Rebecca Adler-NissenAdler-Nissen modtager medalje for fremragende forskning
Fremragende forskning - intet mindre, er årsagen til, at Rebecca Adler-Nissen får årets sølvmedalje fra Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.
Det skriver Københavns Universitet, hvor forskeren slår sine folder til hverdag, i en pressemeddelelse.
Medaljen uddeles hvert år til en yngre dansk forsker for en fremragende grundvidenskabelig præstation, og med den følger et prislegat på 100.000 kroner til hendes arbejde.
Det er blandt andet Rebecca Adler-Nissens originale brug af sociologisk teori i studiet af international politik, som adskiller hendes arbejde fra anden forskning, og som har sikret hende medaljen. I sin forskning bruger hun blandt andet deltagerobservationer, dybdegående interviews og digitale metoder til at forstå, hvordan diplomati mellem stater udspiller sig i dag.
"Rebecca har den vigtigste egenskab for en topforsker – hun er nysgerrig. Hendes nysgerrighed betyder, at hun undersøger nye internationale praksisser i en verden i forandring og leder efter forskellige metoder til at undersøge dem. I processen binder hun en række forskellige forskere og forskningsmiljøer sammen," forklarer institutleder på statskundskab ved Københavns Universitet, Mikkel Vedby Rasmussen.
Rebecca Adler-Nissen er medlem af Det Unge Akademi og har i forvejen modtaget flere internationale forskningspriser, blandt andet Nils Klim-prisen i 2015 og en række markante forskningsbevillinger, herunder et European Research Council Starting Grant.
Indsigt
- Løkke tabte magtkampen med de blå. Nu bliver hans sejre på de rødes nåde
- Spørgsmålene stod i kø på Nato-møde. Men Mark Rutte havde en god nyhed med
- EL-veteran afviser Løkkes advarsler: Hovedbestyrelsen har ikke underkendt os de sidste 25 år
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre

















































