Altinget kårer årets aftaler, aflysninger og skrækeksempler

ÅRSKAVALKADE: Hvad har McKinsey, forsyningsstrategien, PSO-aftalen, Lex Herning, Energikommissionen og Donald Trump tilfælles? De er seks af årets mest markante begivenheder på energi- og forsyningsområdet. Og derfor fortjener de dette tilbageblik.

Foto: Jonathan Ernst/Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Klaus Ulrik MortensenMorten Øyen

Bragt første gang 28. juni 2017

Årets regnestykke
Intet styrker sammenholdet mere end en stærk fjende. Og en sådan fik forsyningssektoren, da nyheden om McKinseys hemmelige regnestykke vækkede branchedirektørerne i begyndelsen af august.

Hele 7,1 milliarder kroner lød de årlige besparelser på i 2025. Logikken var den simple, at hvis alle gjorde som de bedste, ville vi snart alle sammen få flere penge mellem hænderne. Og så foreslog slipsene endda, at der var endnu flere penge at hente, hvis man liberaliserede arbejdet fra affaldsforbrænding til vand- og fjernvarmeforsyning.

Nyheden affødte også en del begrebsforvirring. Nogle talte vedholdende om, at regeringen med Lars Christian Lilleholt (V) i spidsen ville tvangsprivatisere forsyningssektoren. Andre pegede på deres egne historik og sagde, at hvis bare I gør som os, skal det hele nok gå.

Analysen fra McKinsey endte med at fungere som afsæt for regeringens forsyningsstrategi, som lovede effektiviseringer mellem 5,9 og 7,1 milliarder årligt.

Læs mere om sagen her

Årets aflysning
Lilleholt spejlede sig selv i historien, da han i september præsenterede Danmarks første forsyningsstrategi. Baseret i grove træk på McKinsey forhadte analyse viste han vejen til årlige besparelser på 5,9 milliarder kroner i 2025.

Forbrændingsanlæggene skulle kappe de sidste kommunale bånd og klare sig selv i kampen mod private aktører, mens fjernvarmeselskaberne skulle lokke nye investorer med overskudsudlodning. Tiden var med andre ord løbet fra hvile i sig selv-regulering, forklarede Lilleholt til Altinget.

“Man kan se, at vi i forsyningssektoren hverken har fået den effektivisering eller produktivitetsfremgang, som vi har fået i andre dele af samfundet. Og når vi kan konstatere, at udviklingen er gået i stå, må konklusionen være, at hvile i sig selv-princippet i dag ikke længere fungerer godt nok.”

Og så gik arbejdet i stå. Rygtet ville have det, at så længe Anders Samuelsen (LA) og Kristian Thulesen Dahl (DF) slåssede om topskatteprocenter, kom man ikke videre med forsyningsstrategien. Men da boksehandskerne endelig blev smidt, og Samuelsen gik fra partiformand til udenrigsminister, skete der stadig ingenting.

Et enkelt punkt er blevet indfriet. Det er oprettelsen af et nyt statsligt eldistributionsselskab som alternativ til et privat konsortium.

Og i begyndelsen af juni indgik regeringen så en bred politisk aftale om fjernvarmesektorens fremtid, som betyder, at selsskaberne alligevel ikke kan udlodde overskud til ejerne. Altså et klokkeklart nederlag til Lilleholts stort anlagte strategi.

Læs mere om sagen her

Årets aftale
En mørk novemberaften kunne Claus Hjort Frederiksen (V) slå døren op til de ventende journalister i Finansministeriet og erklære, at et bredt flertal i Folketinget var enige om gradvis at afskaffe PSO-afgiften, så støtten til vedvarende energi fremover finansieres over finansloven.

Inden havde et langstrakt drama udspillet sig, men det endte med, at regeringen gav sig, så der både kom en stigning i bundskatten og ”grimme” kystnære havvindmøller. Til gengæld rummer regeringens opgør med PSO-afgiften en historisk stor skattelettelse til erhvervslivet.

"Det er simpelthen godt politisk håndværk og Christiansborg, når det er bedst,” sagde Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen, da aftalen var i hus.

En af de store overraskelser ved aftalen var, at Liberal Alliance var med. To dage efter sendte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fra talerstolen på Venstres Landsmøde så en invitation til Liberal Alliance og Konservative om at komme med i hans regeringen.

Læs mere om sagen her

Årets skrækeksempler
En af årets mest læste historier på Altinget er føljetonen om fjernvarmerenterne i Herning. Og det til trods for, at der på ingen måde er tale om en nyhed.

Altinget var på pletten, da Christiansborg i 2012 fordømte Energistyrelsens tilladelse til, at Energigruppen Jylland Varme (EGJ Varme) kunne opkræve 282 millioner kroner i historisk forrentet indskudskapital hos kunderne. Men den politiske vrede blev aldrig omsat til handling, så i januar 2017 fik EGJ Varme blåstemplet ønsket om at trække yderligere 172 millioner ud af kunderne.

Nu gik den dog ikke længere, rasede Christiansborg med Lilleholt i spidsen. Det var moralsk forkasteligt at opkræve penge, som dybest set tilhørte forbrugerne. Og især hvis tanken var, at de skulle bruges til at finansiere andre kommunale projekter som svømmehaller og biblioteker.

I slutningen af maj vedtog Folketinget derfor en hastelov, som skulle lukke hullet ved at gøre det umuligt for kommunerne at trække penge ud af fjernvarmeselskaberne. Men loven saboterer kun de onde viljer i de kommunalt ejede selskaber. Og med 40 procent af ansøgninger om forrentning indsendt af private virksomheder udgør det et lille problem.

“Det er ikke muligt at indføre en lignende begrænsning for de private virksomheder. Et sådant indgreb ville i givet fald rette sig direkte mod retten til forrentning eller en begrænsning heri, hvilket vil kunne udgøre ekspropriation,” sagde Lilleholt.

Læs mere om sagen her

Årets forvarsel
Til efteråret er det planen, at regeringen vil præsentere sit oplæg til den næste store energiaftale. Et forvarsel på, hvad den kommer til at indeholde kom Energikommissionen med kort efter årets påskeferie.

Overskrifterne i Energikommissionens anbefalinger til energipolitikken er elektrificering, markedsgørelse og internationalisering.

Kommissionens formand, Niels B. Christiansen fra Danfoss, omtalte det som et ”paradigmeskift” i dansk energipolik, mens energiministeren beskrev anbefalingerne som ”sød musik i mine ører.”

Hvor meget der så går igen i regeringens overvejelser for energipolitikken afsløres i efteråret. Der vil det også vise sig, om regeringen vil tage endnu en omgang med udskældte energiafgifter – som kommissionen anbefaler – eller om det forbliver et problem at tage sig af længere ude i fremtiden.

Læs mere om sagen her

Årets Trump
1. juni havde den amerikanske præsident Donald Trump inviteret pressen ind i Det Hvide Hus' Rose Garden. Her slog præsidenten fast, at han er ”valgt af vælgerne i Pittsburgh, ikke dem i Paris.”

Nu er det ”America first”, og det betyder ifølge præsidenten, at USA skal have bedre forhold i den globale Paris-klimaaftale eller landet trækker sig ud.

Hovedformålet med klimaaftalen er at holde den globale temperaturstigning under to grader, og den lægger op til, at udledningen af drivhusgasser skal toppe ”så snart som muligt” med ”hurtige reduktioner” derefter.

Men ifølge den amerikanske præsident er aftalen dårlig forretning for USA.

”Ingen ansvarlig leder kan udsætte sit eget lands arbejdere for ulemper, der svækker dem,” lød det fra Donald Trump på pressemødet, hvor han samtidig sendte en et klart signal til det internationale samfund om, at en ny sherif er i byen:

“De lande, som opfordrer os til at blive i aftalen, er de samme, som tilsammen har kostet USA billioner af dollar gennem skrappe handelsregler og i mange tilfælde slappe bidrag til vores afgørende militære alliance,” sagde Donald Trump.

Da klimaaftalen ikke er bindende, er der heller ikke umiddelbart nogen straf for at ikke at leve op til den eller trække sig ud. Det har hidtil kun været Syrien og Nicaragua af alle FN-lande, der står uden for Paris-aftalen.

Læs mere om sagen her

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald J. Trump

Fhv. præsident, USA (Republikanerne)
Bachelor i økonomi (Wharton School, Philadelphia, USA 1968)

Lars Christian Lilleholt

MF (V), fhv. energi-, forsynings- og klimaminister
journalist (DJH 1993)

0:000:00