Altinget fortsætter sin vækst ved egen kraft

OM OS: Altingets stifter og ejer gør status efter endnu et vækstår for egen kraft i virksomheden, der udover Altinget.dk tæller en svensk kloning, Mandag Morgen og et hotel i folkemødebyen.

Selv om hverdagen som bekendt er den bedste, er mærkedage nu heller ikke at foragte. I politik er der så at sige to nytår, det officielle med nytårstaler og det hele, og så det mere reelle netop nu, hvor folketingsåret har vedtaget de sidste love og fået indgået de sidste forlig i et som altid hæsblæsende tempo.

For os på Altinget og omegn er det også en slags nytår, fordi vi slutter et regnskabsår 30. juni. Hvordan er det så gået os i en for medieverdenen så omskiftelig tid?

Virksomheden består af fire driftsselskaber, Altinget.dk, Altinget.se, Mandag Morgen og Grønbechs Hotel i folkemødebyen Allinge.

Vi udgiver uvildig journalistik om politik, samfund og kultur. Hovedsageligt digitalt, vi er og bliver en digital virksomhed, men vi udgiver også ugebrev og månedsmagasin på tryk til en stigende læserskare, der kan lide kvalitetsfølelsen af at læse vedkommende journalistik på papir.

Vi er en snart 20 år gammel skandinavisk, familieejet virksomhed, der investerer i vækst med den lange horisont for øje. Med europæisk vidde i sigte.

Vi har vundet en række journalist-  og publicistpriser, senest den fornemme Berlingske journalistpris tidligere i år, og skulle der virkelig være grund til betænke os med mere, kunne det blive et skulderklap for vores vilje til at søge vækst frem for profit. 

Omsætningsvækst kommer samfundet til gode i form af stigende skattebidrag fra de nye stillinger, vi kan glæde fremtidige kolleger med. Væksten gavner isoleret set ikke ejeren (mig), når virksomheden ikke skal sælges, hvad den ikke skal, for vi har mod på meget mere i årene fremover.

Igen i år er vores vækst så stor - igen med tocifret procentvis fremgang - at vi faktisk gør os fortjent til det omtalte skulderklap for mod til vækst. For fjerde år i træk står moderskibet, Altinget.dk startet januar 2000, til at modtage dagbladet Børsens såkaldte Gazelle-pris for at vokse hurtigt og vedvarende samtidig med at give overskud.

Koncernmæssigt kommer vi ud af året med et lille, samlet overskud, så vi kan tage fat på at gå mod en positiv egenkapital. Jeg hverken kan eller vil, traditionen tro, udtage udbytte - midlerne bliver i de danske og det svenske selskab.

Selv om kapital har bedst af at blive i og skabe organisk vækst i de europæiske virksomheder, der har tjent den, er det fornuftigt nok af hensyn til alles gode humør og nattesøvn at have bare lidt på kistebunden i form af egenkapital. Konjunkturerne eller konkurrencen kunne jo sætte ind mod selv den bedste digitale virksomhed.

Et par ord om de enkelte virksomhedsdele:

Altinget.dk er flagskibet, der igen i år har haft markant fremgang i form af både læsertal, publicistisk betydning og citater i andre medier samt annonceomsætning. For ikke at glemme de henved 200.000 daglige nyhedsbreve. Vi er ikke bare ubestridt mandskabsmæssigt Danmarks største politiske medie - den årlige brugerundersøgelse bekræfter læsernes oplevelse af os som troværdige og pålidelige fra et uvildigt, neutralt ståsted - hverken med blå eller røde undertoner. Der er sjovt nok fortsat lige få, der anser den redaktionelle linje for blå som for rød. Langt de fleste kan simpelthen ikke få øje på bias. Det er jeg stolt over, sådan skal det være, og sådan vil det vedblivende være med chefredaktionen - nu bestående af Jakob Nielsen og Lisbeth Knudsen.

Altinget.se er vores første internationale kloning af det eget udviklede koncept med nicheportaler til særlige målgrupper mod abonnementsbetaling. Det har gennem nu fire år været én lang investeringshistorie, læs: Underskudsforretning. Enhver iværksætter véd, at det fjerde investeringsår på en måde er det ondeste, dét år, hvor det gør ekstra ondt, og hvor fårene skilles fra bukkene. Kan du stå distancen?

Hér hjælper det, at vores underskud i år bliver langt mindre end årene forud, og at vi næste år forventer plus. Og at vi fornyligt - som et af de ganske få svenske medier - er indrømmet fast kontor i selve riksdagen, hvilket vi er taknemmelige for og anser for en anerkendelse fra officielt hold. Stort set hele det offentlige Sverige, partierne og de store interessenter abonnenter på Altinget.se, som i øvrigt også er det eneste medie i Sverige, Europa-Parlamentet har anerkendt til at kunne søge projektstøtte uden redaktionel indblanding. Noget vi netop har modtaget frem mod det vigtige Europa-valg i maj 2019.

Sagen er simpelthen den, at konceptet virker, også i konsensus-landet over Sundet, der ikke er kendt for samme grad af politisk debatlyst som her til lands, og som jo ellers er grundlaget for Altingets forretningsidé. Det skal så nok komme op til og efter riksdagsvalget i september. Holdningerne polariseres i takt med bl.a. indvandring.

Men det svenske læsertal stiger, fordi nye abonnenter kommer til, og langt de fleste af de gamle bliver. Dertil kommer, at vores klassiske og velanskrevne netværksgrupper også gør sig godt i Sverige. Vi er kommet for at blive i det store naboland beboet af pæne mennesker, der hellere tier end takker nej.

Mandag Morgen er et medie for sig. For godt til at gå ned. Faktisk viser vores interne brugerundersøgelser, at brandet Mandag Morgen lige med en centimeter slår Altinget.dk som det allermest troværdige medie. Mandag Morgen - grundlagt af Erik Rasmussen i 1989 - er kendt bredt i samfundet for grundighed, uvildighed og fremsynethed. Læsertal, oplag og annonceomsætning er også voksende i vores nye ejerhænder takket være bl.a. dygtige salgs- og annoncefolk, så det giver forsigtigt håb om, at vi næste år kan vende et alt for langvarigt underskud til et plus. Det skal også ske ved en mere kommerciel drift af det tilhørende konsulenthus, kendt som Tænketanken Mandag Morgen. Ligesom mediet Mandag Morgen fremover både skal være digital i nichen som noget nyt og analog i bredden som hidtil. Men efter i år må vi flytte et millionbeløb af Altingets overskud over til Mandag Morgen.

Endelig er der .... skal vi sige "det sjove". Det ufornuftige. Eller bare det, man ikke kunne lade være med. Lige i Dronningens ånd, som hun opfordrede os alle til at gøre noget unyttigt i sin seneste nytårstale. Nemlig Grønbechs Hotel i folkemødebyen Allinge. Vi havde et forrygende folkemøde 2018, der dog ikke kan forhindre, at også dette selskab igen kommer ud med et mindre underskud. Udsigten for næste år er bedre, takket være vores eget brug af hotellet til de mange netværksdøgn på Bornholm fra Altinget.dk og Mandag Morgen. Mange er kommet til at holde virkeligt af Grønbechs Hotel. Sådan som vi selv har det. Et hotel har vi alle kun til låns, og vi må passe på det.

Medieforliget blev desvære ikke bredt, som vi håbede på, og det skal først træde i kraft på det private område i 2020 - længe efter et valg kan have udløst et nyt flertal. Så vi kan ikke lægge budget efter det. Eller på grundlag af forliget isoleret binde os til nye, varige arbejdspladser med tilhørende skatterindtægter retur.

For at gøre det klart: Bedst for os var det, at:

1) De amerikanske tech-giganter på det europæiske marked betalte (mindst) samme selskabsskatteprocent som os hjemmemarkedsvirksomheder og var omfattet af (mindst) samme mængde regulering. I dag er det lige omvendt. Grotesk.

2) Der ikke fandtes statslige konkurrenter, der skævvrider medieområdet. I dag kan statens medier "på automatiske", langtidssikrede indtægter udgive det, de private så må opgive at tage penge for.

3) Der herefter ikke var brug for kompenserede mediestøtte til den private branche.

Men sådan går det jo ikke, i hvert fald ikke de nærmeste årtier. Derfor er medieforliget  i Danmark acceptabelt for os; mere et skridt frem end tilbage. Især fordi vi hen ad vejen får digital nulmoms, som vi har talt for i snart 20 år. Dog først om halvandet år, hvilket er længe at vente. Tænk hvor meget den globale medieverden når at revolutionere sig i den lange tid.

I Sverige er de lovmæssigt bagud - modsat Norge - på medieområdet, og vi føler os skidt behandlet af myndighederne, der først stiller os mediestøtte i udsigt, mod at vi laver om på konceptet, for derefter at vende os ryggen. Selv om vi laver lige præcis dét, politikerne gerne vil have: Demokratioplysning. Den etablerede svenske medieindustri, vores konkurrenter, er endda sluppet afsted med at holde digitale nichemedier som vores fra statsstøttefadet ved den forestående omlægning af den svenske mediestøtte. Så hellere give pengene til købstædernes små aviser, der ofte ejes af de store koncerner.

Jeg tænker bare: Vi må væbne os med tålmodighed i Sverige, som vi gjorde det i Danmark. Politik tager tid, og de etablerede konkurrenter er gennem de lobbyorganisationer, de dominerer, gode til at trække tiden ud, så lovrevisioner sker langt senere, end de burde. Så de kan holde konkurrenter ude. Det er uskønt. Vi tager vores forhåndsregler og er tålmodige og ydmyge. Og de gør regning uden vært. For vi er som sagt gået i land for at blive. Og i den sidste ende bliver lovgivningen nødt til at tage hensyn til os, præcis som det skete i Danmark i 2014 og nu i 2018.

Det er herligt sådan at få lov til at virke og vokse for noget, man tror på. Og som oven i købet på en god dag giver lidt mere opbakning til demokratiet og får samfundet til at gro og udvikle sig lidt hurtigere end ellers.

Tak til abonnenter, annoncører, kilder, hotelgæster, folkemødearrangører, ledelse og medarbejdere for et nyt vækstår, der giver mod på endnu mere i fremtiden. 2018/19 vil byde på nye nicheportaler og andre tiltag fra os, bl.a. rettet mod danske teenagere, der snart står med ansvaret i deres hænder for en fortsat demokratisk styreform. Tag godt imod alt ved det gamle og alt det nye.

Forrige artikel Kan det bedste Folkemøde nogensinde blive endnu bedre? Kan det bedste Folkemøde nogensinde blive endnu bedre? Næste artikel Dø ikke om sommeren – hvis du vil huskes Dø ikke om sommeren – hvis du vil huskes
  • Anmeld

    Tommy Jensen, Vollerup

    Noget går stadig som fortjent….

    Tillykke til Rasmus Nielsen med det uovertrufne produkt altinget.dk.

    Det er altid en fornøjelse at være med på en kigger, når altinget.dk sætter fokus på politikken og politikerne.

    Altinget.dk er altid læseværdig og troværdig, når de mange omhyggelige og dygtige journalister sætter fingrene til tastaturet.

    Well done!

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Altinget.se??

    Tillykke med resultatet- men - et Altinget.se fungerer det mon på samme måde som Altinget.dk?

    Jeg opholder mig sådan ca. hälften af året i mit fritidshus hinsidan. Der har jeg ikke erfaring for, at man kommer godt fra en sproglig formulering med det antal facetter man som dansker er "forvænt" med. Det må komme an på en prøve.

    Kærlig hilsen

  • Anmeld

    Torben Bach Sørensen · Jordnær debattør

    Altinget.dk bliver og bedre

    Bare kort sige tak for en E-avis hvor alle kan komme til orde.
    Modsat DR, der som bekendt er tvangsfinanceret af ALLE, men hvor kun Eliten, De Korrekte og alle Himmerigs humanisterne - har adgang. Alle almindelige danskere med sunde logiske holdninger bortcensureres.
    Håber Altinget.dk vil vokse til FOLKETS E- Avis!

  • Anmeld

    N. Øljøh Kireh

    ." Og som oven i købet på en god dag giver lidt mere opbakning til demokratiet og får samfundet til at gro og udvikle sig lidt hurtigere end ellers.


    Hvad man ikke kan bilde sig selv ind i sin egen selvros ?

    Præmisen er ikke hvad samfundet reelt er, men hvad man religiøst kalder det: demokrati!

    Og det er bekræftiget fra autoritativ kilde! At vi har en demokratisk styreform.

    Men hvem styrer i den form? Uanset hvad og hvem skal den form påduttes de unge! De skal styres!


    Sidste del af sætningen er viser afsporingen i troen på at samfundet skal vokse hurtigt!

    Samfundet skal ikke vokse hurtigt, som en anden cancer eller internettets og tekonologiens magt.

    Samfundet skal vokse kvalitativt !- ikke hurtigt!

  • Anmeld

    Anthony Barrett

    Svenskernes brug af Altinget.se

    Min medfødte skepsis se ud til at blive bekræftet:

    I går gik jeg ind på dagens udgave af Altinget.se og prøvede indlæggene af. Til samtlige indlæg var der NUL kommentarer. Det stemmer i uhyggelig grad helt overens med mine 25 års erfaringer med de kære svenskere. De vil gerne debattere én til én - også om SD - men i en forsamling, dvs. når der blot er 2 personer tilstede, klapper de i som østers.

    For lidt siden gik jeg ind på gårsdagens udgave igen. Der er fortsat NUL KOMMENTARER.

    Hvor har de det gen fra?

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Flot

    Der er grund til at glædes over, at det går Altinget så godt. Det viser jo, at det er muligt, at lave kvalitetsjournalistik her til lands - selvom man ofte kan komme i tvivl, når man ser ud over medielandskabet.
    Jeg benytter enhver given lejlighed til at anbefale Altinget til avisløe folk, der ikke kender mediet - sådanne findes stadig.
    Et lille hjertesuk har jeg dog. Redaktør Nielsen skriver, at "den redaktionelle linje for blå som for rød".
    Der er ét sted, hvor tendensen er udpræget borgerlig, nemlig i valget af klummeskrivere. Her mangler der i højeste grad skribenter med et ståsted til venstre for Socialdemokratiet. Af og til kommer det noget fra Vilby, men ellers er der mere end småt med bidrag fra venstresiden. (Jeg regner ikke Trads og Niels Jespersen som hørende til venstrefløjen!).
    Så få nu rettet op på underskuddet i det nye år.

  • Anmeld

    Torben Bach Sørensen · Jordnær debattør

    Arne Lund

    Trads er kun med for personligt at nedgøre Lars Løkke. Han har ikke politisk analytisk kvalitet.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Socialistisk økonom

    Arne Lund jeg har selv samme fornemmelse men den er forkert

    Både Johanne Dalgaard, Jens Chr. Grøndahl, Carl Valentin, Rune Engelbreth og Hanne-Vibeke Holst hører til på Venstrefløjen. Det gør Mikkel Vedby, Skov Jakobsen og Flemming Chr. Nielsen vist også. Så kritikken er forkert men fornemmelsen tror jeg alligevel er rigtig.

    En årsag kunne være at oplæggene synes at være meget kortlivede og jeg synes redaktionen bør finde en måde til at lade oplæg få en længere levetid. Nogle af oplæggene synes at forsvinde fra fokus efter blot få timer. Den slags giver ikke megen mening.

    Jeg tror mange levende debattører afstår fra at lave oplæg på Altinget da det er meningsløst at bruge 4-5 timer på et oplæg som fortrænges af et andet hen på eftermiddagen. Måske en debatsektion kunne være værd at forsøge sig med.