halve sandhed
De, der anklager Israel for "folkedrab" eller "etnisk udrensning", ignorerer fakta:
Israel har droppet millioner af flyveblade og sendt SMS-advarsler for at få civile til at evakuere kampzoner – det har intet andet land gjort i samme omfang.
Samtidig bliver falske og misvisende billeder og videoer ukritisk delt på sociale medier – og finder af og til vej til de etablerede medier.
Vi savner journalister og politikere, der spørger: Hvor er Hamas' ansvar? Hvorfor skjuler de gidslerne? Hvorfor nægter de at overgive sig og stoppe krigen?
"Aldrig igen" gælder også os
Israel er ikke en apartheidstat. Israels arabiske borgere har stemmeret, sidder i parlamentet og arbejder som læger, dommere og undervisere.
Der findes ulighed, ja – som i ethvert land. Men apartheid er en bevidst raceadskillelse som i Sydafrika. At bruge dét ord om Israel er groft og misvisende – og tjener kun ét formål: at dæmonisere.
Vi står med Israel, ikke fordi vi støtter krig, men fordi vi støtter retten til selvforsvar, til eksistens og til fred.
58 danske jøder
Se alle afsendere i faktaboksen nederst
Og "besættelsen"? Ja, der findes en militær tilstedeværelse på Vestbredden – men kun fordi palæstinenserne har afvist fred og statsdannelse igen og igen.
I 2005 trak Israel sig helt ud af Gaza. Det resulterede ikke i fred – men i Hamas' overtagelse og over 30.000 raketter mod israelske byer siden.
Vi ønsker fred. Vi ønsker en fremtid for både israelere og palæstinensere. Men vejen dertil går ikke gennem at dæmonisere Israel og frikende Hamas. Vejen går gennem at kræve, at terror stoppes – at gidsler frigives – at våbnene lægges ned.
Vi står med Israel, ikke fordi vi støtter krig, men fordi vi støtter retten til selvforsvar, til eksistens og til fred.
"Aldrig igen" gælder også os.
- Adit Dan
- Alan Melchior
- Amos kaplan
- Amit Ben-Zvi
- Anne Speich
- Ariela Kochanovski
- Deli Levi-Jensen
- Dina Grossman
- Dorrit Raiter
- Eli Rosenberg
- Elias Ole Tetens Lund
- Ella Hansen
- Eric Rimón
- Izhar Fersztand
- Gilad Singer
- Giselle Naslavsky Naiberg
- Gitta Meyer
- Janis Lynn Frankø
- Julia Vol
- Karin Ashtar
- Malka Fish
- Simon Fish
- Silja Vainer
- Meir Zanani
- Marianne Dinesen
- Nurtih Miryam Lumer-Klabbers
- Mira Najmark-Hvidt
- Odette Cohen
- Ole Konstantyner
- Philip Blüdnikow
- Mia Blüdnikow
- Rina Nielsen
- Tinna Silook
- Roza Edelman
- Inge Bodnia
- Anne Fogel
- Sascha Fogel
- Yacov Menachem
- Yoav Abras
- Yoav Halpren
- Christina Halpren
- Yaki Meller
- Tanja Meller
- Neta Zohar
- Natalia Karpman Trudsø
- Raviv Talmor
- Daliah Talmor
- Tomer Sagi
- Irina Doensig Bernstein
- Ella Jakobsen Chievitz
- R.Majer. (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- Marian H. (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- Linda herz (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- Cohen (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- Kara (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- David (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- Stefan (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- Siv (Altinget er bekendt med underskrivers fulde navn)
- Vermund væmmes ved det yderste højre: "En syg tanke, at vi defineres af gener"
- DF's nye folk i København er klar til at gøre livet surt for Sisse Marie Welling
- Fra dag ét var målet, at hun skulle tilbage. Men pludselig nagede et spørgsmål Mai Mercado
- Tidligere kommunaldirektør: Vi har ladet andelen af elever med skolevægring vokse. Børnene mister især to ting
- Mennesker er ikke kun rationelle, men styres af følelser og normer. Det skal afspejles i lovgivningen, mener forsker



































