Anmeldelse af 

Adam Holm anmelder: Det populistiske spøgelse hjemsøger Europa

ANMELDELSE: En selvsikker højrepopulisme nyder fremgang i disse år. Det er ikke et forbigående fænomen og modstandere må vove at slås for ’åbenhed’, hvis de vil holde populisterne væk fra magten, lyder det fra den prisbelønnede norske journalist og forfatter Simen Ekern i ny bog.

Journalist og forfatter Simen Ekern har skrevet en fortræffelig bog om højrepopulismen i Europa, skriver Adam Holm. (På billledet fra højre: Tyske AfD's forhenværende forkvinde Frauke Petry, Geert Wilders fra det hollandske Partij voord de Vrijhejd (Frihedspartiet) og franske Front Nationals Marine le Pen)  
Journalist og forfatter Simen Ekern har skrevet en fortræffelig bog om højrepopulismen i Europa, skriver Adam Holm. (På billledet fra højre: Tyske AfD's forhenværende forkvinde Frauke Petry, Geert Wilders fra det hollandske Partij voord de Vrijhejd (Frihedspartiet) og franske Front Nationals Marine le Pen)  Foto: /ritzau/Michael Probst

Adam HolmAf Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Et spøgelse går gennem Europa.

Med disse ord indledte Karl Marx og Friedrich Engels deres berømte ’Kommunistiske Manifest’ i 1848. Dengang, i midten af det 19. århundrede, var det kommunismens spøgelse, der opskræmte monarker, gejstlige og andre tilhængere af den klassemæssige lagdeling.

Fakta
Om Simen Ekern:

Norsk journalist og forfatter. Uddannet idehistoriker. Simen Ekern har blandt andet skrevet bøgerne Berlusconis Italia (2006), Roma (2011), som han vandt Brageprisen for, og Europeere (2015). 

Selv om Ekern ikke bringer noget epokegørende nyt til torvs, er hans bog karakteriseret af stor indsigt og skrevet med sans for både den lille detalje og de store linjer, hvilket gør det til en fortræffelige læseoplevelse.

Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Knap 160 år senere, i et andet årtusinde, hjemsøges nutidens elite af et nyt spøgelse, populismens. I hvide gevandter og med raslende kæder drager det gennem kontinentet og spreder usikkerhed langt ind i de nationale regeringskontorer og i EU's hovedkvarter.

Det understreges af UKIPs triumf ved Brexit og de rygstød, flere højrenationale partier har oplevet i forbindelse med parlamentsvalg. At den anti-elitære og selverklærede pro-folkelige dagsorden også findes på den anden side af Atlanten er Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus et vidnesbyrd om.

Med et nyt valg i 2022 i et klima, der formentlig fortsat vil være præget af terrorfrygt, islamdebat og modstand mod immigration, er udsigten til, at det populistiske spøgelse rykker ind i Élyséepalæet, ikke blevet ringere.

Adam Holm
Ph.d. i historie og journalist

Patrioternes år? 
Populisterne, der er karakteriserede ved bestemte strategier og kommunikationsformer snarere end en egentlig ideologi, hævder som bekendt at være særligt lydhøre over for folkets ønsker og behov i modsætning til den påståede verdensfjerne og forræderiske elite.

Populisterne opererer med klare fjendebilleder og appellerer til modstand imod bl.a. islam, multikulturalisme, globalisering, frihandel, overnationale institutioner, EU og finanskapitalisme.

I 100-året for den russiske revolution – apropos kommunismens spøgelse – har en kreds af fremtrædende højrenationalistiske partiledere udråbt 2017 til ”patrioternes år”. I begyndelsen af i år mødtes Marine Le Pen fra Front National, Geert Wilders fra det hollandske Frihedsparti, Matteo Salvini fra Lega Nord, Harold Vilimsky fra det østrigske Frihedsparti og Franke Petry, nu forhenværende leder af Alternative für Deutschland, i den vestlige Rhin-by Koblenz.

Tilstede ved konferencen var foruden denne slagkraftige falanks også den norske journalist og forfatter Simen Ekern. Han sad og hørte en hel sal brøle af fuld hals ”Lügenpresse! Lügenpresse!” – et udtryk med dystre historiske mindelser - da en i højrepopulisternes øjne særligt formastelig tysk avis blev nævnt ved navn.

Som fluen på væggen registrerede Ekern sceneriet og dette samt meget mere foreligger i hans nye bog Folket, det er meg. Simen Ekern (f. 1975) har markeret sig med flere gode udgivelser, bl.a. Roma (2011), der vandt den prestigefulde faglitterære Bragepris, og Europeere (2015).

En fortræffelig læseoplevelse
Populisme er selvsagt ikke et underbelyst emne. Adskillige værker både herhjemme – senest Samuel Rachlins glimrende Folket og Magten – og internationalt har rettet projektøren mod populisternes fremmarch.

Men selv om Ekern ikke bringer noget epokegørende nyt til torvs, er hans bog karakteriseret af stor indsigt og skrevet med sans for både den lille detalje og de store linjer, hvilket gør det til en fortræffelige læseoplevelse.

Ekern har opsøgt lederne af de ovennævnte partier for at tale med dem om deres politiske idéer og kamp. Han lytter til deres erklæringer, nogle mere beåndede end andre, om hvorfor de anser sig selv som bannerførere for folkets kamp og hvorfor de mener at kunne afkode folkets inderste vilje bedre end andre.

Der er adskillige godbidder at hente i samtalerne med bl.a. Geert Wilders, der synes monomant fikseret på islam, og Frauke Petry fra AfD, men det er især Ekerns afdækning af Front Nationals udvikling, som tager stikket hjem.

Ud med djævelen og ind i parlamentet 
Partiet har gennemlevet en lang proces med ’djævleuddrivelse’, som Ekern kalder det. Den oprindelige antikommunistiske og racistiske linje, som partistifteren Jean Marie Le Pen personificerede – mest kendt er formentlig hans bemærkning om gaskamrene som en ”detalje” i Anden Verdenskrig - er blevet gradvist afmonteret og nyfortolket.

Ekern beskriver partiets forståelse af Frankrigs historie og ’mission’, Jean Marie Le Pens konstante afsøgning af grænser og de øvrige borgerlige partiers blanding af afsky og slet skjulte misundelse over for den kontroversielle facon.

Partiets folkelige udbredelse øges gradvist i takt med, at indvandring og integration kommer til at fylde mere på den politiske dagsorden. Det er betændte emner om identitet og tilhørsforhold, som Le Pen senior sætter alt ind på at erobre.

Han lykkes med sit forehavende i kraft af en retorik, der gang på gang bringer ham i miskredit i den brede offentlighed, men samtidig fastholder hans position som manden, der tør hvor andre tier.

Trods virakken og de antisemitiske over- og undertoner lykkes det at få placeret Front National som talerør for ’folket’. Da datteren Marine Le Pen overtager tøjlerne i 2011, fortsætter hun i store træk den indvandringskritiske og Bruxelles-fjendtlige linje, men til forskel fra sit faderlige ophav er hun mere opmærksom på at skaffe partiet parlamentarisk repræsentation i Nationalforsamlingen.

I den proces må der bedrives ’eksorcisme’ og det går ud over ’djævelen’, Jean Marine Le Pen. Ekerns beskrivelse af dette på engang politiske og private intermezzo er hele bogen værd.

Pointen er samtidig vigtig at skrive sig bag øret: Populisterne, i dette tilfælde Front National, er hverken usmidige eller fastlåste i en tidslomme. De tager bestik af aktuelle begivenheder og stiller ofte rigtige diagnoser, ja fungerer på sin vis som en slags seismografer for et samfund præget af indre spændinger i forhold til debatten om ’os og dem’.

Til kamp for åbenheden
Ekerns egen pro-europæiske og liberale orientering er ikke svær at få øje på. Den skinner klarest igennem i hans bekymring for, hvor velsmurt en maskine populisterne har skabt. Han synes at have et klart blik for, hvor vidt de kan drive det, hvis ikke de bliver mødt af et stærkere forsvar for det, han lidt upræcist kalder for ’åbenhed’, hvorved han antageligt forstår en liberal og inkluderende politik.

Ved udgangen af 2017 kan vi se, at det ikke er gået helt, som de hørenationalistiske ledere forudsagde i Koblenz tilbage i januar. ’Patrioternes år’ lader endnu vente på sig, men spørgsmålet er hvor længe.

For Marine Le Pen er der et stykke vej til at vinde præsidentposten, men med et nyt valg i 2022 i et klima, der formentlig fortsat vil være præget af terrorfrygt, islamdebat og modstand mod immigration, er udsigten til, at det populistiske spøgelse rykker ind i Élyséepalæet, ikke blevet ringere.

Hvis ikke populismen i sin reneste form sejrer, bliver det i en afart, som ’åbenhedens politik’ har vanskeligt ved at dæmme op for. Historien om det populistiske spøgelse er samtidig historien om det liberale Europas trængsler.

Simen Ekern: Folket, det er meg. Den europeiske høyrepopulismens vekst og framtid. 303 sider, 305 kr. * Spartacus, Oslo.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Adam Holm

Journalist og studievært, Danmarks Radio, forfatter
ph.d. i historie (Københavns Uni. 2003)

0:000:00