Om  
Martin Østergaard Christensen
Peter Pedersen

Aarhus Kommune får ny stadsdirektør

I starten af juni vender en gammel kending tilbage til Aarhus. Martin Østergaard Christensen bliver ny stadsdirektør i kommunen. Han overtager stillingen fra Peter Pedersen.

Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Kasper Valentin Poulsen

Aarhus Kommunes nye stadsdirektør bliver Martin Østergaard Christensen. 

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Christensen har tidligere været direktør i Børn og Unge i Aarhus Kommune og overtager stillingen som stadsdirektør fra Peter Pedersen.

Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (A), ser frem til samarbejdet med sin nye stadsdirektør:

”Martin Østergaard Christensen har den helt rette profil. Han har lang erfaring fra flere toplederposter, og som bonus har han allerede et indgående kendskab til Aarhus Kommune."

Aarhus Byråd godkendte ansættelsen på et møde 27. april. Martin Østergaard Christensen ser frem til at komme i arbejdstøjet, når han tiltræder 1. juni 2022.

"Aarhus er en fantastisk by og en dynamo for udviklingen i Vestdanmark, et skønt sted at leve, bo, uddanne sig og arbejde. Som kommune spiller Aarhus en stadig større rolle for erhvervsliv og kulturen både regionalt og internationalt. Jeg vil gøre mit til at indfri byrådets og byens ambitioner: Aarhus - en god by for alle." 

Martin Østergaard Christensen er uddannet cand.mag. i historie og psykologi fra Aalborg Universitet. 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Østergaard Christensen

Stadsdirektør, Aarhus Kommune, formand, Advisory Board COK, Center for Offentlig Kompetenceudvikling, bestyrelsesmedlem, Komponent
cand.mag. i historie og psykologi (Aalborg Uni. 2003), PD i almen pædagogik (2005)

Peter Pedersen

Økonomidirektør, Aarhus Kommune
cand.oecon (Aarhus Universitet, 1982)

0:000:00