Altinget fortsætter sin vækst ved egen kraft

Selv om hverdagen som bekendt er den bedste, er mærkedage nu heller ikke at foragte. I politik er der så at sige to nytår, det officielle med nytårstaler og det hele, og så det mere reelle netop nu, hvor folketingsåret har vedtaget de sidste love og fået indgået de sidste forlig i et som altid hæsblæsende tempo.

For os på Altinget og omegn er det også en slags nytår, fordi vi slutter et regnskabsår 30. juni. Hvordan er det så gået os i en for medieverdenen så omskiftelig tid?

Virksomheden består af fire driftsselskaber, Altinget.dk, Altinget.se, Mandag Morgen og Grønbechs Hotel i folkemødebyen Allinge.

Vi udgiver uvildig journalistik om politik, samfund og kultur. Hovedsageligt digitalt, vi er og bliver en digital virksomhed, men vi udgiver også ugebrev og månedsmagasin på tryk til en stigende læserskare, der kan lide kvalitetsfølelsen af at læse vedkommende journalistik på papir.

Vi er en snart 20 år gammel skandinavisk, familieejet virksomhed, der investerer i vækst med den lange horisont for øje. Med europæisk vidde i sigte.

Vi har vundet en række journalist-  og publicistpriser, senest den fornemme Berlingske journalistpris tidligere i år, og skulle der virkelig være grund til betænke os med mere, kunne det blive et skulderklap for vores vilje til at søge vækst frem for profit. 

Omsætningsvækst kommer samfundet til gode i form af stigende skattebidrag fra de nye stillinger, vi kan glæde fremtidige kolleger med. Væksten gavner isoleret set ikke ejeren (mig), når virksomheden ikke skal sælges, hvad den ikke skal, for vi har mod på meget mere i årene fremover.

Igen i år er vores vækst så stor - igen med tocifret procentvis fremgang - at vi faktisk gør os fortjent til det omtalte skulderklap for mod til vækst. For fjerde år i træk står moderskibet, Altinget.dk startet januar 2000, til at modtage dagbladet Børsens såkaldte Gazelle-pris for at vokse hurtigt og vedvarende samtidig med at give overskud.

Koncernmæssigt kommer vi ud af året med et lille, samlet overskud, så vi kan tage fat på at gå mod en positiv egenkapital. Jeg hverken kan eller vil, traditionen tro, udtage udbytte - midlerne bliver i de danske og det svenske selskab.

Selv om kapital har bedst af at blive i og skabe organisk vækst i de europæiske virksomheder, der har tjent den, er det fornuftigt nok af hensyn til alles gode humør og nattesøvn at have bare lidt på kistebunden i form af egenkapital. Konjunkturerne eller konkurrencen kunne jo sætte ind mod selv den bedste digitale virksomhed.

Et par ord om de enkelte virksomhedsdele:

Altinget.dk er flagskibet, der igen i år har haft markant fremgang i form af både læsertal, publicistisk betydning og citater i andre medier samt annonceomsætning. For ikke at glemme de henved 200.000 daglige nyhedsbreve. Vi er ikke bare ubestridt mandskabsmæssigt Danmarks største politiske medie - den årlige brugerundersøgelse bekræfter læsernes oplevelse af os som troværdige og pålidelige fra et uvildigt, neutralt ståsted - hverken med blå eller røde undertoner. Der er sjovt nok fortsat lige få, der anser den redaktionelle linje for blå som for rød. Langt de fleste kan simpelthen ikke få øje på bias. Det er jeg stolt over, sådan skal det være, og sådan vil det vedblivende være med chefredaktionen - nu bestående af Jakob Nielsen og Lisbeth Knudsen.

Altinget.se er vores første internationale kloning af det eget udviklede koncept med nicheportaler til særlige målgrupper mod abonnementsbetaling. Det har gennem nu fire år været én lang investeringshistorie, læs: Underskudsforretning. Enhver iværksætter véd, at det fjerde investeringsår på en måde er det ondeste, dét år, hvor det gør ekstra ondt, og hvor fårene skilles fra bukkene. Kan du stå distancen?

Hér hjælper det, at vores underskud i år bliver langt mindre end årene forud, og at vi næste år forventer plus. Og at vi fornyligt - som et af de ganske få svenske medier - er indrømmet fast kontor i selve riksdagen, hvilket vi er taknemmelige for og anser for en anerkendelse fra officielt hold. Stort set hele det offentlige Sverige, partierne og de store interessenter abonnenter på Altinget.se, som i øvrigt også er det eneste medie i Sverige, Europa-Parlamentet har anerkendt til at kunne søge projektstøtte uden redaktionel indblanding. Noget vi netop har modtaget frem mod det vigtige Europa-valg i maj 2019.

Sagen er simpelthen den, at konceptet virker, også i konsensus-landet over Sundet, der ikke er kendt for samme grad af politisk debatlyst som her til lands, og som jo ellers er grundlaget for Altingets forretningsidé. Det skal så nok komme op til og efter riksdagsvalget i september. Holdningerne polariseres i takt med bl.a. indvandring.

Men det svenske læsertal stiger, fordi nye abonnenter kommer til, og langt de fleste af de gamle bliver. Dertil kommer, at vores klassiske og velanskrevne netværksgrupper også gør sig godt i Sverige. Vi er kommet for at blive i det store naboland beboet af pæne mennesker, der hellere tier end takker nej.

Mandag Morgen er et medie for sig. For godt til at gå ned. Faktisk viser vores interne brugerundersøgelser, at brandet Mandag Morgen lige med en centimeter slår Altinget.dk som det allermest troværdige medie. Mandag Morgen - grundlagt af Erik Rasmussen i 1989 - er kendt bredt i samfundet for grundighed, uvildighed og fremsynethed. Læsertal, oplag og annonceomsætning er også voksende i vores nye ejerhænder takket være bl.a. dygtige salgs- og annoncefolk, så det giver forsigtigt håb om, at vi næste år kan vende et alt for langvarigt underskud til et plus. Det skal også ske ved en mere kommerciel drift af det tilhørende konsulenthus, kendt som Tænketanken Mandag Morgen. Ligesom mediet Mandag Morgen fremover både skal være digital i nichen som noget nyt og analog i bredden som hidtil. Men efter i år må vi flytte et millionbeløb af Altingets overskud over til Mandag Morgen.

Endelig er der .... skal vi sige "det sjove". Det ufornuftige. Eller bare det, man ikke kunne lade være med. Lige i Dronningens ånd, som hun opfordrede os alle til at gøre noget unyttigt i sin seneste nytårstale. Nemlig Grønbechs Hotel i folkemødebyen Allinge. Vi havde et forrygende folkemøde 2018, der dog ikke kan forhindre, at også dette selskab igen kommer ud med et mindre underskud. Udsigten for næste år er bedre, takket være vores eget brug af hotellet til de mange netværksdøgn på Bornholm fra Altinget.dk og Mandag Morgen. Mange er kommet til at holde virkeligt af Grønbechs Hotel. Sådan som vi selv har det. Et hotel har vi alle kun til låns, og vi må passe på det.

Medieforliget blev desvære ikke bredt, som vi håbede på, og det skal først træde i kraft på det private område i 2020 - længe efter et valg kan have udløst et nyt flertal. Så vi kan ikke lægge budget efter det. Eller på grundlag af forliget isoleret binde os til nye, varige arbejdspladser med tilhørende skatterindtægter retur.

For at gøre det klart: Bedst for os var det, at:

1) De amerikanske tech-giganter på det europæiske marked betalte (mindst) samme selskabsskatteprocent som os hjemmemarkedsvirksomheder og var omfattet af (mindst) samme mængde regulering. I dag er det lige omvendt. Grotesk.

2) Der ikke fandtes statslige konkurrenter, der skævvrider medieområdet. I dag kan statens medier "på automatiske", langtidssikrede indtægter udgive det, de private så må opgive at tage penge for.

3) Der herefter ikke var brug for kompenserede mediestøtte til den private branche.

Men sådan går det jo ikke, i hvert fald ikke de nærmeste årtier. Derfor er medieforliget  i Danmark acceptabelt for os; mere et skridt frem end tilbage. Især fordi vi hen ad vejen får digital nulmoms, som vi har talt for i snart 20 år. Dog først om halvandet år, hvilket er længe at vente. Tænk hvor meget den globale medieverden når at revolutionere sig i den lange tid.

I Sverige er de lovmæssigt bagud - modsat Norge - på medieområdet, og vi føler os skidt behandlet af myndighederne, der først stiller os mediestøtte i udsigt, mod at vi laver om på konceptet, for derefter at vende os ryggen. Selv om vi laver lige præcis dét, politikerne gerne vil have: Demokratioplysning. Den etablerede svenske medieindustri, vores konkurrenter, er endda sluppet afsted med at holde digitale nichemedier som vores fra statsstøttefadet ved den forestående omlægning af den svenske mediestøtte. Så hellere give pengene til købstædernes små aviser, der ofte ejes af de store koncerner.

Jeg tænker bare: Vi må væbne os med tålmodighed i Sverige, som vi gjorde det i Danmark. Politik tager tid, og de etablerede konkurrenter er gennem de lobbyorganisationer, de dominerer, gode til at trække tiden ud, så lovrevisioner sker langt senere, end de burde. Så de kan holde konkurrenter ude. Det er uskønt. Vi tager vores forhåndsregler og er tålmodige og ydmyge. Og de gør regning uden vært. For vi er som sagt gået i land for at blive. Og i den sidste ende bliver lovgivningen nødt til at tage hensyn til os, præcis som det skete i Danmark i 2014 og nu i 2018.

Det er herligt sådan at få lov til at virke og vokse for noget, man tror på. Og som oven i købet på en god dag giver lidt mere opbakning til demokratiet og får samfundet til at gro og udvikle sig lidt hurtigere end ellers.

Tak til abonnenter, annoncører, kilder, hotelgæster, folkemødearrangører, ledelse og medarbejdere for et nyt vækstår, der giver mod på endnu mere i fremtiden. 2018/19 vil byde på nye nicheportaler og andre tiltag fra os, bl.a. rettet mod danske teenagere, der snart står med ansvaret i deres hænder for en fortsat demokratisk styreform. Tag godt imod alt ved det gamle og alt det nye.