Aftale: Sådan fordeles bevillinger til videregående uddannelser fra 2019

"Jeg har spurgt mig selv, om det kan være rigtigt, at så mange partier kan blive enige med hinanden om noget, der er godt? Og mit svar er, ja – det kan det."

Sådan lagde uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) ud fredag eftermiddag, da han præsenterede aftalen om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. 

Bag aftalen står et samlet Folketing, og formålet med aftalen er at bevæge sig væk fra en finansieringsmodel, som udelukkende fokuserer på kvantitet, altså antallet af studerende som uddannes og over imod en model, som fokuserer på kvalitet.

”Det nye bevillingssystem understøtter kvalitet og styrker sammenhængen mellem uddannelser og arbejdsmarkedet,” som det hedder i aftaleteksten.

"Det er noget, vi vil arbejde på at få fjernet helt igen." 

Eva Flyvholm (EL)

Nyt grundtilskud
Med den nye bevillingsmodel indføres der, som noget nyt, et såkaldt grundtilskud til uddannelse, som skal udgøre 25 procent af bevillingerne til uddannelse.

Grundtilskuddet fastsættes ud fra uddannelsesinstitutioners nuværende tilskud til uddannelse.  

”Grundtilskuddet skal øge den økonomiske stabilitet og understøtte langsigtet strategisk planlægning samt højere kvalitet i uddannelserne,” som det hedder i aftaleteksten.

Grundtilskuddet ligger fast frem til 2023, hvor det skal genfastsættes, dermed har de videregående uddannelser fået fastere rammere om en del af økonomien, mener aftaleparterne.

Proces startet i 2014 
Aftalen kommer efter en proces, som startede i 2014 med nedsættelsen af Kvalitetsudvalget.

Udvalget skulle undersøge, hvordan man kunne styrke kvaliteten på de videregående uddannelser, så målet om at øge antallet af studerede ikke stod alene. Her var en særlig bekymring, at der var stor variation i, hvorvidt dimittender kom i relevant beskæftigelse.

”Det mest markante problem er, at den centrale styring af uddannelserne er helt på vildspor,” sagde Jørgen Søndergaard, formanden for Kvalitetsudvalget, dengang. 

Det er det, som aftalen nu skal gøre op med.

Socialdemokraternes ordfører på området, Mette Reissmann, mener, at aftalen leverer lige nøjagtigt på kvalitetsdelen. 

"Nu står vi med en aftale, som sikrer mere kvalitet fremfor kvantitet," siger Mette Reissmann (S). 

Opgør med aktivitetsmodellen?
Der er dog ikke lagt op til det endelige opgør med den finansieringsmodel, som man har anvendt indtil nu. 

Institutionernes bevillinger til uddannelse vil således fortsat overvejende afhænge af aktivitet i den nye model.

Takster, eller taxameteret, vil således fortsat udgøre 67,5 procent af det samlede tilskud i aftalen, og den resterende del af uddannelsestilskuddet udgøres af et resultattilskud. 

Men parterne er enige om, at de har ramt den rigtige balance i modellen.

"Jeg synes, vi rammer en fin balance, for det skal jo heller ikke være sådan, at vi ikke belønner aktivitet," siger Sofie Carsten Nielsen (R). 

Resultater skal give bonus
En del af den nye finansieringsmodel er resultatbaseret.

De videregående uddannelsesinstitutioner får således i fremtiden tildelt midler for, hvor hurtige de studerende er til at færdiggøre deres uddannelser, og for hvordan beskæftigelsesgraden er efterfølgende.

Hvis de studerende i gennemsnit er færdige senest tre måneder efter den normerede studietid, får institutionen det fulde færdiggørelsesbeløb.

Derimod bortfalder midlerne fuldstændigt, såfremt de studerende i gennemsnit er over et år forsinkede i deres studietid.

Også beskæftigelse bliver i fremtiden målt og vejet.  

Således skal de studerende året efter, at de er færdige, have en beskæftigelse, som er mindst på højde med resten af befolkningen i den erhvervsaktive alder.

Hvis beskæftigelsen er over 25 procentpoint lavere, bortfalder også beløbet for beskæftigelse til institutionen helt.

Bredt forlig med torne
Det er resultatdelen, som der har været mest intern skepsis imod fra dele af forligskredsen under forhandlingerne.

"Der er også nogle ting, jeg synes, er skidt i den her aftale, og det handler om beskæftigelse," siger Enhedslistens Eva Flyvholm og tilføjer, "det er noget, vi vil arbejde på at få fjernet helt igen." 

Også Sofie Carsten Nielsen (R) er kritisk over for resultatdelen.

"Jeg havde hellere set et mål, som kun handlede om kvalitet, men nu handler det både om beskæftigelse og fremdrift og en masse andre ting," siger Sofie Carsten Nielsen.  

De midler, som handler om kvalitet, skal forhandles i forligskredsen i det nye år.

Ifølge aftaleteksten drejer beløbet sig om cirka 180 millioner, og det er aftalt, at midlerne skal fordeles efter politisk prioritering – ikke ansøgning.