A-kasse: Dimittenderne får ikke job, selvom man waterboarder dem

Af Michael Valentin
Administrerende direktør i Akademikernes A-kasse

Anført af beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard (V) og økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) er der i disse dage en debat om det problematiske ved dimittendledigheden blandt særligt de akademiske dimittender.

Som direktør i landets største a-kasse for akademikere og derfor også den, der har de fleste dimittender, må jeg konstatere, at der er et par vildfarelser.

Hvis vi starter med at få proportionerne på plads, så er 60 procent af vores medlemmer i beskæftigelse efter blot tre måneder - og hele 80 procent efter seks måneder. Det er her, hvor den ledige blot skal finde frem til den rette indgang til jobmarkedet. Hvor CVR-nummeret skal matches med CPR-nummeret, hvor vi som a-kasse har succes med at agere omstillingsdamer.

Hvis vi samtidig tager højde for, at den generelle akademikerledighed fortsat er lavere end den gennemsnitlige ledighed for hele arbejdsmarkedet – ja, så er problemet faktisk til at overskue. Der er intet, der peger i retning af, at merledigheden for de akademiske dimittender bider sig fast og bliver strukturel.

Fremdriftsreformen er den skyldige
En af de væsentligste forklaringer på dimittendledigheden er faktisk politikernes egen opfindelse - nemlig fremdriftsreformen. Den tilskynder de studerende til at blive færdige på normeret tid, typisk fem år. Resultatet er, at juni måned er dér, hvor langt de fleste afleverer deres speciale og stiller sig i jobkøen.

Aktiviteten på jobmarkedet i sommermånederne er absolut på nulpunktet, hvorfor det ikke vil ændre meget på dimittendledigheden, om så du indskrev i rådighedsreglerne, at man måtte rykke en negl af eller waterboarde de påståede arbejdssky akademikere.

Michael Valentin
Administrerende direktør i Akademikernes A-kasse

Desværre er det i en periode på året, hvor mange virksomheder ikke ansætter nye medarbejdere. Aktiviteten på jobmarkedet i sommermånederne er absolut på nulpunktet, hvorfor det ikke vil ændre meget på dimittendledigheden, om så du indskrev i rådighedsreglerne, at man måtte rykke en negl af eller waterboarde de påståede arbejdssky akademikere.

Derfor opfordrer vi også de studerende til at gå på jobjagt i foråret – mens de skriver speciale. Et studiejob kan også være vejen til en fast stilling, når specialet er i hus. ”Hellere et studiejob op og en karakter ned”, plejer vi at sige til vores studerende medlemmer, for det er her vejen til det første job bliver grundlagt.

Men virkeligheden er desværre, at mange nyuddannede starter arbejdslivet med to-tre måneders unødvendig ledighed på CV’et. Og det skaber buler på ledighedskurven, fordi fire dimittendledige med tre måneders ledighed hver tilsammen giver én fuldtidsledig i statistikken.   

Ingen dagpengesnyltere
Hvis nogen fortsat skulle frygte, at de nyuddannede akademikere får lov at tøffe rundt i sus og dus på statens regning, så kan jeg heldigvis berolige dem med, at det er der ingen risiko for i Akademikernes A-kasse.

Vi har som privat forsikringsselskab, hvor administrationsomkostningerne er selvfinansieret via medlemsbetaling, ingen som helst interesse i at have flere ledige end absolut højst nødvendigt. Jo hurtigere vi får medlemmerne i arbejde, des lavere kontingent. Og måske netop derfor har vi et meget lavt kontingent i Akademikernes A-kasse. Jeg behøver vel derfor ikke nævne, at vores ledighed er under landsgennemsnittet.

Og skulle der være en enkelt, der ikke forstår budskabet og tror, at dagpengene er til at gå og hygge sig med, så kan jeg garantere ministeren for, at vi lukker for det varme vand hurtigere, end man kan sige Ammitzbøll-Bille.