Alle medarbejdere i regionerne får ret til fuld tid

Historisk mange er beskæftigede i Danmark, hvilket giver høj konkurrence i kampen om medarbejdere. Det er et stigende problem i sundhedssektoren, hvor der mangler arbejdskraft. Derfor melder Danske Regioner nu, at alle deres medarbejdere får retten til at gå på fuld tid.
Alle plejemedarbejderne i regionerne fik givet retten til at gå på fuld tid i 2020. Nu vælger Danske Regioner at sende et "klart signal" til de resterende deltidsansatte i sundhedssektoren.
"I dag er omkring 32 procent af alle medarbejdere i regionerne ansat på deltid. Og med denne ret ønsker vi at sende et klart signal til alle om, at hvis I vil ansættes på fuld tid eller måske bare i første omgang gå nogle timer op i tid, så skal I ikke høre nogen forbehold fra os som arbejdsgivere," siger formanden for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, Heino Knudsen, ifølge en pressemeddelelse.
Indsigt
- Mens Løkke bejlede til de blå, lagde Pia Olsen Dyhr en plan
- Dragsted fik baglandet med sig, men vejen er fyldt med landminer
- Socialdemokratiet "mistede" kontakten med danskernes hverdag. I Horsens fandt partiet opskriften på at vinde den tilbage
- En t-shirt viste, at almen dannelse er en mangelvare. Her er ugens debat
- Dragsted brugte Messerschmidt som fugleskræmsel



















































