Aftale: Sådan skal ghettoplanen finansieres

Der bliver taget omkring 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden over de næste otte år, og der ryger et trecifret millionbeløb fast hvert år fra statslige puljer. Og så måtte Kristian Jensen (V), Ole Birk Olesen (LA) og kompagni opgive at fjerne statens tilskud til nye almene boliger.

Det er resultater af den brede aftale, regeringen i dag landede med både DF, S, R og SF om at finansiere en samlet indsats mod parallelsamfund.

I den kommende tid skal partierne forhandle selve indholdet af indsatserne på plads i forskellige delaftaler.

Så i første omgang har politikerne altså blot fundet ud af, hvor pengene skal komme fra, og hvor mange der skal bruges til at bekæmpe parallelsamfund. Her er hovedpunkterne i aftalen:

Måtte droppe opgør med statsstøtte til almene boliger
Regeringen havde foreslået at fjerne statens tilskud til opførelse af nye almene boliger og bruge en del af de sparede penge på ghettoplanen, men det kom den ikke igennem med. Det betyder, at Landsbyggefonden – som groft sagt er lejernes penge, der går til almene boliger – fortsat skal nøjes med at finansiere 25 procent af den såkaldte ydelsesstøtte i stedet for 100 procent, som regeringen ønskede.

Det betyder også, at der kommer til at mangle nogle milliarder til ghettoplanen. Det løser partierne ved dels at gøre den samlede ghettoplan lidt mindre, end hvad regeringen havde lagt op til. Dels ved at hente penge fra puljer på beskæftigelses- og socialområdet (se detaljer længere nede).

Regeringen havde lagt op til at finansiere resten af ghettopakken med penge fra Landsbyggefonden, og det er aftalepartierne gået med til. Der bliver i alt taget omkring 10 milliarder kroner fra Landsbyggefonden.

Penge til fysiske forandringer af de udsatte boligområder
Når det gælder de fysiske forandringer af de udsatte boligområder, vil partierne bag aftalen bruge 10 milliarder kroner i årene 2019-2026. Disse penge kommer fra Landsbyggefonden.

Pengene skal gå til til renovering, infrastrukturindsatser, boligsociale indsatser og nedrivning i udsatte boligområder.

Udgifterne bliver fordelt sådan: 

• Cirka 5 milliarder kroner i 2021-2026 til renovering 
• Cirka 3 milliarder kroner i 2019-2026 til boligsociale indsatser. Heraf er 240 millioner kroner øremærket til huslejenedsættelser, mens 10 millioner kroner årligt er øremærket til en pulje til genhusning
• Cirka 1,1 milliarder kroner i 2021-2026 til infrastrukturindsatser, for eksempel vejarbejde
• Cirka 0,5 milliarder i 2019-2026 til nedrivning.

Og her kommer detaljerne:

Renovering
Der afsættes 830 millioner kroner årligt i 2021-2026 til at gennemføre renoverings- og forbedringsindsatser i de udsatte boligområder. Heraf målrettes 50 millioner kroner årligt til renovering med henblik på salg.

Boligsociale indsatser og infrastruktur
Rammen til infrastrukturindsatser fastsættes til 190 millioner kroner hvert år fra 2021 til 2024 og 185 millioner kroner fra 2025 til 2026.

Den eksisterende ramme til infrastrukturindsatser forhøjes i 2019 og 2020 med 35 millioner kroner årligt, så projekter i de udsatte områder kan sættes i gang hurtigere.

Rammen til boligsociale indsatser bliver på 380 millioner kroner hvert år i 2019-2026. Heraf kan op til 240 millioner kroner bruges til at nedsætte huslejen.

Nedrivning
Der afsættes 60 millioner kroner hvert år fra 2019 til 2026 til nedrivninger i udsatte boligområder.

Penge til ghettoindsats på undervisnings-, beskæftigelses-, børne- og socialområdet
Og så bliver der afsat et fast årligt beløb til øvrige indsatser mod parallelsamfund, for eksempel på dagtilbuds- og undervisningsområdet. Der skal bruges 230 millioner kroner om året, og hvis man tæller sammen frem til 2026, løber denne del af aftalen op i godt 2 milliarder kroner. 

Pengene skal komme fra disse puljer: 

1. Puljerne til jobrotation

Virksomheder, som for eksempel har brug for at ansætte en vikar, mens en medarbejder er i midlertidig uddannelse, har ret til kompensation fra kommunen for den ekstra udgift. Derfor har kommunerne hidtil kunnet søge penge fra staten til det formål. Nu vil partierne bag ghettoaftalen i stedet sørge for, at kommunerne får direkte betaling for hver enkelt jobrotation, de skal betale for. Samlet set mener partierne, at det vil give en lavere udgift end i dag, og de sparede penge skal gå til ghettoplanen. Hvis løsningen viser sig at blive dyrere end forventet, har partierne forpligtet sig til enten at finde en måde at få færre til at bruge jobrotationsordningen på eller finde ekstra finansiering til den.

2. Satspuljen

Aftaleparterne er også enige om at ville finde penge til ghettoindsatsen i de kommende forhandlinger om fordeling af satspuljen, som går til at udvikle indsatser for socialt udsatte. Konkret vil man ifølge SF gå efter at tage i omegnen af 100 millioner kroner årligt fra satspuljen til at indføre obligatorisk dagtilbud fra etårsalderen for børn, der bor i et udsat boligområde. Det vil betyde, at forældre kan blive tvunget til at sende deres barn i dagtilbud og til gengæld få pladsen gratis. Denne del af finansieringen afhænger af, at man kan få Alternativet med, for de er en del af satspuljekredsen.

3. Sikkerhedspuljen

Endelig bliver der taget midler fra Sikkerhedspuljen, som oprindelig er afsat til tryghedsskabende initiativer inden for politi, forsvar, terrorbekæmpelse og sikkerhed. Med midler fra Sikkerhedspuljen vil man nu oprette to nye puljer, som kommunerne kan søge. Den ene skal gå til byggeri og anlæg – for eksempel så man bedre kan fordele børn i dagtilbud. Den anden skal gå til service i forbindelse med ghettoinitiativer. 

Udgifterne år for år: 
Cirka 30 millioner kroner i 2018, 320 millioner kroner i 2019, 340 millioner kroner i 2020 og 230 millioner kroner i 2021 og frem.