Antorini: Ministerens kursskifte ændrer intet

INTERVIEW: Der er ikke et nyt folkeskoleforlig lige rundt om hjørnet, selv om undervisningsministeren er villig til at forhandle om offentliggørelsen af de nationale test, lyder meldingen fra Christine Antorini (S).
"Regeringen har vidst fra begyndelsen, at hvis vi overhovedet skulle videre i forhandlingerne, ville det blive uden offentliggørelse af de nationale test," lyder det fra Christine Antorini.
"Regeringen har vidst fra begyndelsen, at hvis vi overhovedet skulle videre i forhandlingerne, ville det blive uden offentliggørelse af de nationale test," lyder det fra Christine Antorini.Foto: Pressefoto
Det ændrer ikke stort ved forhandlingerne om et nyt folkeskoleforlig, at undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) har meldt ud, at han gerne vil forhandle om offentliggørelsen af resultaterne af de nationale test. Sådan lyder det fra Christine Antorini, Socialdemokraternes uddannelsesordfører.

Ifølge Christine Antorini bringer regeringens kursskifte ikke en aftale meget nærmere.

"Det ændrer ikke noget i forhandlingerne. Vi skriver ikke under på resten af pakken, bare fordi de siger ja til ikke at offentliggøre resultaterne. Regeringen har vidst fra begyndelsen, at hvis vi overhovedet skulle videre i forhandlingerne, ville det blive uden offentliggørelse af de nationale test," siger Christine Antorini.

Offentliggørelsen har ellers været et af Socialdemokraternes hovedargumenter for ikke at ville indgå en ny aftale om folkeskolen.

Statsministeren bakker op om Troels Lund Poulsens udmelding, selvom det har været et centralt punkt for regeringen siden Lars Løkke Rasmussen (V) blev statsminister, at resultaterne af prøverne skal offentliggøres. Men med de nye udmeldinger står det nu til diskussion, når partierne i forligskredsen forhandler om et nyt folkeskoleforlig.

Den udstrakte hånd fra regeringen er ikke kun godt nyt for Socialdemokraterne. Det kan også lægge pres på partiet for at nå til enighed om et nyt forlig, nu hvor en af de helt store barrierer er til forhandling. På den ene side kan det ligne en sejr for Socialdemokraterne, hvis resultaterne af prøverne ikke bliver offentliggjort. På den anden side virker det måske som en stor foræring at lade regeringen få æren for at forhandle en ny aftale på plads lige op til et valg.

Det ændrer ikke noget i forhandlingerne. Vi skriver ikke under på resten af pakken, bare fordi de siger ja til ikke at offentliggøre resultaterne.

Christine Antorini
Uddannelsesordfører (S)

Enige om mål - uenige om indhold
Selv om parterne er enige om de overordnede mål, er der stadig stor uenighed om, hvordan man når dem, siger Christine Antorini.

"På overskrifterne er vi enige på mange områder. Men det er ikke nok at sætte nogle fine mål, der skal også være en realistisk plan for, hvordan man når dem, og det mangler vi at se. Derfor må vi bare sige til regeringen: Kom og dokumenter, at der er realisme i jeres forslag, det er ikke nok med fine ord på et stykke papir," siger Christine Antorini.

Stor uenighed om udskolingen
Udskolingen er et af de punkter, hvor der er så stor uenighed, at en aftale ikke er lige på trapperne, fortæller Christine Antorini. Selvom hun er enig i regeringens mål om, at eleverne skal have større mulighed for at vælge mellem forskellige fag, er hun langtfra enig i, hvordan det skal gøres.

"Indholdet i regeringens forslag er totalt uambitiøst. I forhold til udskolingen har der været stor opbakning fra alle sider til, at den skal forbedres og gøres mere varieret. Men vi kan konstatere, at regeringen mener, at det skal koste nul kroner, og at kommunerne selv skal kunne vælge, om de har lyst til at gøre det eller ej. Når kommunerne i forvejen må skære ned, er det urealistisk at tro, at det initiativ vil få en effekt i virkeligheden," siger Christine Antorini.

Hun ryster også på hovedet over regeringens metode, når det gælder om at løfte fagligheden i undervisningen.

"For eksempel foreslår de, at man skal løfte fagligheden i dansk, matematik, engelsk og naturfag. Det er et godt mål. Men det mest konkrete initiativ, de har til at nå målet, er at afskaffe 'klassens time'. Det giver 240 timer på et helt skoleforløb, og dem vil regeringens så sprede ud over hele skolegangen. Det er simpelthen for useriøst. Regeringens mål er klare og gode, men det er svært at se seriøsiteten i initiativerne bag," siger Christine Antorini.

Ikke en købmand
Alt i alt falder Socialdemokraterne altså ikke på halen over regeringens villighed til at forhandle om offentliggørelsen af de nationale tests. Partiet skylder ikke regeringen noget for udmeldingen om de nationale prøver, mener Christine Antorini.

"Det er jo ikke en købmand, hvor 'hvis I giver lidt, så giver vi lidt'. Vi går seriøst ind i det her, fordi vi mener, at der er en kæmpe opgave for folkeskolen, og den tager vi meget alvorligt," siger Christine Antorini.

Dokumentation

Hvor er uenighederne?

Altinget.dk har spurgt Christine Antorini, om hun er enig eller uenig i de syv overordnede mål i regeringens folkeskoleudspil Faglighed og Frihed.

1: "Alle børn skal kunne læse ved udgangen af 2. klasse."
Enig.

2: "Det, eleverne kan i 9. klasse, skal de fremover kunne i 8. klasse."
Det er fine ord på papir, hvis det ikke bliver fulgt op af den rigtige indsats, og det er så det, vi diskuterer med regeringen. Indsatsen skal være seriøs, for det kræver virkelig, at man løfter undervisningen, hvis man skal kunne lave så stort et spring.

3: "Færre elever skal i specialklasser og i specialskoler."
Enig.
Det har vi også en indsats for i vores udspil.

4: "Fremtidens lærere skal rekrutteres blandt de bedste studerende."
Enig,
men det kommer igen an på, hvordan det skal gennemføres. Regeringen har foreslået en høj adgangsbegrænsning i karakter til linjefagene. Det er vi ikke sikrer på, at man får de bedste lærer af. Det er ikke nok, at man har en høj faglighed i tysk eller matematik. Det er lige så vigtigt, at man er god til at undervise, lede et klasseværelse og fungere i skole-hjemsamarbejdet. Det er en bredere vifte af kompetencer, der giver en god lærer.

5: "Undervisningen skal baseres på viden, ikke på vaner."
Det synes vi er et rigtig vigtigt punkt, men det er også der, hvor vandene skilles. Når vi er modstandere af at offentliggøre tests og indføre niveaudeling, er det fordi der er masser af viden, der viser, at det er med til at sænke fagligheden. Vi ville ønske, at regeringen ville tage de anbefalinger alvorligt. Vi kan være enige på overfladen, men det handler om, hvad der ligger nedenunder.

6: "Elever, forældre og skolebestyrelser skal i højere grad være med til at udvikle folkeskolen."
Enig,
det tror jeg ikke, der er en eneste, der vil være uenig i.

7: "Klare mål og åbenhed om resultater skal mindske behovet for at styre i detaljen."
Selvfølgelig kan man være enig i, at der skal være gennemsigtighed, men det der ligger nedenunder er, at regeringen vil offentliggøre de nationale tests og rangordne skoler mod hinanden. Så det handler om, hvordan der skal være åbenhed. Vi synes, at der allerede er åbenhed, fordi forældrene får besked om, hvordan deres børn har klaret de nationale test. Vi har indført elevplaner, og vi synes, det er godt, at der er større gennemsigtighed på skrift om, hvordan det går eleverne, og hvad man arbejder frem imod. Vi har støttet kvalitetsrapporterne, som jo netop skal dokumentere en række nøgletal på skolerne. Det har vi gjort, fordi vi synes, det er vigtigt, at der er åbenhed.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

Troels Lund Poulsen

Vicestatsminister, forsvarsminister, partiformand, MF (V)
Student (Tørring Amtsgymnasium 1995)

Lars Løkke Rasmussen

Udenrigsminister, MF (M), politisk leder, Moderaterne, fhv. statsminister
cand.jur. (Københavns Uni. 1992)

0:000:00