Ny læge-overenskomst får ros for tiltag mod social ulighed

Den ny overenskomst mellem Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) er et lille, men vigtigt skridt på vejen mod mindre ulighed i sundhed. 

Det vurderer professor i sundhedsøkonomi Jakob Kjellberg, som påpeger, at aftalen økonomisk set er markant mindre end den hidtil gældende overenskomstaftale fra 2018:

”Men når det er sagt, så synes jeg faktisk, at der er mange gode tiltag,” siger han.

Især roser han de initiativer, der skal bekæmpe den sociale ulighed i sundhed og gøre de praktiserende læger mere aktive i forhold til at opsøge ressourcesvage patientgrupper i stedet for blot at servicere de patienter, der kommer af sig selv.

”Aftalens passager om en øget indsats over for sårbare børn og psykiatriske bosteder er helt oplagte steder at sætte ind, hvis man vil bekæmpe den sociale ulighed. Og især bostederne har længe haft et kæmpe behov for et løft – også lægeligt,” siger Jakob Kjellberg.

Bo Libergren (V), chefforhandler og næstformand i RLTN, medgiver, at aftalen måske ikke rummer lige så store udlægninger som sidste overenskomst. Det skyldes især rekrutteringssituationen, siger han:

"Der er dele af landet, hvor der er regulær lægemangel. Derfor er det ikke tidspunktet til at lave endnu en udlægning a la KOL og diabetes, som vi gjorde i 2018. Men vi har lagt mange spor ud, og der er mange ting, der skal løses i løbet af overenskomstperioden. Så jeg mener, det er en relativt ambitiøs aftale."

"Et stort skridt"
Med aftalen skal de praktiserende læger tilbyde sundhedstjek til de cirka 25.000 personer over 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, der opholder sig på botilbud.

Formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, kalder tiltaget "et stort skridt mod mindre ulighed" og peger på, at mennesker med fysiske og psykiske handicap i gennemsnit lever cirka 15 år kortere end andre.

Den mand, som er 40 år, ryger for mange cigaretter og har for mange kilo på sidebenene, som måske er ved at oparbejde nogle livsstilssygdomme, og som aldrig kommer til lægen - ham fanger vi ikke med det her.

Bo Libergren (V)

En anden gruppe, som lægerne i fremtiden skal opsøge og indkalde til somatiske undersøgelser, er mennesker med alvorlig psykisk sygdom. Det er tiltrængt, siger generalsekretær i Bedre Psykiatri, Jane Alrø Sørensen:

"Det har vi efterspurgt længe. Det er et vigtigt skridt i retning af at lægge arm med overdødeligheden og med mange mennesker med psykisk sygdoms dårlige helbred," siger hun.

Jane Alrø Sørensen slår dog fast, at det ikke er nok, at lægerne får lavet en aftale om et sundhedstjek. Der skal også fokus på måden, sundhedsvæsenet møder borgere med psykiske lidelser:

"Mange mennesker med psykisk sygdom har oplevet, at de ikke bliver lyttet til og taget alvorligt, når de kommer og giver udtryk for symptomer. Så det er vigtigt, at de her tiltag ledsages af en opmærksomhed på, hvordan man kommunikerer," siger hun.

Formand for Region Hovedstadens Udsatteråd, Kira West, bakker også op om aftalens tiltag mod social ulighed:

"Det er rigtig godt, at de praktiserende læger skal række ud til de her grupper og få lavet en aftale. Og hvis de så ikke møder op, skal man prøve igen. Eller tage ud der, hvor de er - altså i højere grad være en udgående praktiserende læge," siger hun.

Udover alvorligt psykisk syge og mennesker på botilbud kunne hun ønske sig, at de praktiserende læger også fik til opgave at opsøge andre grupper af udsatte:

"Udover botilbud kunne man for eksempel have læger, der tog ud til natherberger eller væresteder," foreslår Kira West. 

Regioner: Psykisk syge er største opgave
For Danske Regioner har det været afgørende, at man fik taget hul på målrettede opsøgende tiltag i forhold til de grupper, der ikke af sig selv opsøger sundhedsvæsenet, siger Bo Libergren.

"Den største opgave i forhold til at være opsøgende er de psykisk syge. For så mange udsatte børn er der heldigvis heller ikke, der ikke kommer til børneundersøgelse. Og det samme gælder de udviklingshæmmede på bosteder. Det er ikke en kæmpeopgave, for vi ved, hvor de bor. Psykisk syge, der er ude i samfundet, er en opgave i en anden størrelsesorden."

Der er lagt nogle incitamenter ind, men der står ikke noget om "skal" i overenskomsten. Hvor stor betydning tror du, det her får i forhold til de patientgrupper, det drejer sig om?

"Jeg har da en klar forventning om, at de nye opgaver vil blive løftet. Normalt er vi ikke meget for at lave flere ydelser. Når vi alligevel har valgt at sætte ydelser på det her, er det et udtryk for, at vi gerne vil sikre os, at der sker noget, og vi vil også gerne kunne dokumentere det. Det kan vi, når der er en selvstændig registrering. Betyder det så, at psykisk syge pludselig ikke længere lever meget kortere? Det gør det jo ikke fra dag ét. Men jeg tror, det betyder noget, at retning og volumen går den rigtige vej."

Er der andre grupper, du kunne have ønsket dig også at få med i forhold til bekæmpelse af social ulighed?

"Der er helt sikkert andre grupper, som også er dårlige til at komme til lægen, men som er sværere at afgrænse. Den mand, som er 40 år, ryger for mange cigaretter og har for mange kilo på sidebenene, som måske er ved at oparbejde nogle livsstilssygdomme, og som aldrig kommer til lægen - ham fanger vi ikke med det her. Den gruppe kan også være relevant, men nu starter vi med nogle af dem, vi kan identificere, og som ikke er en uoverskuelig stor opgave."