Alt du skal vide om EU’s store agenturdyst

AFGØRELSENS TIME: Mandag vil det stå klart, om København kommer til at huse EU’s Lægemiddelagentur, EMA. Få overblikket over processen her.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, skal se sig om efter et nyt hjem, når det inden 29. marts 2019 skal flytte fra London.
Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, skal se sig om efter et nyt hjem, når det inden 29. marts 2019 skal flytte fra London.Foto: /ritzau/AP/
Rikke Albrechtsen

Hvad er det, der sker?
Europaministre fra hele EU, med undtagelsen af Storbritannien, mødes i Bruxelles mandag eftermiddag for at afgøre, hvor de to EU-agenturer, som lige nu ligger i London, skal bo, når briterne efter 29. marts 2019 ikke længere er medlem af EU.

Det gælder Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) og Den Europæiske Bankmyndighed (EBA).

Den danske regering har budt ind på at komme til at huse Lægemiddelagenturet.

Hvad er det nu lige, EMA og EBA er?
EMA godkender medicin, der kan sælges til de 500 millioner EU-borgere og foretager kontrol af de lægemidler, som allerede er på markedet. Agenturet har eksisteret siden 1995. Der er små 900 ansatte.

EBA er EU’s Bankmyndighed. Den blev oprettet i 2011 i kølvandet på finanskrisen og har det overordnede ansvar for at holde øje med de europæiske banker, herunder at sørge for, at nationale bankmyndigheder taler sammen på tværs af grænser. Det er også den, der med jævne mellemrum udfører stresstests af bankerne for at afgøre, om de er sunde. EBA er noget mindre end EMA med omkring 160 ansatte.

Hvem har meldt sig til agenturkampen?
Det er nærmest lettere at sige, hvem der ikke har meldt sig. I hvert fald når det kommer til Lægemiddelagenturet. 19 lande har budt ind på EMA. Fredag trak Malta dog sit kandidatur, så nu er der 18 tilbage.

Der er otte kandidater til EU’s Bankmyndighed. Et land kan ikke vinde begge agenturer. Der bliver stemt om EMA først. Så hvis vinderlandet her også har lagt billet ind på EBA, ryger deres kandidatur.

Hvordan foregår det?
Begge agenturer bliver fordelt ved afstemning afholdt via det, der populært kaldes Melodi Grand Prix-modellen. Den går ud på, at landene hver har seks point, som de skal fordele til tre lande, der får henholdsvis tre, to og et point.

Får et land tre point fra 14 lande, har vi en vinder. Det forventes dog ikke at ske. Særligt ikke, fordi landene gerne må stemme på sig selv. De tre lande med det højeste antal point går videre til anden runde. Her har landene kun et point at give. Også her vil opbakning fra 14 lande betyde sejr.

Sker det ikke, vil de to bedst placerede gå videre til en tredje runde. Den, der får flest stemmer her, bliver kåret som vinder. Står de lige, vil det siddende EU-formandskab trække lod. Afstemningen er hemmelig, og kun den endelige vinder vil blive meldt officielt ud.

Har vi en chance?
Skal vi tro bookmakerne, så nej. Britiske Ladbrokes havde søndag aften Bratislava som favorit med Milano og Amsterdam som nummer to og tre. København lå på en delt sjetteplads sammen med Stockholm.

Det danske bud bliver dog altid nævnt blandt den håndfuld af lande, der burde stå sig bedst i konkurrencen. Vi lever godt op til de formelle krav (se boks), EU-landene har sat. Den danske regering har gjort en masse benarbejde for at få skabt opmærksomhed om det danske bud. Men fordi afstemningen er hemmelig, er det umuligt at vide, om de, der har lovet deres støtte, vil holde deres ord.

Samtidig er selve processen så uforudsigelig og uigennemskuelig, at ikke engang de byer, der tippes til at stå sig bedst, føler sig sikre på at nå til anden runde.

Hvem er vores venner?
Vi ved i hvert fald, hvem vi ikke kan være sikre på. Og det er svenskerne. Danskerne har forsøgt at få svenskerne til at love, at de ville stemme på os i anden runde, hvis kun én af os gik videre. Men det har de ikke ønsket.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener sig til gengæld rimelig sikker på at have støtte fra de baltiske lande, sagde han, efter at have mødt dem til et topmøde i fredags. Men derfra er der langt op til de 14 lande, som er udslagsgivende.

Hvorfor vil Danmark gerne have EMA?
Lægemiddelagenturet er prestigefyldt i sig selv, og så leverer det 900 arbejdspladser, de fleste til højtbetalte vidensarbejdere. Det forventes også at kunne give et boost til den danske lægemiddel- og forskningssektor. Dertil kommer en betydelig mødeaktivitet, der i gennemsnit medfører 36.000 hotelovernatninger fra tilrejsende eksperter, myndigheder og repræsentanter for lægemiddelindustrien.

Er vi sikre på, at det er en god forretning?
Det korte svar er nej. Ifølge professor Ellen Vos fra Universitetet i Maastricht, der er ekspert i EU-agenturer, er det aldrig bevist, at det skulle være rentabelt økonomisk at få et EU-agentur.

Det lidt længere svar er, at vi ikke rigtigt ved det. Den almene forståelse er, at de 900 ansatte hos EMA og eventuelle børn og ægtefæller i sig selv vil være en gevinst, fordi de vil være med til at stimulere økonomien.

Men der skal immervæk bruges mange penge for at dække de anslåede 1,2 milliarder kroner, som de 20 års gratis husleje i Copenhagen Towers vil koste, som regeringen blandt andet har lovet i sit bud på agenturet.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at det er attraktivt i forhold til at tiltrække medicinalindustrien, fordi mange firmaer gerne vil befinde sig tæt på dem, der regulerer dem. 

Hvad sker der, når der er fundet en vinder?
Så skal der flyttes. Hvad gælder EMA, så har direktør, Guido Rasi, gjort klart, at de inden for 24 timer vil være klar til at stå på stedet, hvor agenturet skal ligge fremover, for at påbegynde den komplicerede flytning.

Det står dog helt klart, at de har ekstremt travlt.

De europæiske medicinalfirmaers paraplyorganisation, EFPIA, har for nylige advaret om, at de slet ikke tror, at det er muligt at nå at blive helt klar, før briterne forsvinder ud af Unionen med udgangen af 29. marts 2019.

Dokumentation

Disse seks kriterier har EU-landene sat op for agenturets nye vært

1) Agenturet skal være kørende fra det øjeblik, briterne er ude af døren.
Det indebærer, at der er en fungerende bygning, der kan huse de ansatte.

2) Det skal være til at komme til
Byen skal være velforbundet med en lufthavn med hyppige afgange til øvrige EU-hovedstæder, der kan kapere den høje volumen af besøgene til agenturet.

3) Der skal være adgang til international skolegang
De EU-ansattes børn skal kunne fortsætte deres uddannelse i det europæiske skolesystem.

4) Der skal være adgang til et solidt velfærdssystem
Ansatte og deres børn og ægtefæller skal have adgang til et fungerende sundhedsvæsen, socialt sikkerhedsnet og til et velfungerende arbejdsmarked.

5) Kontinuiteten skal sikres
Flytningen skal kunne udføres på en måde, som sikrer kontinuiteten i agenturernes virke. Det gælder både i forhold til, at de skal forblive operationelle, men også at der skal være et fagligt miljø at rekruttere i, hvis nogle nuværende ansatte ikke har lyst til at forlade London.

6) Geografisk spredning
Der er en målsætning om, at EU’s agenturer skal spredes grundigt ud i Unionen.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00