Året der gik - ifølge socialordførerne

Altinget | Social har spurgt socialordførerne, hvad der har kendetegnet folketingsåret 2009/2010 - hvad der har været bedst, og hvad der har været værst.

Sænkelse af den kriminelle lavalder, debat om fattigdomsgrænse, gadeplansindsats i belastede områder, Barnets Reform og den nye minister er blandt de emner, der har fyldt meget i året, der er gået.

Læs her, hvordan socialordførerne vurderer folketingsåret, der gik:

Mette Frederiksen, Socialdemokraterne
"Den væsentligste beslutning i folketingsåret var også den værste. Regeringen og Dansk Folkeparti sænkede den kriminelle lavalder til 14 år. Det er et fundamentalt skifte i den danske socialpolitik, hvor man hidtil har behandlet børn anderledes, fordi de har krav på større beskyttelse end voksne. Vi har brugt meget tid på at diskuttere fattigdom med regeringen, men regeringspartierne har ikke været villig til at løse problemerne. Man kan sige, det blev understreget med genopretningspakken, hvor man gik efter børnefamilierne, folk på dagpenge og forældre med handikappede børn. Det var virkelig ikke en glorværdig afslutning."

Ellen Trane Nørby, Venstre
"Vi har taget en lang række kriminalitetsforebyggende tiltag på ungdomsområdet. Her blev der afsat 137 millioner til en gadeplansindsats i belastede boligområder. Vi har også fået indført en ny type ungdomsinstitution. Før havde vi kun helt åbne eller helt lukkede institutioner. I de nye institutioner er der nye muligheder for sanktioner og magtanvendelse i det pædagogiske arbejde. Som et led i Barnets Reform, har vi fået gjort det lovligt, at man på tværs af faggrupper må dele viden om udsatte børn. Det skal sikre, man hurtigere opdager de ubehagelige sager, hvor børnene skal fjernes fra hjemmet.
Vi har fået et nyt regeringsprogram, hvor det sociale område er blevet opprioriteret. Her er afsat 500 millioner over de næste år til at afskaffe den ufrivillige hjemløshed. De nye program bebuder også en strategi for, hvordan man kan øge det frivillige arbejde i Danmark. Det var også et år, hvor vi har besluttet at starte et stort arbejde med at udarbejde fattigdomsindikatorer. Oppositionen har været modstandere af dette arbejde. De vil hellere sende en check i stedet for at se på baggrunden for problemerne."

Özlem Sara Cekic, SF
"Det blev folketingsåret, hvor SF, S og Radikale er blevet enige om, at der skal udarbejdes en fattigdomsgrænse. Det er nyt, at Radikale nu også støtter det. Det betyder, at vi efter regeringsskiftet kan indføre en sådan grænse. Jeg er dog allergladest for, at vi i dette folketingsår har fået udstillet, at Dansk Folkeparti ikke er partiet for den lille mand, men at det er et liberalt, højreorienteret yderfløjsparti. Det har befolkningen nu set ved, at de valgte at gå efter udsatte, børn, og psykisk syge, da der skulle spares. Det værste ved året var, at antallet af fattige børn er steget, og at flere blev sat ud af deres boliger. I året er der også vedtaget to lovforslag, som jeg skammer mig over. Det ene er, at den kriminelle lavalder er blevet sænket til 14 år. Den anden er indførelsen af elektroniske fodlænker til børn ned til 12 år. Det er to de klareste tegn på, at regeringens socialpolitik er præget af straf og sanktion, hvor socialarbejdere nu skal udføre politiarbejde. Vi har også fået en ny socialminister. Men hun har været helt anonym, så jeg kan ikke vurdere hendes præstation."

Line Barfod, Enhedslisten
"På den positive side blev der holdt en høring om retssikkerhed. Her fik vi af aktørerne på området mange gode indspark til, hvordan vi kan øge retssikkerheden på det sociale område. Indspark som har gode chancer for at blive til virkelighed, når oppositionen får flertal. Ellers har året været præget af, at regeringen har øget fattigdommen, der især rammer børnene. Blandt andet fordi regeringen har afvist at ændre de nedsatte sociale ydelser. Og senest har regeringen og Dansk Folkeparti valgt, at forældre med handikappede børn skal rammes hårdest. Udgifterne på social- og handikapområdet har også præget medierne. I stedet for at forbedre det forebyggende arbejde, så man undgår de dyre indsatser på området, så prøver regeringen at opnå besparelser ved at ændre lovgivningen og svække ankesystemet, hvilket er omtalt i den seneste økonomiaftale med kommunerne. Besparelserne og den manglende indsats på det sociale område betyder, der venter en stor regning, når der rettes op efter regeringen."