I et interview med brancheorganisationens hjemmeside siger det nye bestyrelsesmedlem om sin tilgang til arbejdet:
”Først og fremmest glæder jeg mig til at sidde med ved bordet sammen med nogle af de dygtigste og mest erfarne i den danske medieindustri. Jeg vil gå ydmygt til opgaven og finde ud af, hvor jeg kan bidrage i bestyrelsen og ikke mindst, hvor medlemmerne har brug for hjælp.”
Christoph Nørgaard er uddannet m.sc. i international business fra Aarhus Universitet. Han er årgang 1974, født i Herning. Han overtog posten som chef for Altinget-koncernen sidste sommer fra Per Mikael Jensen, der ligeledes sad i Danske Mediers bestyrelse.
Christoph Nørgaard har fra tidligere stor erfaring med det, han kalder ”et konkurrencetungt marked”. Direktøren for Altinget i Danmark og Sverige samt Mandag Morgen har da også en baggrund inden for teleindustrien, hvor han i 12 år har siddet i ledende stillinger i både Telia Danmark og TDC.
Når Christoph Nørgaard ser på mediebranchen i Danmark anno 2020, ser han derfor også en kampplads for opmærksomhed.
”Vi kæmper om læsernes tid og annoncørernes gunst. Og det er ikke kun mod hinanden, men i lige så høj grad mod større spillere som Netflix og Apple, vi kæmper. Tiden før smartphones og tablets, hvor de klassiske medier blot skulle publiceres for at ramme læserne, er væk for længst. I dag er aktiveringsdelen fuldstændig forandret, samtidig med vi skal udfylde en for samfundet utrolig vigtig publicistisk opgave som sikrer den demokratiske sammenhængskraft”, tilføjer han.
Adm. direktør Jesper Rosener fra Jysk-Fynske Medier blev i øvrigt genvalgt som formand for Danske Medier, der er de private mediers talerør overfor regeringen, Folketinget og EU i spørgsmål om medieansvar, offentlighedslov, ophavsret, techgiganter, statslige medier, demokratistøtte mv.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt
- Glem svin og drikkevand. Her er de tre vigtigste opgaver for en ny regering
- Blev toppolitiker på afbud. Nu står han klar til at udfordre ny regering om kommunernes finanslov
- Man kan grine af Mælkemanden og Borgernes Parti. Men et andet parti kan have langt mere ubehagelige forbindelser
- I Bruxelles er han grøn foregangsmand. Men når han lander i København, er han landbrugets boksepude
- Borgernes Partis barnagtige kollaps afslører en større sandhed om fløjpartierne








































