Adam Holm: Eminent ny bog viser Orbáns Ungarn indefra

ANMELDELSE: Den danske journalist Lasse Skytt har slået sig ned i Europas mest omstridte land, Ungarn, og tilføjer en række nuancer til forestillingen om et iliberalt halvdiktatur.

Altingets vurdering: 5/6

Adam HolmAf Adam Holm
Journalist og historiker

Lad os starte med det værste: Bogen 'Orbánland' med den lange undertitel 'How I came to understand Viktor Orbán’s Hungary and the future of Europe' er ikke noget fysisk pragteksemplar.

Mest af alt ligner den med sin tegning på forsiden af Rubiks berømte terning – dén med farverne, der skal drejes i samme retning – en kedsommelig krydsning mellem en geografi- og matematikbog fra gymnasiet (se nederst i anmeldelsen).

Bogens opsætning og tryk er ingen lækkerbisken, hvilket muligvis beror på, at udgivelsen er selvfinansieret og ser ud til at være trykt privat. Der er i hvert fald ikke opgivet et forlag. Men det er stort set også det eneste skidt, der kan siges om journalisten Lasse Skytts bog.

Fraset et par detaljer hist og her er det en eminent bog, som er sprængfuld af information, indsigtsfuld som bare pokker og dertil velskrevet, endda på engelsk. Ét er at tale sproget, noget andet og langt vanskeligere er at få det til at flyde og sågar have plads til humor og personlige anekdoter. Det lykkes vældig godt for Skytt.

Rykker ved fastlåst opfattelse af Orbán
Forfatteren har boet i Ungarn siden 2013 og fordeler sin tid mellem Budapest med dens internationale aura og rige kulturhistoriske arv og provinsbyen Debrechen, ikke langt fra Rumænien. Hans kendskab til det centraleuropæiske land med den svært kontroversielle og stærke premierminister Viktor Orbán – deraf bogens titel – giver et tiltrængt korrektiv til den fastlåste opfattelse, som nogle af os slæber rundt på.

Orbán og hans konservative Fidesz-parti har stjålet overskrifter i de senere år med blandt andet opstilling af et pigtrådshegn ved grænsen til Serbien, en markant anti-islamisk retorik, voldsom kritik af EU-Kommissionen, kampagner imod George Soros og eksklusion af den konservative gruppe i Europa-Parlamentet.

Fortælling om Ungarn under Orbán er således i mange vestlige mediers fremstilling entydigt negativ. Nogle af os – undertegnede griber hårdt i egen barm – har ikke gjort noget seriøst forsøg på at forlade ekkokammeret. Det holder hårdt at få plads til andre vinkler endsige forsøge at begribe, hvad Orbáns politik udspringer af.

Vi har konkluderet, at Orbán repræsenterer det farligste og mest gemene i den ’europæiske familie’; en demagog og folkefører, som disker op med nationalstatstanker, fører kristent korstog, malker EU-systemet, samtidig med at han håner Bruxelles, leger med antisemitismens ild og lægger låg på sine modstanderes pressefrihed. En gemen karl, kort sagt.

Det er her 'Orbánland' gør fyldest med sine nuanceringer, som vel at mærke også slår den anden vej; hvis man sådan som flere nationalkonservative herhjemme hylder ’orbanismen’ og opfatter den som et saliggørende svar på tidens udfordringer med religion, integration og nationalitet, er der også stof til eftertanke.

Skytts bog vælger ikke side og formår at komme hele paletten rundt. Han er lige kritisk – nogle steder også ukritisk – over for såvel tilhængere som modstandere af Orbán.

Den røde tråd i bogen er, at vi – den snakkende, læsende og skrivende europæiske offentlighed – må udvise større lydhørhed over for andres erfaringer og værdier frem for partout at bortdømme og udelukke alt det, vi finder ubekvemt.

Det delte Ungarn
Skytt skildrer, hvor delt det ungarske samfund i realiteten er. Bogens vægtigste bidrag i så henseende er en stribe interviews med blandt andet to kvindelige historikere, den ene bosat i USA og landflygtig siden opstanden i 1956, den anden en slags hofkronikør for Orbán, men også med en svensk højreradikal forretningsmand, der er ’flygtet’ fra den ”forfærdelige multikulturalisme” i Sverige, en roma-aktivist, en excentrisk filmproducer og andre farverige skikkelser, hvoraf nogle er offentligt kendte og andre ukendte.

Til de sidste hører Ágnes, en yngre kvinde, som er mor til en fireårig datter og alt andet end begejstret for det samfund, Orbán har skabt. På Skytts spørgsmål om, hvordan hun vil beskrive den ungarske mentalitet, svarer hun: ”Passiv, klagende, pessimistisk, mistænksom og xenofobisk på grund af mangelfuld information”. Det er ikke underligt, at samme kvinde mener, at Ungarn er ved at udvikle sig til et ”blødt diktatur”.

Tibor, som har boet syv år i London, men er vendt skuffet tilbage, støtter helhjertet Orbán og siger, at EU er en blomst, der visner. Rusland er fremtiden, fordi de ikke har glemt fortiden. Han ser et Vesten, der har ladet hånt om det nære, for eksempel familien, fællesskabet og troen, mens kristendom og traditioner omvendt er selve kernen i hele Centraleuropa.

Skytt gør et forbilledligt arbejde for at vise kompleksiteterne i det ungarske samfund. Hans kendskab til landet, de fyrige historiepolitiske diskussioner om arven fra årene under totalitært regime og Orbáns ’illiberale kurs’ gør bogen til et decideret must-read for folk med interesse for modsætningerne i det europæiske fællesskab.

Glemmer antisemitismen 
Det kan dog ærgre, at Skytt ikke gør mere ud af antisemitismen i relation til den efterhånden mangeårige kampagne imod ’kosmopolitten’ Soros. I ungarske Eszter Hajdús dokumentarfilm 'Hungary 2018' (anmeldt her i spalterne 20/3) er der ellers rigeligt med direkte og indirekte antisemitiske spor. Undertegnede talte selv i 2014 i Budapest med medlemmer af den jødiske menighed, der gav udtryk for stor ængstelse over landets udvikling og ikke havde lyst til at blive citeret. I Hajdús film, som tegner et portræt af et giftigt politisk klima, er der ligeledes flere af kamerafolkene, der har valgt at stå som ’anonym’ under rulleteksterne.

Nok er Ungarn et splittet land, men magten synes stadig mere koncentreret i den nationalkonservative lejr hos Fidesz. Det er god ambition at ville lade alle stemmer blive hørt, men Skytt kunne godt vove pelsen lidt mere et par steder. Der er jo ikke uden grund at Nick Griffin, den tidligere leder af British National Front, og stor beundrer af både Adolf Hitler og Bashar al-Assad, også tilbeder Viktor Orbán.

Tilbage står dog, at Lasse Skytt – pardon my pun – har leveret skyts til et langt mere facetteret indtryk af det land, de færreste af os formentlig kender for andet end paprikapølser, en blodig historie, et par gamle fodboldspillere samt Orbán. Skytt gør, hvad den gode journalist bør gøre; han undrer sig, stiller spørgsmål, beskriver, hvad han ser, og hører og overlader i øvrigt dommen til læseren.

Nok er bogen ikke en æstetisk nydelse, men man skal ikke skue hunden på hårene. Det er det indre, der tæller.

Lasse Skytt: 'Orbánland - How I came to understand Viktor Orbán’s Hungary and the future of Europe', 301 sider, Europeland (www.europeland.media)

Forrige artikel Anmeldelse: Bo Lidegaards advokatbog ender uforløst mellem to stole Anmeldelse: Bo Lidegaards advokatbog ender uforløst mellem to stole Næste artikel Overvågningskapitalisme truer med at koste os menneskeligheden Overvågningskapitalisme truer med at koste os menneskeligheden