Afstemning om retsforbehold senest i 2016

AFSTEMNING: Regeringen, Venstre, Konservative og SF har indgået en aftale om, at danskerne senest i 2016 skal stemme om retsforbeholdet. Se aftalen og tv fra pressemødet i Statsministeriet her. 

Placeholder image
Venstre, Konservative, SF og SR-regeringen er enige om, at retsforbeholdet skal til afstemning senest i første kvartal af 2016.  Foto: Toke Kristiansen/Altinget

De EU-positive partier var onsdag til møde i Statsministeriet. Her blev Venstre, Konservative, SF og SR-regeringen enige om, at retsforbeholdet skal til afstemning senest i første kvartal af 2016. 

Danskerne skal stemme om, hvorvidt retsforbeholdet skal erstattes af en tilvalgsordning, så Danmark fortsat kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde Europol. 

"Vi ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, der giver valgfrihed. Det er en mulighed, som Danmark har haft siden 2009 på grundlag af en særlig protokol til Lissabontraktaten. Denne mulighed for selv at vælge svarer til den særordning, som Storbritannien og Irland allerede har.

Vi ønsker med omdannelsen af forbeholdet at sikre, at Danmark også fremover kan deltage fuldt ud i Europol.

Partiformændene fra de EU-positive partier præsenterede onsdag en fælles aftale i Statsministeriet om folkeafstemning om retsforbeholdet. 
Partiformændene fra de EU-positive partier præsenterede onsdag en fælles aftale i Statsministeriet om folkeafstemning om retsforbeholdet.  Foto: Toke Kristiansen/Altinget

Samtidig får vi i Danmark mulighed for at tilvælge anden EU-lovgivning på retsområdet, som aftalepartierne vurderer, er i Danmarks interesse," lyder det i aftaleteksten.

Læs hele aftalen her og se pressemødet her:

Dokumentation

Partierne er enige om følgende:

1. Regeringen udskriver en folkeafstemning om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning efter det kommende folketingsvalg. Folkeafstemningen skal afholdes senest i første kvartal 2016. Aftalepartierne forpligter sig til at stemme for lovforslaget om en folkeafstemning og støtte den dato for folkeafstemningen, som regeringen fastsætter.

2. Tilvalgsordningen skal sikre, at Danmark fortsat kan deltage fuldt ud i det europæiske politisamarbejde (Europol).

3. Den danske udlændingepolitik skal fortsat fastlægges i Danmark. Det indebærer, at aftalepartierne ikke vil støtte tilvalg af retsakter vedrørende asyl og indvandring, som Danmark i dag står udenfor. På området for asyl og indvandring deltager Danmark i dag i enkelte retsakter på baggrund af parallelaftaler med EU. Det gælder Dublin III-forordningen, der indeholder bestemmelser om, at asylansøgninger skal behandles i første indrejseland, og Eurodac-forordningen, der danner grundlag for EU’s database med asylansøgeres fingeraftryk. Aftalepartierne ønsker at tilvælge disse retsakter mhp fortsat deltagelse.

4. Schengen-samarbejdet er til stor gavn for Danmark og danskerne. Derfor lægger vi fortsat vægt på dansk deltagelse. Gennem de seneste 13 år har Danmark fuldt ud gennemført al Schengen-lovgivning. Det er forudsætningen for Danmarks fortsatte Schengen-medlemskab, og derfor vil aftalepartierne fortsætte den hidtidige praksis ved at også fremover at tilvælge alle nye Schengen-relaterede retsakter.

5. Fremtidige tilvalg af retsakter om asyl og indvandring forudsætter enighed blandt aftalepartierne. Området for asyl og indvandring defineres som retsakter, der er vedtaget med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde art. 78 om den fælles asylpolitik eller art. 79 om den fælles indvandringspolitik.

6. På de områder af retssamarbejdet, som ikke vedrører asyl og indvandring, ønsker vi at overveje tilvalg af retsakter, som kan være til gavn for Danmark. Aftalepartierne er derfor enige om, at der skal gennemføres en analyse af EU-lovgivningen på området med fokus på de retsakter, som Danmark pga. retsforbeholdet ikke er en del af i dag. (Kommissorium for analysearbejdet er bilagt forligsteksten).

7. Analysen vil omfatte en beskrivelse af reglerne vedr. parallelaftaler samt en beskrivelse af Danmarks hidtidige erfaringer med parallelaftaler. Formålet med denne del af analysen vil være at redegøre for de muligheder og begrænsninger, som parallelaftaler indebærer.

8. Vi nedsætter en politisk følgegruppe bestående af aftalepartiernes EU-ordførere og retspolitiske ordførere, som løbende drøfter analysegruppens arbejde.

9. Analysegruppen og den politiske følgegruppe præsenterer den 1. februar 2015 en samlet status for forligskredsen. På den baggrund træffer vi i enighed beslutning om, hvilke af de eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, vi ønsker at tilvælge. Det vil give danskerne et klart grundlag for at tage stilling i en folkeafstemning om tilvalgsordningen.

10. Aftalepartierne er enige om, at der ikke i den kommende valgperiode kan ske tilvalg af eksisterende forbeholdsbelagte retsakter, som aftalepartierne ikke forud for folkeafstemningen har tilkendegivet at ville søge tilvalgt. Såfremt aftalepartierne senere måtte ønske at tilvælge sådanne retsakter, kan det kun ske ved enighed blandt aftalepartierne eller ved, at det annonceres forud for et folketingsvalg.

11. Denne aftale er udtryk for en grundlæggende politisk forståelse mellem de deltagende partier på de områder, aftalen dækker. En ændring af aftalen forudsætter enighed mellem aftalepartierne.



    Politik har aldrig været vigtigere
    Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
    Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser