Hans Henrik Henriksen (S), der siden 2013 har været rådmand for By og Landskab i Aalborg Kommune, genopstiller ikke til kommunalvalget til november.
Til avisen Nordjydske forklarer rådmanden, at beslutningen skyldes hensyn til familien.
”Jeg vil gerne bruge mere tid på dem. Jeg har en ung familie, hvor den yngste af mine hjemmeboende børn er otte år og den ældste hjemme er 17 år,” siger Hans Henrik Henriksen til Nordjyske.
I artiklen ærgrer borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) sig over rådmandens beslutning, men understreger, at ”politik er noget, man skal være i, når man har lyst”.
59-årige Hans Henrik Henriksen har været en del af Aalborgs kommunalpolitik de sidste 16 år. Han blev valgt ind i byrådet i 2005 for Socialdemokratiet, som han har været en del af lige siden, og hvor han også har været gruppeformand for partiet. De sidste syv år var han rådmand i By- og Landskabsforvaltningen, og i en kort overgang var han rådmand for Sundhed og Bæredygtig Udvikling.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel
- Dokumenter bekræfter kundeforhold mellem Forsvaret og omstridt tech-gigant


















































