Akademikerne: Drop skåltalerne 1. maj og kom i arbejdstøjet

Af Lars Qvistgaard
Formand for Akademikerne

Seks ugers ferie, løn under sygdom, arbejdsmarkedspensioner, sikre lønmodtagerrettigheder og mange andre goder. Når fagbevægelsen i dag fejrer sig selv, er der masser af grunde til at være stolt over vores godt 100-årige historie og erklære succes for den historiske målsætning om at skabe frihed og lige rettigheder for alle på arbejdsmarkedet.

Det vil dagen helt sikkert også blive brugt til overalt i landet. Efter sidste forårs overenskomstforhandlinger på det offentlige område, hvor medlemstallene skød i vejret, og der oplevedes et engagement og en opbakning fra befolkningen, som ikke er set mage i flere årtier, er selvtilliden i top.

Fire pejlemærker for fagbevægelsen i det 21. århundrede
Selvom ikke mindst Akademikernes medlemsorganisationer har fået deres andel i den store medlemsfremgang de seneste år, kan jeg ikke deltage i dagens festligholdelse uden et vist forbehold.

De materielle mål om en grundlæggende økonomisk tryghed er nået, men har vi været gode nok til at lade vores visioner for samfundet vokse i takt med udviklingen og de udfordringer, som vores medlemmer står over for i dag?

120 år efter Septemberforliget må vi spørge os selv, om ikke vi skal blive skarpere på, hvad det er for et samfund, som fagbevægelsen ønsker at være drivkraft i udviklingen af?

Fagbevægelsen i det 21. århundrede skal turde at følge med tiden. Vi skal kunne sætte udvikling før snævre egeninteresser. Vi skal insistere på, at vores politik i alle sammenhænge er baseret på den bedste tilgængelige viden om, hvad der virker og skaber forbedringer for danskernes livs- og karrieremuligheder. 

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Jeg foreslår fire nye pejlemærker for fagbevægelsen i det 21. århundrede.

En arbejdstid, der passer til et moderne liv
I Danmark går vi ikke sultne i seng, og kulstøvet og kemikalierne er langt fra hverdagen på de fleste danske arbejdspladser. Til gengæld har stressepidemien, fremmedgørelsen og det grænseløse arbejdsliv taget over.

Derfor handler fremtidens mål om at skabe et arbejdsmarked, hvor danskerne har kontrollen over eget arbejdsliv. Med det mener jeg, at vi hver især skal have bedre muligheder for at indrette arbejdsbelastningen, alt efter hvilken fase i vores arbejdsliv og i vores privatliv vi er i.

Det er ikke hugget i sten, at arbejdsugen skal indeholde lige mange timer på ethvert tidspunkt i arbejdslivet. Men det er bestemt heller ikke hensigtsmæssigt, at det er så vanskeligt for primært kvinder, der har valgt at skrue lidt ned for arbejdsbelastningen, når børnene er små, at komme op på fuld tid igen, når børnene er blevet ældre.

Derfor skal vi finde alternativer, der giver den enkelte følelsen af kontrol med eget (arbejds)liv, uden at det koster samfundet milliarder.

Frihed er ikke kun for lønmodtagere
Fagbevægelsens medlemmer er hele mennesker. Derfor skal fagbevægelsens løsningsmodeller også være løsninger for hele livet. Vi kan se, at kvinder sjældnere end mænd får en lederstilling, og at indvandrere og efterkommere er mindre i job. Dette skyldes ikke kun forhold på arbejdsmarkedet.

Der er mange faktorer, der spiller ind i denne skævhed. Ikke desto mindre er det udfordringer, som vi som fagbevægelse skal være med til at løse. Enhver barriere – social, økonomisk eller kulturel – som står i vejen for medlemmernes mulighed for at udvikle og udnytte deres fulde potentiale, skal vi arbejde på at nedbryde.

Fremtidens karriere i fokus
Freelancere, konsulentansættelser, platformsvirksomheder. Listen er lang over mulighederne for at være midlertidigt tilknyttet en eller flere arbejdsgivere i kortere eller længere tid. For nyuddannede i dag er et 40-års jubilæum på samme arbejdsplads hverken realistisk eller ønskeligt.

Jeg ser ingen grund til at begræde, at ansættelsesformerne udvikler sig. Mange ønsker den øgede frihed. Vores opgave i fagbevægelsen er ikke at presse flest mulige ind i en traditionel lønmodtageransættelse, fordi det er her, vi er stærkest. Vores rolle er at sørge for, at medlemmerne har pensionsdækning, løn under sygdom og et sundt arbejdsmiljø, uanset hvilken ansættelsesform der nu engang passer bedst til dem.