Ved et ekstraordinært bestyrelsesmøde i Ringsted har det dansk-svenske politiske samarbejde Greater Copenhagen & Skåne Committee besluttet at tage Halland og de seks kommuner i regionen med i det politiske samarbejde.
Samarbejdets navn ændres samtidig til Greater Copenhagen Committee, ligesom det også får ny formand fra 2019. Det bliver overborgmester i København, Frank Jensen (S), der fremover skal stå i spidsen for samarbejdet med vores naboer på den anden side af sundet.
"Som ny formand for Greater Copenhagen glæder jeg mig til at byde Region Halland velkommen og styrke samarbejdet yderligere. Vi skal øge det internationale kendskab til Greater Copenhagen, så vi bliver endnu bedre til at tiltrække udenlandske investeringer og talenter," siger Frank Jensen (S) ifølge News Øresund.
Udfordret samarbejde
Frank Jensen tiltræder som formand på et tidspunkt, hvor samarbejdet på tværs af Øresund er udfordret af den nye lov om erhvervsfremme.
Loven sætter begrænsninger for regioners muligheder for at fremme erhvervslivet, hvilket er en stor del af Greater Copenhagens formål. Frank Jensen har imidlertid tidligere i sin funktion som overborgmester i Købehavn udtrykt optimisme. Til Altinget har han blandt andet udtalt, at den nye lov blot vil kræve mere af de kommuner, der er en del af Greater Copenhagen.
Greater Copenhagens bestyrelse skal godkende ansøgningen en gang til ved et ordinært møde i december, inden Hallands medlemskab formelt bliver godkendt. Hvis ansøgningen godkendes, udvides samarbejdet således med seks kommuner.
Regionen Halland strækker sig langs den svenske vestkyst op til Göteborg. Den største by er Halmstad.
Indsigt
Lisbeth Knudsen73 årI dag
Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Niras, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet, Medlem af bestyrelsen, Velux Fonden, Sjællandske Medier og Health Tech Hub Copenhagen.
Leif Gjørtz Christensen75 årI dag
Fhv. kommunalbestyrelsesmedlem (EL), Odder, fhv. direktør, Viborg Kommune (2009-14)
Simon Richard Nielsen50 årI dag
Ansv. chefredaktør, B.T. og Euroinvestor
- Lars Aagaard og Samira Nawa begravede stridsøksen. Men en bibel mindede alle om det gamle drama
- Tårerne flød, da Engel-Schmidt forlod Kulturministeriet og tog sine gode forbindelser med
- Tre dage med Samira Nawa: Et godt råd fra chefen, en bredside fra Pia K. og de første sager på ministerbordet
- Bertel Haarder: Det er tæt på blasfemisk at kalde det firkløverregeringen
- Fyringen af strammeren Stoklund har fået de blå til at lugte blod. Hans arvtager ser ingen reel forskel på de to



































