Adhd-forening: Skoledagene er for lange

DEBAT: Det er bekymrende, når der er et stort ønske om at skære ned i de understøttende timer, alt imens vi ikke er i mål med at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle, skriver direktør i Adhd-foreningen, Camilla Lydiksen.

Af Camilla Lydiksen
Direktør, Adhd-foreningen

Det er godt og vel to måneder siden, undervisningsministeren kom med forslag til at justere folkeskolereformen under overskriften ”faglighed, dannelse og frihed”.

Vi har til gode, at aftalen indgås politisk, og det er uklart, hvorfor der intet er sket, og hvorfor ministeren er tavs om så vigtig en sag.

Det er sørgelig læsning, at folkeskolereformens fire resultatmål, som trådte i kraft i 2014, langtfra er indfriet.

Jeg savner at se, hvordan ministeren tænker at arbejde præcist med pragmatiske justeringer, som bringer os tættere på at levere på de fire vigtige mål, som alle handler om øget faglighed og trivsel for alle.

De seneste testresultater og trivsel er generelt set stadig på niveau med tidligere år. Det er svært at se, hvordan justeringsforslagene reelt vil skabe ændringer på de parametre.

Hold fast i understøttende undervisning
Det skaber bekymring, når der er et stort ønske om at skære ned i de understøttende timer, alt imens vi ikke er i mål med at skabe inkluderende læringsmiljøer for alle.

Vi hører næsten dagligt om børn, der ikke kommer i skole, og jeg må tilstå, at jeg for bare få år siden ikke kendte til ordet skolevægring.

Nu er det alle vegne, og så sent som i går aftes bragte nyhederne de nyeste tal. 14,7 procent af de danske skolebørn har ikke været i skole i mere end 20 dage i løbet af skoleåret. Med andre ord; de kommer ikke i skole.

Det har vi vidst længe, men også her har vi til gode at se konkrete indsatser. Undervisningsministeriet bad Rambøll om at udføre en analyse af skolebørns fravær.

Den udkom for et halvt år siden, og jeg tænkte, det ville have været ordentligt, hvis de foreslåede justeringer til folkeskolereformen som minimum havde taget højde for de markante fraværstal.

For hvad hjælper det med flere naturfagstimer, hvis omkring 80.850 af eleverne ikke har mulighed for at være til stede. Så måske er understøttende undervisning faktisk en god idé at holde fast i.

Skoledagene er for lange
Det er skønt, at der fokuseres på præcisering af § 16 b. Men hvorfor ikke kigge nærmere på, at hvis de danske skoler anvender paragraffen i strid med intentionen, så kunne det være et udtryk for, at skolerne rent faktisk har behov for at skabe kortere skoledage for netop at sikre faglighed og trivsel?

Eleverne i Danmark tilbringer mere tid på skolebænken end stort set alle andre børn i verden, og nu kan vi se, at de mange skoletimer ikke har medført den faglige gevinst, der var ønsket med reformen.

Så lad os blive enige om, at vi har fået skabt unødvendige lange skoledage for børnene og hurtigt give dem fri til andre gode ting i hverdagen.

Må jeg minde ministeren om, at vi har 550.000 børn, der hver dag bruger 6-8 timer af deres liv på at udvikle faglige og sociale færdigheder.

Vi skal smidigt og hurtigt sikre, at børn og unge i Danmark har de bedst mulige vilkår for at lære og udvikle sig til kompetente og dannede mennesker.

Forrige artikel Radikale: Nationalisme truer den europæiske frihed Radikale: Nationalisme truer den europæiske frihed Næste artikel Forsker: Vi er en cykelnation, som ved for lidt om cykelulykker Forsker: Vi er en cykelnation, som ved for lidt om cykelulykker