Kommentar af 
Ali Aminali

Ali Aminali: Sådan kan Søren Pape slå Ellemann af pinden og udfordre Mette Frederiksen

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har alle de rette værktøjer til at overtage den borgerlige trone og møde Mette Frederiksen i kampen om kongeriget. Spørgsmålet er, om han tør, skriver Ali Aminali.

Søren Pape har mandag morgen meddelt, at han klokken 10.30 vil holde et pressemøde. Om han endelig melder sig på banen som officiel statsministerkandidat, får vi at se, skriver Ali Aminali.
Søren Pape har mandag morgen meddelt, at han klokken 10.30 vil holde et pressemøde. Om han endelig melder sig på banen som officiel statsministerkandidat, får vi at se, skriver Ali Aminali. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Kommentaren blev første gang bragt, kort før Søren Pape Poulsen meldte sig som statsministerkandidat.

-----

Et valg nærmer sig og meningsmålingerne viser, at den borgerlige blok er i fremgang. Selvom vi endnu ikke ved, hvornår valget kommer, så vi bevidste om, at vi snart skal sætte vores kryds på stemmesedlen.

Hvis man nu er borgerlig, så er der et større spørgsmål i vente, end man normal er vant til. Det spørgsmål er, hvem der egentlig er de borgerliges partiers statsministerkandidat?

Her vil det naturlige svar være Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Eller rettere sagt: Venstres formand. Det er i hvert fald der, vi er vant til at kigge hen, når udfordreren til den socialdemokratiske kandidat skal findes. Men denne gang det ikke sådan. Nej - denne gang står der endnu en kandidat bag det blå gardin og kigger ud. 

Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har mandag morgen meddelt, at han klokken 10.30 vil holde et pressemøde, og at han har noget, han "gerne vil fortælle hele Danmark". Om han endelig melder sig på banen som officiel statsministerkandidat, får vi at se. 

Pape skylder nemlig at fortælle danskerne – herunder de borgerlige vælgere – om han gerne vil være deres statsminister. Alt peger i hvert fald på, at det er ham, som de fleste vælgere helst ser på posten, hvis de skulle stemme på en blå statsministerkandidat. 

Den tænksomme, tilbageholdende position kan hurtigt gå fra at være positiv til negativ. Der skal nemlig ikke meget til, før vælgerne føler, at Pape måske ikke har modet til at udfordre Mette Frederiksen

Ali Aminali

En YouGov-måling lavet for B.T. viser, at 70 procent af de adspurgte vælgere foretrækker den konservative formand, hvis de skal vælge mellem ham og Jakob Ellemann-Jensen. Og hvis du nu tænker: “Argh Ali, det er jo bare en meningsmåling”, vil jeg gerne bede dig om at søge på ordene "Søren Pape" og "troværdighed" på Google. 

Det skal siges, at jeg godt kan forstå forsigtigheden bag hans beslutning, om ikke bare at flå det blå gardin til side og melde sig som statsministerkandidat. Søren Pape er en yderst betænksom partileder, som ikke tager drastiske beslutninger.

Men den tænksomme, tilbageholdende position kan hurtigt gå fra at være positiv til negativ. Der skal nemlig ikke meget til, før vælgerne føler, at Pape måske ikke har modet til at udfordre Mette Frederiksen.

Mange danskere har siden Papes tid som justitsminister set ham som en leder, der godt kan tage hårde beslutninger og fylde statslederrollen ud. Men hvis Søren Pape vil være udfordrende, så skal han melde sig på banen snarest muligt. Gerne på dagens pressemøde og senest på sommergruppemødet i morgen, som politisk kommentator Joachim B. Olsen også har påpeget. 

Hvis vi så alligevel forestiller os, at Søren Pape faktisk kunne blive den stærkeste statsministerkandidat på den borgelige side, hvad skulle der så til – udover det de allerede har på menuen – for, at han kan sætte sig på den borgerlige trone? Og efterfølgende muligvis hele kongeriget? 

Læs også

“Danmark skal gives videre i ordentlig stand”. Sådan står der på Konservatives hjemmeside. Og lige netop det er noget, som vil kunne appellere til størstedelen af vælgerne.

Prøv at forestille dig, hvis Søren Pape Poulsen og hans parti fortalte danskerne, at nu var tiden kommet til at fikse psykiatrien, folkeskolen, uddannelsessystemet, jobcentrene, klimaet og have en mere “fokuseret” udlændingepolitik. Ja, prøv at forestille dig, hvis Søren Pape Poulsen stod som statsministerkandidat og sagde, at nu skulle der endelig investeres i psykiatrien, tages et opgør med de unges dårlige trivsel og hjælpe de svageste i samfundet samtidig med, at man kæmper for skattelettelser og bedre vilkår for mellemstore virksomheder.

Hvorfor? Jo, fordi vi skylder den næste generation at overlevere et sundhed- og uddannelsessystem til dem, som faktisk virker. Fordi vi skylder vores børn en god opvækst i et folkeskole- og uddannelsessystem, som ikke taber dem eller presser dem. Ikke fordi det populært at tale om, men fordi det er konservativ DNA at værne om og investere i fremtiden.

Det mest interessante er her, at det ikke vil være så svært for Søren Pape, fordi han er socialkonservativ. Det, som det så kræver, er, at Konservative skifter lidt ud i det, som de har i “vinduet” i deres butik. Mon ikke det kan lade sig gøre?

Der er noget specifikt konservativt i at pointere, at fællesskabet ikke udelukkende er økonomisk betinget. Det vil jeg i hvert fald mene. Mit ærinde er ikke at modsige det vigtige i at kæmpe for en lavere skat, bedre vilkår for virksomheder eller nogle af de andre politiske varer, som Søren Pape Poulsen har på hylderne.

Alt i alt kan man godt på sin vis sige, at den konservative formand har alle de rette værktøjer til at overtage den borgerlige trone

Aminali

Tiden er imidlertid kommet til at minde danskerne om, at sammenhængskraften og landets fremtid er sikret bedst, hvis vi danskere ved, hvilke skuldre vi står på, hvad vi er dannet af og hvorfor det vigtigt, at værne om familien. Nemlig en fremtid, hvor folkeskolen står stærkt, hvor det frie gymnasievalg værnes om, og hvor dannelsen af vores unge sikres, så den identitetspolitiske woke-bevægelse ikke splitter landet mere, end den allerede har gjort. 

Det samme gælder den stramme udlændingepolitik, som kan mærkes, når mennesker, der vil Danmark, risikerer at blive sendt ud af landet. Det har selv Konservatives folketingsmedlem og “hårdline” Marcus Knuth lagt mærke til. Her vil partiet kunne stå stærkt ved at sige, at de vil arbejde for en mere fokuseret udlændingepolitik, hvor de, der vil og kan, ikke skal tabes.

Så ja, der er på sin vis en formular, hvis Søren Pape vil være en stærk statsministerkandidat. Ovenstående vil sammen med resten af det, Konservative har arbejdet for, kunne give Mette Frederiksen en fair kamp til stregen. Man skal nemlig ikke glemme, at de i folketingssalen har bevist, at de er stemmer, der arbejder.

Alt i alt kan man godt på sin vis sige, at den konservative formand har alle de rette værktøjer til at overtage den borgerlige trone og kæmpe om hele kongeriget. Generationskontrakten er især et stærkt kort, som er svært at udfordre.

Men først og fremmest skylder Søren Pape at melde klart ud. Vil han eller vil han ikke stå frem og tage ansvaret på sig? Og Jakob Ellemann-Jensen? Ja, han er ikke ude af gamet endnu. Med deres nye boligudspil har Venstre vist, at de kan være visionære. Og så længe Pape ikke tager en beslutning, vil Ellemanns position blive stærkere og stærkere.

Omtalte personer

Søren Pape Poulsen

Partiformand (K) & MF, fhv. justitsminister og borgmester, Viborg
kontorassistent-lære ved Grundfos, lærerstudier (Ribe Statsseminarium 1993-94), speditør (Grundfos 1992)

Jakob Ellemann-Jensen

Partiformand, MF (V)
cand.merc.jur. (CBS 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i Afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion