Afgående departementschef: Myndigheders beslutninger udfordres mere

Det er ikke en hr. hvem som helst, der tirsdag forlader den eksklusive klike af departementschefer.

Med 16 år som øverste chef overgås Thomas Egebo kun af Erhvervsministeriets Michael Dithmer som den længst siddende af de nuværende departementschefer.

Thomas Egebo forlader departementet i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet for i stedet at sætte sig i stolen som administrerende direktør for den selvstændige offentlige virksomhed Energinet.

Når Thomas Egebo skal reflektere over udviklingen i den offentlige sektor, trækker han da også tråde helt tilbage til årtusindskiftet, hvor han i 2001 blev nybagt departementschef i Trafikministeriet.

Jeg ser nok et behov for, at mange offentlige organisationer bliver lidt mere tilgængelige, udadvendte og dialogsøgende. 

Thomas Egebo
Departementschef, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Her måtte ministeriet efterhånden indse, at argumenter som “vi ved mest om veje” ikke holdt, når først entusiastiske borgere havde set sig sure på motorvejsstrækninger forbi deres boliger eller skønne naturområder.

Stadig den dag i dag kan myndigheder blive bedre til ikke at forfalde til en “vi alene vide”-holdning og en holdning om, at borgerne blot må indse rigtigheden af myndighedernes kloge beslutninger, mener Thomas Egebo.

“De hvide kitlers tid er forbi, fordi tilgængeligheden til information og mulighederne for at danne sig en mening er helt anderledes end for mange år siden,” siger han.

I øjenhøjde med kantinedamen
En anden vigtig – og særdeles positiv – forandring er, at ledelse som disciplin er kommet meget mere på banen. Udtryk som ledelsesmodeller og trivselsmålinger er blevet hverdagsord for lederne, og det har skabt bedre ledelse, mener Thomas Egebo.

Som en tredje trend nævner Thomas Egebo nedbrydningen af hierarkier mellem ansatte og ledere. Han mener, at topledere kan vinde ved at møde deres folk i øjenhøjde, om det så er kantinebestyreren, receptionisten eller chefkonsulenten.

”Tit går jeg selv op i kantinen og hører helt tilfældige ansatte, hvordan det går. Hvis departementschefen havde gjort det med mig, da jeg startede, så ville jeg have skidt grønne grise, men sådan er det ikke mere, og det ser jeg som en styrke.”

Øget hastighed og stigende kompleksitet er andre karakteristika for udviklingen i den offentlige sektor.

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er i dag også et lille udenrigsministerium, et lille erhvervsministerium og et lille digitaliseringsministerium, som Thomas Egebo plejer at sige til sine medarbejdere.

Oprustning af departementet
Pointen er, at de politiske dagsordener flyder langt mere og langt hurtigere mellem ministerier, og det har skabt behov for langt mere koordinering mellem departementer.

Den udvikling forsøgte Thomas Egebo i 2016 selv at imødekomme ved at opruste departementet på knap 100 mand med yderligere 49 ansatte, der primært blev hentet ind fra Energistyrelsen.

“Det har været en stor succes. Vi har fået et departement med flere muskler og en dybere faglighed, som nu kan flere ting selv. Sagerne skal ikke lige så tit frem og tilbage, hvilket har øget vores agilitet,” siger Thomas Egebo.

Blandt andet har det mindsket antallet af sager i departementets “haste-univers”.

Ifølge Thomas Egebo er det eneste lille aber dabei, at departementet og Energistyrelsen skal have fundet helt tilbage i sync.

“Det er klart, at det har skabt en anden relation mellem departementet og Energistyrelsen. Jeg synes, samarbejdet er rigtig godt, men det kan selvfølgelig blive perfekt, så der er stadig ting at arbejde med, inden man helt præcist finder modus operandi,” som den garvede topchef formulerer det.

Til gengæld har de øgede kræfter i departementet betydet, at man har været bedre i stand til at spille pingpong med styrelserne og med succes har fået løftet gode, hengemte business cases op på politisk niveau, påpeger Thomas Egebo.

Et mere udadvendt Energinet
Som administrerende direktør for Energinet kommer Thomas Egebo nu til at sidde på den anden side af bordet overfor sin endnu uvisse efterfølger.

Her skal han stå i spidsen for at opretholde høj forsyningssikkerhed, indpasse vedvarende energi og sikre velfungerende el- og gasmarkeder.

I tråd med den skitserede udvikling fra Thomas Egebo bliver Energinet også jævnligt udfordret på sine beslutninger fra aktører og andre, som hvor man skal placere elledninger.

“I medierne kan jeg se, at min kommende arbejdsplads ofte bliver mødt med andre synspunkter om, hvor de ledninger skal hænge, hvordan det skal foregå, og om de da ikke bare kunne graves ned i stedet for.”

For at imødegå modargumenterne har Thomas Egebo en vision om at række mere ud til omverdenen.

”Qua de nævnte forandringer ser vi nok også frem imod et mere udadvendt Energinet. En del af min vision er at være med til at understøtte et fortsat godt samarbejde med ministeriet, men også ud mod sektoren og de nye aktører, som man måske skal i dialog med omkring samspillet mellem energi og digitalisering."

Den større skepsis overfor myndighedernes beslutninger stiller i det hele taget krav til de offentlige myndigheders vilje til at åbne op, mener Thomas Egebo.

“Jeg ser nok et behov for, at mange offentlige organisationer bliver lidt mere tilgængelige, udadvendte og dialogsøgende. Vi skal blive bedre til at forventningsafstemme og måske også på en mere synlig måde afsøge nogle alternativer til vores beslutninger,” siger han.