80 millioner på vej til Nyrups hjertebarn: Frivillige er afgørende, hvis vi skal nå sårbare unge

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) møder frem til de kommende satspuljeforhandlinger med et ønske om at bevilge 80 millioner kroner over en fireårig periode til Headspace, som rådgiver psykisk sårbare unge.

Og det glæder stifteren og tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen.

"Det er en anerkendelse af den måde, vi arbejder på, og det princip, som heldigvis er bredt politisk accepteret: Hvis du vil hjælpe sårbare unge, skal du hjælpe tidligst muligt. Det er for sent, når de først har fået en diagnose. Og det er for kostbart,” siger han.

Headspace tilbyder rådgivning til psykisk sårbare unge i alderen 12-25 år. Hjælpen foregår anonymt og kan foregå via chat, telefon eller fysisk på de 18 Headspace-centre, som er fordelt over hele landet.

De unge er ikke et CPR-nummer, når de kommer hos os. Det er unge mennesker, som møder andre unge mennesker, som taler sammen om, hvordan vi kan hjælpe.

Poul Nyrup Rasmussen
Stifter, Headspace

Rådgivningen foretages af frivillige, hvilket er helt afgørende, mener Poul Nyrup Rasmussen.

"Vi afmonterer de relationer, som sårbare unge er overfølsomme overfor. Det her er ikke samtaler med et over-under-forhold, som lægen har med patienten, skolelæreren har med eleven, eller sagsbehandleren har med kontanthjælpsmodtageren. Det er ligeværdige samtaler," siger han og fortsætter:

"Vi har al den tid i verden, som den sårbare unge har brug for," siger han.

Poul Nyrup Rasmussen har selv haft psykisk sygdom tæt inde på livet. Hans datter var ramt af skizofreni og tog tilbage i 1993 sit eget liv. Siden er han gået ind i kampen for at forbedre forholdene for psykisk sårbare unge.

Og han er især optaget af den tidlige opsporing.

"Vi skal nå de psykisk sårbare unge, inden de når derud, hvor de får en psykisk diagnose og skal indlægges," siger Poul Nyrup Rasmussen, som mener, frivilligindsatser er afgørende, hvis man skal lykkes.

"Vi bliver nødt til at etablere et rum, hvor de sårbare unge kan møde frem uden at skulle udlevere deres personnummer og blive til en sag. De unge er ikke et CPR-nummer, når de kommer hos os. Det er unge mennesker, som møder andre unge mennesker, som taler sammen om, hvordan vi kan hjælpe," siger han.

Men er det ikke velfærdsstatens opgave at sikre, at de her unge får den rette hjælp?

"Nej, for vi kan lave tidlig opsporing på skoler, i frikvarterer på musiksteder, på en helt anden måde, end eksempelvis kommunen har mulighed for. Det er ikke som sådan en kritik af, at velfærdsstaten har fejlet. Det her skal ses som en erkendelse af, at den har sine grænser i et moderne samfund," siger Poul Nyrup Rasmussen.

Han mener dog også, at der er grund til at kritisere den traditionelle børne- og ungdomspsykiatri.

"Jeg vil gerne sige, at langt de fleste medarbejdere i den sektor er dygtige. Men jeg synes ikke, der er en tilstrækkelig stor erkendelse af, at der er brug for en frivillig organisation som vores til at hjælpe med den tidlige opsporing. For kommunen har ikke nogen chance for at etablere den dialog, vi kan med de unge," siger han.

På kant med børnepsykiatrisk selskab
Kritikken går også den anden vej. Formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab Anne Marie Råberg Christensen mener ikke, at Headspace har tilstrækkelig dokumentation for, at deres indsats virker. 

"Det er et projekt, som er drevet frem af politikere, og vi er kritiske over for det, da der ikke er nogen dokumentation for, at det forebygger noget som helst inden for psykiske lidelser blandt børn og unge. Men det er klart, at putter du en masse penge i et bestemt projekt, vil du på et tidspunkt få en eller anden effekt ud af det. Det kan sagtens være, at Headspace kan hjælpe nogle ensomme unge, men så er det mere et socialt projekt," sagde hun til Politiken tidligere på ugen.

Også sundhedsøkonom Jes Søgaard har været efter Headspace. På organisationens hjemmeside skriver man, at hver støttekrone til Headspace sparer de offentlige kasser for syv kroner. Men det er der ikke dokumentation for, mener han.

"Jeg har stor respekt for initiativet og for, at nogle unge frivilligt hjælper andre unge. Men jeg har meget lidt respekt for, at man går ud og blæser effekten op med tal, der er helt i skoven," sagde Jes Søgaard til Weekendavisen i forsommeren.

Poul Nyrup Rasmussen mener dog, at kritikken er skudt forbi målet.

"De bliver nødt til at forstå, at man ikke kan evaluere vores indsatser på samme måde som den kliniske psykiatri. For vi registrerer ikke folk. Vi får ikke deres personnummer. Vi kan evaluere ved at spørge brugerne, om de får det bedre af at bruge vores tilbud. Og det svarer 75 procent, at de gør," siger han.

Poul Nyrup Rasmussen fastslår samtidig, at det ikke er Headspaces eget regnestykke, at man sparer de offentlige kasser for syv kroner, hver gang man får en krone i støtte.

"Det er Økonomer Uden Grænser, som har lavet det regnestykke. Og de kalder det jo selv et skøn," siger han.

Og I har ikke selv brugt det her regnestykke som et argument for at få støtte?

"Udbredelsen af Headspace er primært baseret på dialog med kommunerne og de unges egne erfaringer. Selvfølgelig nævner vi resultaterne fra eksterne evalueringer, som den Økonomer Uden Grænser har foretaget, men det er ikke det bærende argument."