Ali Aminali: Sådan kan Søren Pape slå Ellemann af pinden og udfordre Mette Frederiksen

“Danmark skal gives videre i ordentlig stand”. Sådan står der på Konservatives hjemmeside. Og lige netop det er noget, som vil kunne appellere til størstedelen af vælgerne.

Prøv at forestille dig, hvis Søren Pape Poulsen og hans parti fortalte danskerne, at nu var tiden kommet til at fikse psykiatrien, folkeskolen, uddannelsessystemet, jobcentrene, klimaet og have en mere “fokuseret” udlændingepolitik. Ja, prøv at forestille dig, hvis Søren Pape Poulsen stod som statsministerkandidat og sagde, at nu skulle der endelig investeres i psykiatrien, tages et opgør med de unges dårlige trivsel og hjælpe de svageste i samfundet samtidig med, at man kæmper for skattelettelser og bedre vilkår for mellemstore virksomheder.

Hvorfor? Jo, fordi vi skylder den næste generation at overlevere et sundhed- og uddannelsessystem til dem, som faktisk virker. Fordi vi skylder vores børn en god opvækst i et folkeskole- og uddannelsessystem, som ikke taber dem eller presser dem. Ikke fordi det populært at tale om, men fordi det er konservativ DNA at værne om og investere i fremtiden.

Det mest interessante er her, at det ikke vil være så svært for Søren Pape, fordi han er socialkonservativ. Det, som det så kræver, er, at Konservative skifter lidt ud i det, som de har i “vinduet” i deres butik. Mon ikke det kan lade sig gøre?

Der er noget specifikt konservativt i at pointere, at fællesskabet ikke udelukkende er økonomisk betinget. Det vil jeg i hvert fald mene. Mit ærinde er ikke at modsige det vigtige i at kæmpe for en lavere skat, bedre vilkår for virksomheder eller nogle af de andre politiske varer, som Søren Pape Poulsen har på hylderne.

Alt i alt kan man godt på sin vis sige, at den konservative formand har alle de rette værktøjer til at overtage den borgerlige trone

Aminali

Tiden er imidlertid kommet til at minde danskerne om, at sammenhængskraften og landets fremtid er sikret bedst, hvis vi danskere ved, hvilke skuldre vi står på, hvad vi er dannet af og hvorfor det vigtigt, at værne om familien. Nemlig en fremtid, hvor folkeskolen står stærkt, hvor det frie gymnasievalg værnes om, og hvor dannelsen af vores unge sikres, så den identitetspolitiske woke-bevægelse ikke splitter landet mere, end den allerede har gjort. 

Det samme gælder den stramme udlændingepolitik, som kan mærkes, når mennesker, der vil Danmark, risikerer at blive sendt ud af landet. Det har selv Konservatives folketingsmedlem og “hårdline” Marcus Knuth lagt mærke til. Her vil partiet kunne stå stærkt ved at sige, at de vil arbejde for en mere fokuseret udlændingepolitik, hvor de, der vil og kan, ikke skal tabes.

Så ja, der er på sin vis en formular, hvis Søren Pape vil være en stærk statsministerkandidat. Ovenstående vil sammen med resten af det, Konservative har arbejdet for, kunne give Mette Frederiksen en fair kamp til stregen. Man skal nemlig ikke glemme, at de i folketingssalen har bevist, at de er stemmer, der arbejder.

Alt i alt kan man godt på sin vis sige, at den konservative formand har alle de rette værktøjer til at overtage den borgerlige trone og kæmpe om hele kongeriget. Generationskontrakten er især et stærkt kort, som er svært at udfordre.

Men først og fremmest skylder Søren Pape at melde klart ud. Vil han eller vil han ikke stå frem og tage ansvaret på sig? Og Jakob Ellemann-Jensen? Ja, han er ikke ude af gamet endnu. Med deres nye boligudspil har Venstre vist, at de kan være visionære. Og så længe Pape ikke tager en beslutning, vil Ellemanns position blive stærkere og stærkere.